Skip to main content

Smart netværksløsning skal gøre enhedstyring mere effektiv

Pressemeddelelse   •   Nov 21, 2016 06:00 CET

Rittals og AXOOMs netværksløsning fungerer via en app til PC og tablets. Det giver operatøren mulighed for at kontrollere køleenheder via et instrumentbræt, og indstille dem udfra grænseværdier.

Sammen med AXOOM har Rittal udviklet en netværksløsning til de højeffektive køleenheder Blue e+, der giver mulighed for fjernovervågning af enheder, mere effektiv enhedsstyring, samt integration af kommende Industry 4.0-koncept.

Netværksløsningen indebærer at køleenheder i Rittals serie Blue e+, kan overføre information fra hver enhed til et overliggende system. Køleenheden overfører data til ”skyen” gennem et kommunikationsmodul, hvorfra informationerne sendes videre til brugerens visualiseringsværktøj. Med løsningen, der er udviklet af Rittal og den digitale platformsleverandør AXOOM kan køleenheden overvåges og styres i realtid fra et kontrolrum – eller via en mobil enhed. Det giver nye muligheder for enhedsstyring, tilstandsovervågning og forebyggende service.

Sparer både energi og tid
Blue e+ er en prisbelønnet køleenhed til indkapslinger. Den bygger på patenteret hybridteknik, der giver en betydelig forbedring af energieffektivitet. Test har påvist energibesparelser på op til 75%.

Med netværksløsningen sparer du endda tid på overvågning og service. Operatøren kan til enhver tid hente aktuel status på kølingen og enhedens funktioner.

Temperaturer, brugerdata og systemmeddelelser kan hentes fra ethvert sted med opkobling og autoriseret adgang. Det er ikke længere nødvendigt at være fysisk tilstede ved de enkelte enheders display. Enhederne kan selv rapportere, når der er behov for service.

– Dette sparer ikke blot tid på overvågning, det øger tilmed driftssikkerheden i brugerens produktionsproces, konstaterer Göran Bjelk, produktchef for klimateknik hos Rittal. Særligt for virksomheder, der har mange køleenheder, er det vigtigt at de kan lokaliseres og overvåges nøjagtigt.

Anvender standardprotokoller og cloud-løsninger
Til denne netværksløsning udruster Rittal sine nye Blue e+ køleenheder med et nyt og sikkert kommunikationsmodul. Dette modul kan overføre data for temperatur eller aktuel status for enheden via standardprotokoller. Brugerfladen vil fra 2017 være at finde som tilvalg til Blue e+ køleenheder og TopTherm-serierne.

– Vi tilbyder endnu ikke denne løsning, der er udviklet sammen med AXOOM, som standard i vores produkter. Men den er fuldt udviklet og fungerende, så den i dag kan implementeres af kunder efter behov, understreger Göran Bjelk. 

Rittal, som indgår i den tyske koncern Friedhelm Loh Group, er verdensledende inden for indkapslinger til industriel automatisering og fysisk IT-sikkerhed. Rittals produktsortiment omfatter indkapslinger, strømfordeling, klimateknik, IT- infrastruktur og software & service. Rittal blev grundlagt i 1961 og har 10 højteknologiske produktionssteder, 63 datterselskaber og over 40 agenturer over hele verden. Med over 10.000 medarbejdere er Rittal det største selskab i Friedhelm Loh Group.