Gå til indhold
Mastrup Søndersti ved Støvring
Mastrup Søndersti ved Støvring

Pressemeddelelse -

Rebild Kommune vedtager Natur- og Friluftspolitik

Et enigt byråd godkendte på sit møde i december 2017 en helt ny Natur- og Friluftspolitik. En forudgående høring bakker op om politikken. Forvaltningen vil nu udarbejde den første handlingsplan, så politikken kan komme ud at virke til gavn for natur og fritidsliv.

Hvorfor skal vi egentlig have en Natur- og Friluftspolitik?

Natur- og Friluftspolitikken beskriver de overordnede rammer og langsigtede mål for udviklingen af naturen og friluftsmulighederne i kommunen. Den skal være med til at skabe en fælles forståelse for naturens værdier og betydning og sikre det nødvendige samarbejde på tværs mellem kommune, organisationer, og foreninger og private på området. Den udstikker en række mål inden for udvalgte indsatsområder og sætter retning for, hvordan vi kommer derhen og hvem der konkret skal gøre hvad, for at det lykkes.

Borgmester Leon Sebbelin glæder sig over, at der er ros til politikken fra både byrådet og fra de mange interessenter:

- Der skal være plads til både naturbeskyttelse og friluftsliv i vores kommune. I sameksistens. Der skal være plads til natur for naturens skyld – til gavn for artsrigdom af planter og dyr. Og der skal også være plads til sport og friluftsaktiviteter: fiskeri og jagt, gåture og hundeluftning, ridning, løb og vandring, mountainbike og forhindringsløb. Vi er en sund kommune med fokus på det aktive liv i naturen, men forskellige områder er egnede til forskellige aktiviteter efter hvor robust eller sårbar naturen i et område er. Det forsøger vores nye Natur- og Friluftspolitik at favne.

Mange interessenter har været med til at komme med input til politikken. Processen er startet op i kommunens Grønne Råd med en workshop i marts måned sidste år. En stor del af de gode ideer og forslag, der kom frem ved den lejlighed, er blevet en del af det færdige resultat. I høringsperioden i september var der et velbesøgt borgermøde under åben himmel ved Suldrup Sø.

Arbejdshandskerne på

Forvaltningen går nu i gang med at udarbejde den første handlingsplan, så politikken kan omsættes til andet end ord og gode hensigter. Det er forventningen, at politikken skal fornyes hvert fjerde år, og at der laves nye handleplaner med afsæt i politikken hvert andet år.

Fakta 

Natur- og Friluftspolitikken indeholder fire temaer, der skal være fokus på i den første politikperiode:

Ådalene: Vores store ådale rummer en stor del af de lysåbne naturarealer i kommunen, og der er potentiale for at skabe endnu mere sammenhængende natur i ådalene, til gavn for biodiversitet og friluftsliv. Vi vil: Understøtte muligheder for mere sammenhængende natur. Bidrage til at bremse tilbagegangen af biodiversitet. Etablere faciliteter, der henvender sig til friluftslivet. Skabe bedre adgang til naturen i og omkring ådalene samt udpege sårbare områder, der kræver særlig opmærksomhed (hotspots).

Kommunale arealer og fredninger: Rebild Kommune ejer ca. 2,4 % af kommunens samlede areal. Vi vil: Forbedre naturtilstanden i fredede områder, blandt andet ved hjælp af plejeplaner. Forbedre adgangsforhold ved de fredninger, hvor der er tilladt adgang. Forbedre naturtilstand på relevante kommunale arealer. Overvåge og beskytte trængte arter i fredede områder, som for eksempel bakke-gøgeurt og fruesko samt forbedre borgeres mulighed for adgang til naturoplevelser på kommunens arealer.

Bynær natur: Vi vil: Sørge for at der er nem adgang til bynær natur fra alle større byer. Øge synligheden af eksisterende muligheder for de naturoplevelser der allerede er omkring de større byer. Etablere nye rekreative faciliteter – både til ro og fordybelse og leg og bevægelse samt tænke grønne kiler ind i fremtidig planlægning.

Borgerinddragelse og formidling: Vi vil: Styrke samarbejde med foreninger, institutioner, borgere, lodsejere, landbruget, landsbyråd og lokalråd. Øge borgernes kendskab til naturoplevelser og faciliteter i kommunen – for eksempel via digital formidling (apps) samt øge formidling omkring naturkvaliteter, pleje og invasive arter.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Jesper Greth

Jesper Greth

Pressekontakt Borgmester +45 40 62 78 52
Jesper Carlsen

Jesper Carlsen

Pressekontakt Kommunaldirektør +45 99 88 99 01
Aktindsigt

Aktindsigt

Pressekontakt Ønsker du at søge aktindsigt, skal du bruge vores hovedpostkasse. +45 99 88 99 88
Allan Pinnerup

Allan Pinnerup

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Presse, hjemmeside, krisekommunikation, sociale medier, video +45 24 96 07 32

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild