Gå til indhold
Stjernefotograf udstiller i Odense

Pressemeddelelse -

Stjernefotograf udstiller i Odense

Mick Rock har fotograferet David Bowie, Queen, Lou Reed samt Tinderbox-aktuelle Jack White og Iggy Pop. Nu udstiller stjernefotografen på Tinderbox og i Kongens Have i Odense.

Den engelske fotograf Mick Rock er blevet kaldt Manden, der fotograferede 70erne ikke mindst på grund af sine ikoniske billeder af David Bowie som Ziggy Stardust. Men Mick Rock fulgte også Lou Reed, Sex Pistols, The Ramones, Talking Heads og Roxy Music, og så tog han coverbilledet til albummet “Queen II”, der året efter blev genskabt i den berømte video til klassikeren “Bohemian Rhapsody”.

Den 69-årige fotograf er fortsat særdeles aktiv og har i senere år fotograferet stjerner som Snoop Dogg, Alicia Keys, Lady Gaga, Daft Punk, Snow Patrol samt The Killers og Kings of Leon, der gæstede Tinderbox sidste år. Han har desuden udstillet i storbyer over hele verden, udgivet seks fotobøger og i 2016 var der premiere på dokumentarfilmen ”SHOT!” om hans fascinerende liv og karriere.

Det er derfor et helt fantastisk og unikt indblik i rockhistorien, der rammer Odense fredag 15. juni, når Tinderbox i samarbejde med Tuborg og Odense Kommune præsenterer udstillingen: ”Mick Rock x Tinderbox”. Første del af udstillingen vil kunne ses i Kongens Have, hvor billederne vil blive udstillet i en unik trækonstruktion som tidligere er blevet brugt til afgangsprojekter fra Arkitektskolen Aarhus. Anden del af udstillingen vil kunne ses i Tusindårsskoven under Tinderbox i dagene 28.-30. juni.

- Der er få fotografer, der i så høj grad som Mick Rock er synonym med musikhistorien, og samtidig har været med til at forme vores opfattelser af rockstjernerne. Ikoniske billeder af David Bowie, Queen og Debbie Harry fra Blondie er de første på nethinden, når deres navne bliver nævnt, og han tog også de berømte coverbilleder til Lou Reeds ”Transformer” og ”Raw Power” med Iggy Pops band The Stooges. De er blandt de mest ikoniske pladecovers nogensinde, så vi er meget stolte over at kunne præsentere manden bag billederne i Odense denne sommer, udtaler pressechef for Tinderbox, John Fogde.

Udstillingen ”Mick Rock x Tinderbox” indeholder 36 værker og kører fra 15.-30. juni 2018. Mick Rock vil selv være til stede på Tinderbox for at åbne anden del af udstillingen og se sin gamle ven Iggy Pop optræde om aftenen. Mick Rock vil desuden signere 100 kopier af sin Taschen-bog ”The Rise of David Bowie”, der helt eksklusivt vil kunne købes i merchandise-boden under Tinderbox.

Læs mere om Mick Rock og se en lang række af hans bedste billede på den officielle Mick Rock webside.

Related links

Emner

Kategorier


Tinderbox 2018 afvikles i Tusindårsskoven i Odense i dagene 28.-30. juni, og billetter kan købes via Tinderbox.dk.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Tinderbox

Pressekontakt

Relateret materiale

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense

I juni 2015 lagde Tusindårsskoven i Odense for allerførste gang jord til hele Fyns nye festival, Tinderbox.

Tinderbox 2016 blev et brag af en festival, hvor op i mod 40.000 mennesker festede igennem i Tusindårsskoven til tonerne af bl.a. Lukas Graham, Suede, Rammstein, Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, David Guetta og mange flere, og dermed havde Tinderbox slået sig fast som en af landets største festivaler.

Siden da har man kunnet opleve verdensstjerner som Depeche Mode, Billie Eilish, Swedish House Mafia, Billie Eilish, Iggy Pop, Alanis Morissette, Travis Scott, Kings of Leon og Jack White i Tusindårsskoven sammen med stand-up comedy, vinderne af Tinderbox Band Battle og festlige områder som Moonshine og Groovebox.

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense.

Tinderbox
Studsgade 35B
8000 Aarhus C
Danmark