Pressemeddelelse -

HØVDING, JARL, KONGE ELLER KEJSER? - FOREDRAG PÅ LEJRE MUSEUM

I foredragsserien 'Lejres store emner' handler det denne gang om jernalderens og vikingetidens overhoveder. Lejre museum inviterer til foredraget 'Høvding, Jarl, Konge eller Kejser?' ved Peter Pentz 14. november kl. 19.

Sagnhistorien fortæller om store konger i Lejre - men når man nu havde magten og muligheden for at kalde sig kejser, hvorfor så vælge kongetitlen? Og hvad har denne leder, konge, høvding eller hvilken titel, vi nu vil vælge, været leder for? Ser vi bort fra lov og ret, er jernalderens kongedømmer så andet end store røverbander? Er røverbander mere end små kongedømmer?

Store perioder i historien forstår vi ofte ud fra de konger, der herskede i dem. De bliver repræsentanter for epoken og binder den historiske fortælling sammen. Sagnhistorien fortæller om store konger i Lejre og netop dette magtcentrum – eller kongedømme om man vil – er kernen af Lejres centrale rolle af jernalder og vikingetid. 

Men hvad har titlen ’konge’ egentlig dækket over? Kongetitlen synes at være et germansk særkende, men der er alligevel langt fra kongebegrebet i jernalderen til dét i middelalderen. I dette foredrag vil Peter Pentz forsøge at udfolde kongebegrebet og den institution, som det dækker over. Med overvejelser omkring, hvorvidt kongeværdigheden dækker over et folkeslag, et geografisk område, et overherredømme eller et helt andet, vil Pentz runde en række af de symboler, der knytter sig til titlen med inddragelse af bl.a. Beowulf-kvadet.

Peter Pentz er fil.dr. og museumsinspektør ved Nationalmuseet.

"Lejres store emner"

Foredraget er en del af foredragsrækken ”Lejres store emner”, der i efteråret tager fat om emnerne; Lejres taktiske placering, det monstrøse i Lejres sagnhistorie og kongebegrebet i vikingetidens Lejre. Udstillingen “Sagnkongernes Lejre” rummer en række vidtspændende overvejelser og undersøgelser omkring Lejres historie, status og placering i dansk og international historie. De enkelte arkæologiske genstande kalder hver især på refleksion og eftertænksomhed. Alligevel er der en række emner i formidlingen af Lejres historie som kongesæde i vikingetiden, der kan siges at være “de store emner” - dem, som vi kommer rundt om igen og igen. Tre af disse emner danner grundlaget for efterårets foredragsrække, der går under titlen: Lejres store emner.

Tid, pris og sted

14. november, 19-21. Museet har åbent kl. 18-21
Entré: 50 kr. Billetter kan forudbestilles på lejremuseum@romu.dk.
Billetter betales på aftenen. Der er et begrænset antal billetter.
Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • lejre museum
  • konge
  • viking
  • vikingetid
  • jernalder
  • sagnhistorie
  • sagn
  • kongedømme
  • peter pentz
  • sagnkonger

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Isabella No'omi Fuglø

Museumsinspektør 42 24 52 51

Relateret materiale