Gå til indhold
Møde i verdensmålsudvalget - aftenens tema: Verdensmål og bæredygtighed; fællesskaber, frivillighed og partnerskaber.
Møde i verdensmålsudvalget - aftenens tema: Verdensmål og bæredygtighed; fællesskaber, frivillighed og partnerskaber.

Pressemeddelelse -

​Fællesskab og håb giver verdensmålene mening og liv

Den 24. juni holdt verdensmålsudvalget deres femte møde. Gæster fra diverse råd og frivillig-centeret kom med input, diskuterede og inspirerede udvalget under temaet: Verdensmål og bæredygtighed; fællesskaber, frivillighed og partnerskaber.

Gennem aftenen blev det til mange input og ideer der kan inspirere og kvalificere udvalgets anbefalinger om bæredygtighed og kommunens arbejde med verdensmålene til byrådet. Anbefalingerne skal præsenteres for byrådet i efteråret 2020.

Frivillighed og verdensmål

To oplægsholdere lagde også vejen forbi. Første mand på scenen var Zacharias Brix Madsen, Grøn Agent ved Bæredygtighed og Udvikling, Aalborg Kommune. Han fortalte om deres arbejde med Verdensmål, Bæredygtighedsfestivalen og frivillighed, herunder forskellige måder at inddrage frivillige på og de forskellige perspektiver og faktorer, der giver de frivillige lyst til at engagere sig.

Den næste oplægsholder var Nikoline Linnemann Prehn, Verdensmålsambassadør ved Dansk Ungdoms Fællesråd. Nikoline nævnte betydningen af fællesskab og håb i arbejdet med verdensmålene, og hvordan de er tæt forbundne og den drivende kraft bag, at vi engagerer os og tør tro på en bedre fremtid. Hun fremhævede, at lidt også nytter og det ikke skal afholde nogen i at gøre en forskel. Heller ikke en lille kommune som Rebild.

Viljen er til stede i Rebild Kommune

Aftenens gæster bidrog med stort engagement og spændende perspektiver på temaet og viste, at viljen til at bidrage til mere bæredygtighed gennem fællesskabet og styrken ved forskellighed er stor.

Fakta 

§ 17 stk. 4 udvalget også kaldet Verdensmålsudvalget blev udpeget i efteråret 2019. Det består af ni borgere og seks politikere fra byrådet. Udvalget har til opgave at levere en række anbefalinger til byrådet. Anbefalingerne skal inspirere til, hvordan man kan inddrage verdensmålene i kommunens aktiviteter, og komme med forslag til hvordan kommunen aktivt kan inddrage borgerne i arbejdet med verdensmålene. Anbefalingerne skal præsenteres for byrådet i efteråret 2020.

Læs mere: www.rebild.dk/verdensmål. Har du spørgsmål til udvalgets arbejde, er du velkommen til at kontakte formanden for udvalget byrådsmedlem Peter Hansen på telefon 28 30 40 44.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Peter Hansen

Peter Hansen

Byrådsmedlem 28 30 40 44

Relateret materiale

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild