Skip to main content

#privateskoler_loadingthefuture

Blogindlæg   •   Nov 03, 2017 12:50 CET

Forandring er konstant. Men vi må erkende, at vi er i et skifte, hvor innovation forandrer det eksisterende. Vi skal tale om, hvad en mangfoldighed af nye teknologier betyder for vores samfund, for skolen, og for den kerneopgave som skolen har. Hvilken rolle kan og bør de private skoler spille i forhold til de kompetencer, der bliver behov for i en nær fremtid?

"Yep, I'd love to"

Dr. Jill Watson har fra starten været en populær TA (teaching assistant) blandt de studerende på det amerikanske Georgia Institute of Technology. Populariteten skyldes især hendes nuancerede og præcise svar på de spørgsmål, som de studerende har i forbindelse med deres projekter, der besvares via e-mails eller slås op på de forskellige studenterfora. Hun er hurtig og kendt for sin afslappede, venlige tone over for de studerende. Hendes svar inkluderer ofte ord som ”yep” og ”I’d love to”.

I fem måneder varetog Jill Watson sin opgave på forbilledlig vis, før de studerende lærte sandheden at kende om deres vejleder. De studerende havde ikke haft mistanke, og mange af dem var chokerede. En af de studerende, Peter Bela, udtalte til en avis om sin egen reaktion: ”....just when I wanted to nominate Jill Watson as an outstanding TA!”. Det var i foråret 2016.

Bots

Dr. Jill Watson er en robot – eller en ”bot” og er opkaldt efter “IBM Watson analytics system”, hvor alle hendes svar kommer fra. Watson er Jills hjerne.

Watson kan tilegne sig viden og indsigt. Og nok så vigtigt: Watson kan forstå, hvad man spørger om via tekst og tale - og kommunikere svar på spørgsmål, som et menneske ville gøre det. Watson er bl.a. blevet ”trænet” inden for medicin, den finansielle sektor, detail og rejser. Den har absorberet kendt viden fra mennesket på disse områder, virker med naturligt sprog og tænker på den måde.

Kunstig intelligens (AI) er ikke en IBM-opfindelse - det er et koncept, der er blevet talt om i årtier, og som en række leverandører har bud på allerede, og hvor flere vil komme til i de kommende år.

Computere bliver nu i stand til at klare job, som det blev antaget, at kun mennesker kunne udføre. Automatisering af vidensarbejde, brugen af computere til at udføre opgaver, der er afhængige af komplekse analyser, subtile vurderinger og kreativ problemløsning, er en realitet. De kan finkæmme massive mængder informationer og opdage mønstre og sammenhænge. De kan lære regler og koncepter baseret på eksempler ved simpelthen at tygge på data. Og med avancerede grænseflader og kunstig intelligens-software kan de forstå og fortolke menneskers tale, handlinger og sågar intentioner ud fra tvetydige kommandoer.

Hvad betyder dette - og udviklingen af andre teknologier - for vores samfund, for skolen og for den kerneopgave som skolen har? Hvilken rolle kan og skal de private skoler spille i forhold til de kompetencer, der bliver behov for inden for en nær fremtid?

Rettidig omhu

Vi kommer alle til at arbejde med teknologi og digitalisering i bred forstand, da det er os selv, som skal udvikle, kontrollere og implementere det nye på skolerne, i organisationerne og på arbejdspladserne. Det sker ikke af sig selv. Vi kommer for alvor til at tale arbejdsopgaver, omfordeling og om hvad, der med fordel kan løses af en mangfoldighed af nye teknologier - også en del, som vi ikke kender endnu.

I november 2016 offentliggjorde Teknologisk Institut rapporten: ”Kunstig Intelligens – Morgendagens job og samfund” udarbejdet til SIRI-kommissionen[1]. Rapporten hævder, at det fra politisk hold er centralt at sikre, at transitionen fra Danmark i dag til et Danmark med øget brug af kunstig intelligens er båret af rettidig omhu, bl.a. i forhold til kravene til uddannelsessystemet.

Teknologiforståelse på tegnebrættet

En række eksperter i teknologiens muligheder og samfundspåvirkning skal som medlemmer af en ny rådgivningsgruppe sparre med undervisningsminister Merete Riisager om en langsigtet handlingsplan for digital læring. Rådgivningsgruppen nedsættes til og med udgangen af 2018 og skal mødes 2-3 gange årligt. Første konkrete opgave bliver at give input til indhold i mål til et forsøg med et nyt etårigt valgfag, kommunerne kan udbyde til udskolingen. Arbejdstitlen for faget er ”Teknologiforståelse”, og der er nedsat en faglig skrivegruppe til at udforme målene for valgfaget, der efter afprøvning og erfaringsopsamling eventuelt kan føre til udvikling af et bæredygtigt valgfag, som kan indgå i den faste valgfagsrække i folkeskolen. Forsøgsprojektet gennemføres over tre skoleår i perioden 2017-2020.

Med den hastighed som samfundet og teknologien udvikler sig, kunne man hævde, at det er meget længe at vente på en konklusion.

Historisk frontrunner

Vi ved alle, at ændringer i folkeskolen ikke sker over en nat, og slet ikke uden politisk-ideologiske sværdslag. Ikke mange ønsker at ”røre ved folkeskolen” i øjeblikket. Den skal have ro. Respekt for det synspunkt. Men har vi som samfund råd til, at følelserne omkring - og implementeringen - af en arbejdstids- og folkeskolereform sætter udviklingen i grundskolen på stand by, mens virkeligheden løber forbi?

Det private initiativ skabte historisk de uddannelsesmuligheder tiden og samfundet havde behov for. Herved skabets de private gymnasieskoler, de private pigeskoler og de private realskoler med "realfag" som matematik, naturlære, naturhistorie og sprog. Den private skole har en enestående mulighed, med dens frihedsgrader, til at gøre det, som den altid har gjort; levere den skole og uddannelse, som forældrene ønsker og som eleverne og fremtiden har brug for. Måske under slagordene #privateskoler_loading the future?

Hvad skal man kunne i fremtiden?

Udviklingen i kunstig intelligens og digitalisering stiller som helhed krav til skole- og uddannelsessystemet. Men der er forskellige holdninger til, hvordan vi sikrer fremtidens kompetencer. Mange peger på nødvendigheden af at sikre en anvendelse af og fokus på digitalisering i hele uddannelsessystemet og argumenterer for, at programmering indføres som en integreret del af undervisningen fra 0. klasse eller som et hovedfag i grundskolen. Argumentet er ikke bare at få tilstrækkeligt mange dataloger i fremtiden, men at basal programmeringskendskab er grundlaget for at forstå det 21. århundredes sprog. Dermed kommer kodning til at handle om demokrati og at sikre, at teknologiudviklingen ikke bliver defineret af en bestemt samfundsgruppe.

Det er tankevækkende, at den danske PIAAC deltagelse[2] har vist, at omkring en million danskere mellem 16 – 65 år har svært ved at løse basale problemer med brug af PC, og at der i øvrigt er direkte sammenhæng med en persons skrive-, læse- og regnefærdigheder. Det sætter kravene til uddannelse og efteruddannelse - her og nu - i perspektiv, men det er en væsentlig pointe, at et fag i skolen, der eventuel benævnes ”teknologiforståelse”, ikke kun kan kredse om det teknologien kan. Det må aldrig blive et ”værktøjsfag”. Teknologien udvikler sig hele tiden. I rivende fart. I morgen er 2 + 2 fortsat 4, og ”læse” staves l-æ-s-e. Men det man kan teknologisk, er ikke det samme. Der skal ikke herske tvivl om, at der er behov for at lære – at lære og lære nyt og aflære det gamle. Forestillingen om, at man vil kunne uddanne sig i sine ungdomsår for derefter at kunne arbejde med det samme, på den samme måde, de næste 40 - 50 år er forældet.

Digitaliseringskompetencer bør altså forstås bredt. Det omhandler også kritisk tænkning, at forholde sig til data, datamængder og brug af algoritmer – altså den opskrift, der gives til computeren for at løse et problem af en bestemt type, og som den så leverer en løsning via - uanset den konkrete situation. Det handler bl.a. om magten i de data, der samlet set gives til computeren, som den skal forholde sig til, for at udføre en handling. Man kan kalde det ”algoritme-etik” eller ”kunstig intelligens-etik”.

Der peges også på, at den pædagogiske tilrettelæggelse skal fremme, at eleverne lærer at arbejde systematisk med idéudvikling. Det indebærer at stille spørgsmål til, hvordan en given løsning vil virke i en given kontekst i forhold til specifikke brugere. Altså designtænkning.

Nøglekompetencer

En række kompetencer, der af World Economic Forum betragtes som nøglekompetencer i 2020, ses også som centrale i dansk kontekst og bør derfor overvejes integreret i skole- og uddannelsessystemet - i curriculum og i den pædagogiske tilrettelæggelse:

  • Evne til at løse komplekse problemer i et miljø, hvor mål og begrænsninger ikke er klart definerede
  • Evne til at stille spørgsmål / de skæve spørgsmål
  • Evne til at forstå et problem fra flere forskellige perspektiver
  • Evne til koordinering og i øget omfang samarbejde med andre virtuelt og på tværs af kulturer, fastansatte og løstansatte medarbejdere
  • Teknologiindsigt
  • STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering & Math)
  • Designtænkning
  • Integreret brug af teknologi
  • Videndannelse og det at kunne forholde sig kritisk reflekterende til algoritmisk genereret viden
  • Kreativitet, som i evnen til at skabe noget nyt, overraskende, hidtil uset

Informatik

De gymnasiale uddannelser kan fremover præsentere eleverne for denne type kompetencemål, hvis de vælger at udbyde faget Informatik. Informatik er blevet sit eget fag, men er tænkt til at have tætte relationer og implikationer for de andre fagfelter, hvilket er meningsfyldt.

Der skal i faget arbejdes med centrale elementer af informatikkens grundlæggende principper, f.eks. digitalisering, design og evaluering, tænkemåder som f.eks. strukturanalyse, abstraktion og dekomponering, udtryksformer som f.eks. systembeskrivelse, data- og procesbeskrivelser, design og programmering samt informatikkens arbejdsformer; problemanalyse, begrebsmodellering, brugerinddragelse, trinvis forbedring, test og fejlretning.

Det bliver interessant at følge fagets udvikling og om den tætte relation til de øvrige fag lykkes.

STEM

Fremtidens arbejdsmarked vil se anderledes ud i mange sektorer. De såkaldte STEM-færdigheder (Science, Technology, Engineering og Math) anses som helt centrale, bl.a. når det kommer til at drive innovationen frem ude i virksomhederne. STEM-færdigheder dækker over færdigheder, som understøtter en videnskabelig forståelse af, hvordan verden fungerer og på tværs af STEM-områderne, såsom matematisk, videnskabelig og teknologisk indsigt, datagenerering og -analyse, kritisk tænkning og problemløsning, teknologisk opfindsomhed og kreativitet samt logisk tænkning og praktisk intelligens.

Mange virksomheder og brancheorganisationer giver udtryk for, at der er mangel på medarbejdere med STEM-kompetencer. Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse vurderer, at der frem mod 2025 vil være knap 28 pct. flere ansatte i STEM-job i Danmark, mens stigningen i EU forventes at være på 12 pct.[3]

National strategi for naturvidenskabelige fag

I maj 2017 offentliggjorde en af Undervisningsministeriet nedsat strategigruppe et forslag til en national strategi for de naturvidenskabelige fag. 33 organisationer og 11 eksperter har udarbejdet anbefalingerne i strategien. Fire ministerier har bidraget med faglig bistand. Derudover er der givet input til arbejdet på websitet stemstrategi.dk, samt på en lang række møder med diverse aktører. Danmarks Private Skoler har deltaget i et sådant møde.

Nogle af de problemfelter, som strategigruppen har identificeret, drejer sig om, at børn og unges nysgerrighed og motivation for naturvidenskab generelt mindskes i løbet af deres skoleforløb, og at mangeårige indsatser for at styrke undervisningen ikke har kunnet løse udfordringen. Der anbefales derfor udvikling og implementering af elementer i grundskolen, der dels skaber meningsfuldhed og engagement for børn og unge, dels har fokus på naturvidenskabeligt almendannende og rekrutteringsmæssige aspekter. Naturvidenskabelig almendannelse og kompetence kræver i mange tilfælde en forståelse på tværs af fagene, hvilket bedst opnås gennem en bred, sammenhængende undervisning i naturfagene.

Strategirapporten problematiserer, at undervisningen på nogle gymnasiale ungdomsuddannelser (særligt stx og hf) ikke i tilstrækkelig grad inddrager anvendelsesorienterede og undersøgelsesbaserede undervisningsformer eller engineering og teknologi i de naturvidenskabelige fag.

Sammenhæng i uddannelseskæden

Generelt identificeres et behov for at skabe en sammenhængende beskrivelse af den faglige progression i undervisningen i de naturvidenskabelige fag fra 0-18 år, hvor særligt overgangene mellem de forskellige dele af uddannelseskæden skal være i fokus.

Strategigruppens arbejde har resulteret i en række mål samt 14 anbefalinger til handling fordelt på tre hovedemner: 1. Styrket og sammenhængende faglighed i uddannelseskæden, så børn og unge motiveres, og deres kompetencer styrkes. 2. Kompetenceløft i samspil med naturfagsdidaktisk forskning for at uddanne og inspirere de bedste fagprofessionelle. 3. Forankring og koordinering af naturvidenskabsindsatserne, så hele samfundet bakker op.

Loading the future

Hvad uddanner vi eleverne til? OECD vurderer, at omkring 8 % af jobbene i Danmark er i sandsynlighedszonen for automatisering som følge af digitalisering, og at mere end 40 % af den danske arbejdsstyrke vil se et væsentligt skift i jobindholdet.

Tradition og fornyelse er helt afgørende pejlemærker for mange private skoler. Man ødelægger ikke det, der virker. Gentagelse og det velafprøvede har stor værdi, men viden og bevidsthed om fortiden bruges heldigvis til at skabe brugbart nyt, for man tager ansvarsfuldt bestik af tiden. Det er rettidig omhu. #privateskoler_Loadingthefuture

[1] Ingeniørforeningen IDA og folketingsmedlem Ida Auken

[2] PIAAC er en forkortelse for ”Programme for the International Assesment of Adult Competencies”. I Danmark har PIAAC fået navnet ”Danskernes Kompetencer”.

[3] CEDEFOB, Forecasting skill demand and supply 2016