Gå til indhold
I forbindelse med at kommunerne får nyt it-system til behandling af sygedagpenge, vil der komme en periode med forlænget sagsbehandlingstid.
I forbindelse med at kommunerne får nyt it-system til behandling af sygedagpenge, vil der komme en periode med forlænget sagsbehandlingstid.

Pressemeddelelse -

Sygedagpenge: Periode med længere sagsbehandlingstid

Rebild Kommune skifter til et nyt it-system til behandling af sygedagpengesager. Det betyder, at brugerne vil opleve længere sagsbehandlingstider i ca. en måned

Ligesom andre kommuner i Danmark skifter Rebild Kommune til et nyt it-system til udbetaling af sygedagpenge.

Overgangen til det nye system vil komme til at betyde, at sagsbehandlingstiden desværre vil være længere end normalt i perioden fra den 21. maj til midten af juni 2020.

Kommunens medarbejdere har ikke adgang til sygedagpengesystemet i perioden fra den 21. maj – 2. juni 2020 og kan derfor først behandle nye ansøgninger om sygedagpenge fra 3. juni 2020.

Dette gælder både for borgere og virksomheder.

For at medarbejderne kan behandle de ansøgninger, der er kommet i nedlukningsperioden, holder sygedagpengeteamet i Ydelsesafdelingen lukket for personlige og telefoniske henvendelser den 3. og 4. juni 2020.

Medarbejderne gør naturligvis deres bedste for at behandle sagerne hurtigst muligt.

Udbetaling af sygedagpenge fortsætter

Selvom sygedagpengesystemet er lukket for kommunens medarbejdere, vil borgere stadig få sygedagpenge udbetalt, hvis deres ansøgning er godkendt senest den 21. maj 2020.

Sygemeldte borgere skal fortsat følge deres sygedagpengesag på selvbetjeningsløsningen MitSygefravær – også i den periode systemet er lukket for kommunens medarbejdere.

Anmeldelse af sygefravær og ansøgning om refusion

Arbejdsgivere der har en medarbejder, der bliver sygemeldt, skal fortsat anmelde sygefraværet til NemRefusion, også i perioden fra 21. maj til 2. juni.

Arbejdsgivere skal være opmærksomme på, at anmodninger om refusion og anmeldelser af sygefravær, der er indberettet efter den 14. maj 2020, først modtages af kommunen den 3. juni 2020.

Husk tidsfristerne!

Selvom sagsbehandlingstiden bliver forlænget, er det fortsat vigtigt, at både borgere eller arbejdsgivere overholder de angivne tidsfrister. Hvis tidsfristerne overskrides, kan man miste retten til sygedagpenge eller refusion.

Den Digitale Hotline (DDH)

DDH kan hjælpe med brug af selvbetjeningsløsninger, som kommunerne og det offentlige stiller til rådighed, men kan ikke sagsbehandle eller vejlede om ydelser.

Alle kan få hjælp af DDH på telefon 70 20 00 00 i følgende tidsrum:

Mandag-torsdag kl. 08.00-20.00

Fredag kl. 08.00-16.00

Søndag kl. 16.00-20.00

Emner

Regions


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Lene Nørgaard

Lene Nørgaard

Funktionsleder, Borgerservice +45 40 31 95 08

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild