Skip to main content

Hvad mister vi, hvis den bredt funderede 10. klasse forsvinder?

Nyhed   •   Jan 29, 2019 08:04 CET

Flere unge skal vælge erhvervsuddannelser. For at nå det mål ønsker regeringen og partierne bag EUD-aftalen, at 10. klasse fremover skal være en indgang til erhvervsuddannelserne. Men hvad med de elever, der ønsker at gå en anden uddannelsesvej, og som har gavn af det ekstra skoleår?

Det er en anerkendt problemstilling, at der er for få, der tager en erhvervsuddannelse. Hvis prognoserne på manglende faglærte viser sig at være rigtige, vil det koste Danmark milliarder af kroner i tabt fortjeneste og vækst. Med det som baggrund er det forståeligt, at der er så stærk opmærksomhed fra politisk hold for at ændre udviklingen. Men hvad er det, vi risikerer at miste, hvis den bredt funderede 10. klasse afvikles i iveren efter at løse udfordringen med for få faglærte?

Undersøgelser viser, at der er høj grad af overensstemmelse mellem årsagerne til, at de unge søger 10. klasse[1] og det ekstra skoleårs formål: Social, personlig og faglig udvikling og afklaring af videre uddannelsesvalg[2]. Forskellige skoleformer udbyder 10. klasse ud fra dette formål og med en obligatorisk kerne. Alligevel er der stor diversitet og mange forskelligartede måder at skrue forløbet sammen på. Det ses måske især i de frie og private skolers tilbud.

Skoleledere og 10. klassesansvarlige fra fire private skoler rundt om i Danmark: Hulvej Privatskole i Horsens; Rønne Privatskole på Bornholm; Skt. Josefs Skole i Roskilde og Randers Realskole har fortalt om deres bud på, hvordan 10. klasse kan omfavne elevernes behov for social, personlig og faglig udvikling i tilbud, der er målrettet overgangen til ungdomsuddannelserne – men ikke bestemte ungdomsuddannelser. Er disse former for 10. klasse en saga blot, hvis det ekstra skoleår alene skal være indgang til erhvervsuddannelserne?


Man bliver endnu dygtigere sammen med andre

10. klasse er et år, der fagligt stiller større krav til eleverne end i 9. klasse. På de fire private skoler er det et mål, at alle elever skal blive så dygtige som muligt, uanset deres udgangspunkt, og uanset hvor de vil hen med deres liv. For at nå det mål spiller fællesskabet en central rolle. Fællesskabet anses som en væsentlig værdi – måske den væsentligste – i 10. klassestilbuddet på alle de fire private skoler.

På Skt. Josefs Skole arbejder personale og elever ud fra devisen om, at man sagtens kan blive dygtigere individuelt, men at man bliver endnu dygtigere i fællesskab med andre – også selvom man har forskellige udgangspunkter og livsanskuelser. Skoleleder Thorsten Dyngby fortæller:

”For flere af de unge skaber det noget positivt i sig selv, at de får en kulturændring, når de starter i 10. klasse her. Vi har både elever, der er vurderet uddannelsesparate, og de, der ikke er. Vi har stærke traditioner, som kan omslutte et ellers flagrende ungdomsliv. Der er så mange valg, som de unge bliver stillet over for, hvor de er overladt til sig selv og egne synsninger. Her giver vi dem rammer og et fællesskab, de skal være del af.”


Dannelse til de større fællesskaber

Skolen og klassen er det nære fællesskab, hvori man kan udvikle sig og samtidigt dannes til de større fællesskaber, man er en del af. På Hulvej Privatskole har de udformet et medborgerskabsfag, som skal give eleverne faglige og personlige forudsætninger for at agere kritisk og konstruktivt i fællesskaber. Det handler om det store samfundsfællesskab, men også om den enkelte i de små fællesskaber, der vedrører familie og venner – og ikke mindst det forpligtende fællesskab, der er i 10. klasse på skolen. Den ene del af faget handler om, at eleverne skal diskutere og forholde sig til emner som demokrati, bæredygtighed, sundhed, krig og fred mv. Den anden del af faget er strukturerede samtaler. Eleverne taler, diskuterer og interviewer hinanden om emner som motivation, fremtidsvalg, alkohol, familie og forældre og meget mere. Her er altså tale om personlige emner, hvor eleverne skal sætte ord på sig selv og hinanden.

Udover fællesskabet og det sociale i 10. klasserne på de private skoler, er der også et særligt fokus på den personlige udvikling hos den enkelte elev. Alle fire skoler fortæller, at de oplever, at de, der søger 10. klasse, er engagerede, men ofte usikre på sig selv og deres formåen.

De fire skoler fremhæver den personlige udvikling, som en vej til at skabe positive resultater for det sociale og faglige i klassen. Skolerne har dog forskellige måder at praktisere personlig udvikling i hverdagen.


”Vi skal fjerne elevernes usikkerhed”

På Rønne Privatskole har de – ligesom på de andre skoler – et stort fokus på faglighed. Skolen vil sikre, at eleverne får et internationalt og samfundsfagligt udsyn. Derfor har de bl.a. valgt at øge timeantallet i engelsk og samfundsfag og have en fast udveksling til en venskabsklasse i USA; først tager eleverne til USA og bor hos de amerikanske elever og deres familie, senere kommer de amerikanske elever til den bornholmske skole og bor hos de danske elever og deres familie. Der er også en fast praktikrejse til England. Her har eleverne selv planlagt en praktik, f.eks. på en café eller i en børnehave. Eleverne står selv for at tage til og fra praktikken og overholde alle forpligtelser i forbindelse med arbejdet. Om konceptet for 10. klasse på Rønne Privatskole fortæller skoleleder Jesper Jørgensen:

”Vi har stort fokus på faglighed, men vi vil også sørge for, at eleverne får andet og mere med sig. De er engagerede og vil gerne, men de er usikre på dem selv og alt det med fremtiden. De tager derfor et år hos os, hvor de kan blive mere selvstændige og rustet til at tage et valg og reflektere over, hvad de egentlig vil. De udvikler sig helt vildt som mennesker, når de er væk hjemmefra, og de lærer så meget om dem selv og andre. Det er også helt fantastisk at opleve amerikanerne hos os. Det giver noget til hele skolen, at folk fra andre kulturer kommer”.

På Randers Realskole og Skt. Josefs Skole har de i stedet valgt at skemalægge kompetencefag.


”De unge skal blive menneskeligt rustet til en ungdomsuddannelse”

Skt. Josefs Skole har kompetencefag, som tager udgangspunkt i ”21st Century Learning Skills”. Skolen kalder det for ”skills” og er indlagt som en række forløb i løbet af 10. klasseåret. Skills fokuserer bl.a. på livsduelighed, sociale kompetencer og samfundsforståelse. Baggrunden for at have et særligt fokus på dette forklare skoleleder Thorsten Dyngby således:

”Det handler om, at de unge skal blive rustet til en ungdomsuddannelse menneskeligt. De skal have en robusthed og kunne samarbejde med forskellige mennesker. Kvaliteterne for fremtidens medarbejder og medborger er ikke nødvendigvis et eksamensbevis med rene 12-taller, men snarere nogle af disse førnævnte kompetencer. Derfor kompetenceudvikler vi på nogle af disse skills frem for fag. Det kan ske gennem præsentationsteknik, så eleverne får troen på sig selv til at kunne forsvare sin holdning foran en forsamling. Det kan være innovation, så eleverne lærer at se bag om problemet. Det giver selvtillid og dannelse.”


Vi skal kigge på det hele menneske

Ved siden af, får eleverne tilknyttet en lærer, som er coach gennem hele skoleåret. Her kan eleven få råd og vejledning om skolegang, personlige forhold og andre ting, som eleven kan have på hjerte. Som skolelederen beskriver: ”Mange har ondt i sindet. Den udfordring er vi nødt til at tage op som skole og skabe sund livsstil for krop og sjæl. Vi må ikke problematisere det, men finde veje ud af det og kigge på det hele menneske.”

Dette er i overensstemmelse med konklusioner fra en rapport om unges valg af 10. klasse (2018) udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA): Unge, der har søgt 10. klasse, oplever oftere udfordringer ift. skole og uddannelse end dem, der har søgt direkte videre på næste uddannelse. Særligt forbundet med usikkerhed og mulig frustration over sociale, personlige og ikke mindst faglige udfordringer.


Vi sætter ind på, hvad der skal bruges for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Fra Randers Realskole fortæller udviklingschef, Christian Møller:

”Vi tager dele af det fagfaglige skema ud i 10. klasse. Ikke fordi, der ikke er behov for et fagligt fokus i 10. klasse. Det er der, og det har vi. Vores 10. klasse har faglige elementer, som er sværere end i 9., men vi sætter ind på, hvad der skal bruges socialt, personligt og fagligt for at gennemføre en ungdomsuddannelse efterfølgende – uanset hvilken slags det er. At supplere det faglige med personlig udvikling og have fokus på at øge motivationen hos eleverne medfører et fagligt løft uafhængigt af tidligere niveau.”

Med den sociale og personlige udvikling har skolerne altså et særligt fokus på at bygge videre på elevens faglige udgangspunkt.

Det faglige har historisk altid været et vigtigt omdrejningspunkt på de private skoler uanset klassetrin. I 10. klasse er der dog en anerkendelse af, at elever kan føle en vis usikkerhed over egen faglighed. Dette ses også i førnævnte EVA-undersøgelse: Unge, der vælger 10. klasse, har ofte et ønske om at forbedre sig fagligt, da de anser ungdomsuddannelserne for at foregå på et særligt svært fagligt niveau, som de vil være rustet til.


Tværfaglighed og anvendelsesorienteret undervisning

På Hulvej Privatskole har de valgt at strukturere skoleåret med fire temaer; i år: ”Kultur”, ”Identitet & fremtid”, ”Livsstil & idealer” og ”Før & nu”. Alle fag har periodens tema som overskrift. Den daglige undervisning tager udgangspunkt i temaet, og lærerne sørger for at give indblik i, hvordan fagene indbyrdes taler sammen, så den tværfaglige forståelse styrkes. Med denne tilgang lærer eleverne at anskue en udfordring ud fra forskellige vinkler og tænke mere abstrakt; når forskellige fag samarbejder omkring samme projekt, brydes og nuanceres kendte forståelser og nye udvikles[3]. Tværfaglighed kan derfor ses for at være del af dannelsespotentialet og have en positiv indflydelse på elevens almene og demokratiske dannelse.

Udover den temabaserede struktur har skolen reserveret hver fredag til alternativ undervisning, hvor innovation, værdier, holdninger og fællesskab får ekstra stor opmærksomhed. Fredagene skal give tid til yderligere fordybelse og dagens aktiviteter tage udgangspunkt i periodens tema. Det kan f.eks. være et bankbesøg i faget matematik, karamel- og vingummifremstilling i fysik eller kørestolsrugby i idræt. På den måde gøres fagene anvendelsesorienterede.

Andre skoler lægger vægt på, at eleverne skal have mulighed for at vælge et bestemt fagligt fokus i 10. klasse.


Fokus på fag

På Skt. Josefs Skole har de en særlig international linje med Cambridge-engelsk. Den er et tilbud for de elever, der vil fordybe sig i engelsk, og klassen har en række tematiske forløb på engelsk i andre fag. Linjen inkluderer bl.a. et sprogskoleophold i England og andre rejser. Målet er ud over de sproglige kompetencer, at eleverne lærer at begå sig i andre kulturer og begå sig i en globaliseret verden.

På lignende vis har de valgt på Randers Realskole at sætte et særligt fokus på faget idræt. De har både almindelig 10. klasse, hvor idræt er i centrum, og klasser for elitesportsudøvere. Målet med at have et særligt fokus på idræt er, at eleverne gennem idrætten sætter mål og indfrier dem, hvilket medfører selvtillid og overskud, fysisk og mentalt. Selvtilliden og overskuddet skal hjælpe eleverne i andre fag og lære eleverne at være målrettede i deres uddannelse. Udover den fysiske udøvelse, bruges idræt også som omdrejningspunkt for andre fag og fagområder.


Samarbejde med ungdomsuddannelser

Udover det særlige faglige fokus har skolerne for øje, at eleverne i 10. klasse skal blive klar til næste uddannelsestrin. På Randers Realskole har de et tæt samarbejde med Tradium, som er et stort campus i Randers med bl.a. gymnasiale og erhvervsuddannelser. Lærere fra Tradium underviser 10. klasserne i forskellige fag fra ungdomsuddannelserne. Det kan være teknologi og design, som almindeligvis hører til HTX, eller i kompetencefag, hvor HHX-lærere underviser i privatøkonomi, så eleverne bliver rustet til at bo for sig selv.


Stigende interesse for 10. klasse

Tallet for unge, der søger 10. klasse er stigende. Undersøgelser peger på, at én forklaring er, at de unge har et stadigt større oplevet pres i udskolingen. Et pres, der bunder i tanken om, at man skal vælge rigtigt første gang, men som også handler om skærpede faglige krav, præstationskultur, uddannelsesparathedsvurderinger, forældres forventninger og så en usikkerhed om de helt grundlæggende spørgsmål: Hvem er jeg? Hvad interesserer jeg mig for? Hvad er jeg god til? Mange unge oplever, at de har brug for mere tid til at blive klogere på de spørgsmål.


Klar til næste skridt på uddannelsesrejsen

Det har 10. klasserne rundt om i Danmark øje for. Med eksemplerne fra de frie og private skoler i denne artikel kan man se, hvor forskelligt opgaven med at hjælpe eleverne til at besvare disse spørgsmål kan gribes an. I de frie skolers 10. klasser er der både elever, som er vurderet uddannelsesparate og ikke-uddannelsesparate. Der er elever, som vil videre på erhvervsuddannelser, og elever der vil videre på gymnasiale uddannelser. De fire skoler, præsenteret i artiklen, kan berette, at ungdomsuddannelserne – både gymnasiale og erhvervsrettede – fortæller, at der er stor fuldførelsesprocent blandt elever, der har gået i 10. klasse, og de ofte er mere studieparate end dem, der ikke har. Dette er i overensstemmelse med flere undersøgelser, som er foretaget på området[4]. Det er kendetegnene for 10. klasser – uanset skoleform – at målet er at gøre eleverne klar til det næste skridt i uddannelsesrejsen. Der er derfor et stort fokus på netop overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse i 10. klasse.


Et nødvendigt skoleår for mange

10. klasserne er og bør være et tilbud for alle elevtyper. At 10. klasse er et spildår er en fordom. 10. klasse er et nødvendigt skoleår for mange, og som kan betale sig i det lange løb. Der er meget på spil, når politikerne vil målrette 10. skoleår mod erhvervsuddannelserne. Udfordringen med manglende faglærte skal løses, men skal det være på bekostning af noget, der fungerer? Der er andre veje til at få unge til at interessere sig for erhverv; mere viden, mere vejledning. Formålet med 10. klasse er at give eleverne faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse – uanset hvilken – og det gør de unge, der har taget en 10. klasse.

[1] EVA-rapport: Valget af 10. klasse – Unges vej mod ungdomsuddannelse: https://www.eva.dk/grundskole/valget-10-klasse-unges-vej-mod-ungdomsuddannelse

[2] https://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/10-klasse/om-10-klasse – d. 22/11-2018, inden EUD-aftale

[3] https://www.videnomlaesning.dk/viden-om/tvaerfaglighed/

[4] Rapport af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet (2017)

Rapport af DPU: 10. klasseskoler/centre i Program for Læringsledelse (2016)

https://www.information.dk/2007/07/gode-studenter-gaaet-10-klasse

https://www.dlf.org/nyheder/2018/maj/debat-10-klasse-er-allerede-en-gevinst-for-samfundet

Vedhæftede filer

PDF-dokument