Gå til indhold
If it ain't broke -don't fix it. Designet på Renault Clio har altid været lige i øjet - og det ændrer det nye facelift ikke på
If it ain't broke -don't fix it. Designet på Renault Clio har altid været lige i øjet - og det ændrer det nye facelift ikke på

Pressemeddelelse -

Nye toner i Renault Clio

Nye toner i Renault Clio

13 millioner biler og 26 år efter lancereingen af den første Renault Clio, kommer der nyt blod til den eksisterende Renault Clio. En bil, der blev lanceret i 2012, og var startskuddet til Renaults komplette designfornyelse under ledelse af chefdesigner Laurens van den Acker.

Det var angiveligt Thomas Bertram, en medarbejder i daværende præsident Jimmy Carters administration, der i et nyhedsbrev i 1977 fra den amerikanske centraladministration blev citeret for at sige ordene” If it ain’t broke – don’t fix it”

Siden er denne frase blevet brugt mange gange, og den passer fantastisk til den nye faceliftede Renault Clio. For mens nogle facelift er drastiske, og totalt ændrer på en bils udseende, er det nye facelift på Renault Clio meget diskret. For hvorfor ændre på noget, der virker? Det er derfor især under kølerhjelmen, at de nye elementer befinder sig.

På dieselsiden suppleres de nuværende 75 og 90 hk versioner med en 110 hk version med seks trins gearkasse. Om den kommer til Danmark er endnu usikkert. Sikkert er det dog, at vi får en helt ny fire cylindret 120 hk TCe benzinmotor – også med seks-trins gearkasse.

Naturligvis sker der en smule på designet. Blandt andet får forlygterne nu den genkendelige C- shape lys signatur. Og fronten er også blevet re-designet en smule. Især den nedre del af kølergrillen er blevet gjort bredere, og bagtil er kofangeren også ændret en smule.

Indvendigt er der kræset mere for detaljerne med nye materialer og bedre polstring på sæderne

På infotaintmentsiden kommer der nu flere forskellige muligheder at vælge imellem. Media Nav får en opdatering, R- Link systemet bliver version 2, og så er det muligt at få det nye R&Go system For feinschmeckerne er der også muligt at få Clio i Bose edition med fantastisk lydsystem. Desuden fås den nu med bakkamera som supplement til parkeringssensorerne.

Nye farver er der også. Faktisk fire i alt- Intense Red, Titanium Grey, Pearlescent White and Iron Blue. Disse kobles med en lang række forskellige fælge og øger mulighed for at personalisere sin nye Clio.

Den faceliftede Renault Clio introduceres i Danmark til september – priserne er endnu ukendte.

Emner

Kategorier

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

Relateret materiale

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark