Skip to main content

#Hverdagsglimt fra Rold Skov og Rebild Bakker

Pressemeddelelse   •   Sep 12, 2018 16:33 CEST

Hvilket er bedst? Der er præmie til både bedste billede og blandt alle stemmerne.

Hverdagsglimt fra Rold Skov og Rebild Bakker

Med #hverdagsglimt blev 10 flotte billeder udvalgt til at være repræsenteret ved ferniseringen hos RebildPorten onsdag den 12. september.

Rebild Kulturuger afvikles hvert år i uge 37 og 38 med det formål, at synliggøre kulturlivet i Rebild kommune. Som en del af kulturugerne har RebildPorten valgt at have fokus det sociale medie Instagram og de små hverdagsglimt, som bliver delt der, fra Rebild Bakker og Rold Skov.

RebildPorten har derfor afviklet en fotokonkurrence på Instagram, hvor brugerne blev opfordret til at opslå billeder med små glimt fra deres liv, og hvor billeder får lov at fortælle historien om oplevelsen. Til denne konkurrence blev man bedt om at benytte hashtagget #hverdagsglimt med billeder fra Rebild Bakker og Rold Skov for at være en del af konkurrencen.

I alt blev 10 skønne billeder udvalgt af dommerkomitéen bestående af Henrik Bjerg, formand for kulturrådet i Rebild Kommune, Jane Bejlegaard Lindberg, erhvervs-og turistchef i Rebild Kommune, og Bodil Tejg Krunderup, ejer af Moments by Tejg.

I kulturugerne kan man stemme på det billede, man bedst kan lide i RebildPorten og deltage i konkurrencen om et søndagsophold på Rold Storkro. Der vil blive trukket en vinder blandt alle, der har stemt. Fotografen af billedet med flest stemmer, vinder et ophold på Comwell Rebild Bakker.

”Instagram er et af de sociale medier, hvor folk deler deres oplevelser i små fotografier – små glimt – og uden store ord. Derfor synes vi, det kunne være interessant at se de små glimt taget her i Rebild Bakker og Rold Skov” Udtaler destinationsudvikler Maria Lynge fra RebildPorten.

RebildPorten har været begejstret for tilslutningen til konkurrencen, hvor man har fået lov at se en masse flotte billeder:

- Det har været interessant at se vore følgeres og gæsters små hverdagsglimt. Nogle ser de små detaljer, og andre har det store overblik, men fælles er følelsen af noget stort – området indgyder til store følelser og det ses på billederne. ”

Udstillingen er tilgængelig i perioden fra 12. september til 21. september. 

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.