Skip to main content

Social arv: Privatskoler løfter elever

Nyhed   •   Maj 03, 2016 13:37 CEST

Karaktergennemsnittet for elever fra privatskoler ligger højere en folkeskolens elever, også når der korrigeres for sociale parametre. Uanset social baggrund opnår privatskoleelever altså et højere karaktergennemsnit end elever i folkeskolen. Privatskoleelever har også større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Forskellene i både karaktergennemsnit og gennemførelsesprocent er mest udtalte blandt elever med en svag socioøkonomisk baggrund. Privatskolerne løfter altså elever med svag social baggrund forholdsvis mest.

Tidligere undersøgelser har vist, at elever fra privatskoler i gennemsnit opnår et højere karaktergennemsnit end elever fra folkeskoler. Danmarks Privatskoleforening har ønsket at dokumentere, at privatskolerne løfter elevernes reelle faglige niveau uanset deres sociale baggrund. Derfor har Epinion undersøgt, i hvilket omfang privatskolerne løfter det faglige niveau for elever med forskellige sociale baggrunde sammenlignet med folkeskolerne. Epinion har via oplysninger fra Danmarks Statistik sammenlignet alle elever, der gik ud af 9. klasse i henholdsvis 2009 og 2014 fra enten en folkeskole eller en af Privatskoleforeningens medlemsskoler[1]. Analysen omfatter dermed over 100.000 elevers uddannelsesresultater.

Undersøgelsen dokumenterer, at det faglige løft på privatskolerne især gælder for elever med en svag social baggrund.

Mindre forskel på privatskoler og folkeskoler for elever med en stærk socioøkonomisk baggrund

Blandt privatskoleelever med svag socioøkonomisk baggrund er der relativt flere positive mønsterbrydere end blandt folkeskoleelever med svag socioøkonomisk baggrund. Privatskolerne er altså særligt gode til at løfte elever med en svag socioøkonomisk baggrund, mens der er mindre forskel mellem privatskoler og folkeskoler, når der ses på elever med en stærk socioøkonomisk baggrund.

Mønsterbryderes karakteristika: Matematik, naturvidenskab - og piger

Undersøgelsen giver interessante indsigter, herunder ikke mindst ved at vise, at især elever fra mindre ressourcestærke hjem opnår et fagligt løft på privatskolerne. Undersøgelsen er samtidig anvendelig for flere aktører i uddannelsesverdenen, da den giver de enkelte skoler og kommuner indsigt i de faktorer, der har betydning på forskellige niveauer. Positive mønsterbrydere i henholdsvis folkeskoler og privatskoler deler generelt en række karakteristika[2]. Eksempelvis gælder det for positive mønsterbrydere fra både privatskoler og folkeskoler, at de især opnår højere karakterer end andre elever med svag socioøkonomisk baggrund i de matematiske og naturvidenskabelige fag; at de har mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at have gennemført en ungdomsuddannelse fire år efter, at de forlod 9. klasse, end andre elever med svag socioøkonomisk baggrund; og at cirka 60 pct. af de positive mønsterbrydere er piger. Indvandrere og efterkommere er hverken over- eller underrepræsenterede blandt positive mønsterbrydere samlet set.

Elevgrundlaget

Privatskoleelevernes sociale baggrund er i gennemsnit stærkere, end den er hos folkeskoleeleverne, men både på elev- og skoleniveau er der en betydelig variation inden for både gruppen af folkeskoler og gruppen af privatskoler. Det betyder, at selvom privatskoleeleverne i gennemsnit har en stærkere social baggrund, findes der både privatskoler og folkeskoler med henholdsvis et relativt stærkt og et relativt svagt elevgrundlag, og på stort set alle skoler – uanset skoletype – findes elever fra både ressourcestærke og ressourcesvage hjem.

Læs rapporten her (Læs rapportens resultater i kort form nedenfor)

Kontakt:

Formand for Danmarks Privatskoleforening
Karsten Suhr
E: ks@privatskoleforening.dk
M: + 45 40 28 00 27
EPINION
Senior Manager, Søren Munkedal
E: SMU@EPINION.DK
M: + 45 30 64 76 88
T: + 45 87 30 95 00
Sekretariatschef, Danmarks Privatskoleforening
Søren T. Lodahl
E: stl@privatskoleforening.dk
M: + 45 29 61 75 20
T: + 45 33 30 79 29
Kommunikationsansvarlig, Danmarks Privatskoleforening
Simone Dalsgaard
E: sd@privatskoleforening.dk
M: + 45 60 77 17 19
T: + 45 33 30 79 27
Her er rapportens resultater kort:
Privatskoleelever opnår generelt noget højere karakterer end elever i folkeskolen. Dette gælder også, når man sammenligner privatskole- og folkeskoleelever med samme sociale baggrund og fra skoler og kommuner med samme karakteristika (på nær skoletype).
Privatskoleelever klarer sig signifikant bedre end folkeskoleelever i alle folkeskolens prøver, men forskellene er størst i matematik og retskrivning.
Eleverne løftes mere fagligt, hvis de har gået på privatskole i mere end tre år, end hvis de først er skiftet til en privatskole i udskolingen.
Privatskoleelever har gennemsnitligt både højere karakterer og en større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end folkeskoleelever, også når der er korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund, skolens socioøkonomiske baggrund og størrelse samt kommunale faktorer.
I de fleste kommuner opnår privatskoleelever højere karakterer og gennemfører i højere grad en ungdomsuddannelse end folkeskoleelever fra samme kommune.
På alle niveauer af social baggrund opnår privatskoleelever højere karaktergennemsnit og har større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end folkeskoleelever, men forskellene i både karaktergennemsnit og gennemførelsesprocent er mest udtalte blandt elever med en svag socioøkonomisk baggrund. Privatskolerne løfter altså elever med svag social baggrund forholdsvis mest.
Resultaterne på elevniveau er også gældende på skoleniveau. Det vil sige, at privatskoler med et relativt svagt elevgrundlag er bedre til at løfte disse elever til en højere karakter, end folkeskoler, der har et tilsvarende svagt elevgrundlag.
Blandt privatskoleelever med svag socioøkonomisk baggrund er der relativt flere positive mønsterbrydere end blandt folkeskoleelever med svag socioøkonomisk baggrund. Privatskolerne særligt er gode til at løfte elever med en svag socioøkonomisk baggrund, mens der kun er meget lille forskel mellem privatskoler og folkeskoler, når der ses på elever med en stærk socioøkonomisk baggrund.
Positive mønsterbrydere i henholdsvis folkeskoler og privatskoler deler generelt en række karakteristika. Eksempelvis gælder det for positive mønsterbrydere fra både privatskoler og folkeskoler, at de især opnår højere karakterer end andre elever med svag socioøkonomisk baggrund i de matematiske og naturvidenskabelige fag; at de har mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at have gennemført en ungdomsuddannelse fire år efter, at de forlod 9. klasse, end andre elever med svag socioøkonomisk baggrund; og at cirka 60 pct. af de positive mønsterbrydere er piger. Indvandrere og efterkommere er hverken over- eller underrepræsenterede blandt positive mønsterbrydere samlet set.
Privatskoleelevernes sociale baggrund er i gennemsnit stærkere, end den er hos folkeskoleeleverne, men både på elev- og skoleniveau er der betydelig variation inden for både gruppen af folkeskoler og gruppen af privatskoler. Det betyder, at selvom privatskoleeleverne i gennemsnit har en stærkere social baggrund, findes der både privatskoler og folkeskoler med henholdsvis et relativt stærkt og et relativt svagt elevgrundlag, og på stort set alle skoler – uanset skoletype – findes elever fra både ressourcestærke og ressourcesvage hjem.

[1]Analyserne er afgrænset til elever på almenområdet i grundskolen fra to årgange, nemlig de elever, der gik ud af 9. klasse i henholdsvis 2009 og 2014. Den førstnævnte årgang giver især viden om elevernes overgang til ungdomsuddannelse, mens den sidstnævnte årgang er de nyeste tilgængelige data om folkeskolens prøver via Danmarks Statistik. Privatskoler defineres ud fra Privatskoleforeningens liste med institutionsnumre for foreningens skoler, og betegnelsen ”Privatskoler” anvendes i denne rapport således udelukkende om skoler, der er medlem af Danmarks Privatskoleforening.

[2]Begrebet mønsterbryder betegner her elever, som enten præsterer meget bedre eller meget dårligere, end man ville forvente på baggrund af deres socioøkonomiske baggrund. Elever kan således være mønsterbrydere i både positiv og negativ forstand og forekommer på alle niveauer af socioøkonomisk status.