Pressemeddelelse -

STARK støtter op om kampen mod kræft

Byggemarkedskæden STARK går sammen med Kræftens Bekæmpelse om at sætte særligt fokus på mænd og kræft. ”Samarbejdet sikrer, at budskaberne bliver kommunikeret ud inden for nogle rammer, som taler mere direkte til mændene,” fortæller Kræftens Bekæmpelse, mens STARK understreger vigtigheden af at støtte en sag, der ikke kun berører mænd, men hele den danske befolkning.

Selv om hver tredje dansker rammes af kræft, før de fylder 75 år, er kræftdødeligheden i Danmark faldet med 9 pct. fra 2009 til 2013. Og kigger man på mændene alene, er der i dag 5 flere ud af 100, der overlever deres kræftsygdom, som der var for fem år siden.

Årsagen er bl.a. øget opmærksomhed på kræft i befolkningen, som får folk til at vælge en sundere levevis og gå tidligere til læge. Derfor går byggemarkedskæden STARK, der er Danmarks førende leverandør af byggematerialer og relaterede services, nu sammen med Kræftens Bekæmpelse om at sætte skub på den positive udvikling under sloganet ”Sammen står vi stærkere”.

Kommunikation, der taler direkte til mændene

Samarbejdet skal sætte særligt fokus på målgruppen mænd i tilknytning til den landsdækkende oplysningskampagne ”Mand det nytter”. Og hos Kræftens Bekæmpelse er der stor tilfredshed med at have fået STARK med som sponsor, fortæller fundraisingchef Ken H. Andersen:

- Mange mænd undgår helst at beskæftige sig alt for meget med kræft og sygdom, men via dette samarbejde bliver budskaberne kommunikeret ud inden for nogle rammer, som taler mere direkte til mændene. Det kan forhåbentlig være med til at øge opmærksomheden om kræft, der hvert år rammer flere end 17.000 mænd i Danmark.

Han suppleres af marketingdirektør Jesper Gaarde fra STARK, der understreger, at kampagnens budskaber om forebyggelse og godt helbred ikke kun er til gavn for mændene selv, men også deres familier, venner og kolleger:

- Vi støtter, fordi det nytter, og fordi kræft er en vedkommende sag, der ikke kun berører mænd, men hele den danske befolkning. Hos STARK arbejder vi efter at give professionelle råd og vejledning, når kunderne har brug for det. Det handler om at være til stede og byde ind med en professionel holdning til tingene. Han fortsætter:

- Kræftens Bekæmpelse er en troværdig organisation, som arbejder professionelt i en god sags tjeneste, som berører os alle. Vi ser et stort potentiale i samarbejdet og glæder os til sammen at få sat stærkere fokus på mænd og kræft.

Donerer 1 kr. pr. transaktion i STARK-forretningerne

Den koordinerede kommunikationsstrategi rulles i den kommende tid ud på alle STARKs kommunikationsplatforme – fra de månedlige tilbudsaviser, annoncer, plakater og skiltningen i forretningerne til indholdet på stark.dk, sociale medier og byggemarkedskædens digitale nyhedsbreve.

Derudover indebærer sponsoratet, at STARK donerer 1,- kr., for hver gang et SelvByg-medlem bruger sit kort i kampagneperioden. Kampagnen er gældende i alle STARKs forretninger i perioden d. 9. maj – 27. juni.

- Jeg er spændt på at se, hvor meget STARK kan samle ind. Hver krone gør en forskel og gør det muligt for os at komme endnu længere ud med støtte til forskning, oplysning og patientstøtte, siger Ken H. Andersen, som ser frem til et godt og inspirerende samarbejde.

Emner

  • Byggeindustrien, branchespørgsmål

Kategorier

  • byggeri
  • byggemarked

STARK er med en årlig omsætning på 6,6 milliarder kroner Danmarks største leverandør til byggeriet. Kæden beskæftiger cirka 2.600 medarbejdere og er landsdækkende med 90 byggemarkeder i Danmark og Grønland. STARK er en del af DT Group A/S, der er Nordens største distributør af byggematerialer.

Kontakt

Anette Work

Pressekontakt PR- og Eventkoordinator 82 52 34 10

Jesper Gaarde

Pressekontakt Marketingdirektør 82 52 34 08

Relateret materiale