Skip to main content

Scandlines’ nye færge har forladt værftet

Pressemeddelelse   •   Apr 23, 2016 00:15 CEST

Scandlines’ nye færge til ruten Gedser-Rostock afsejlede onsdag den 20. april 2016 fra det fynske værft FAYARD. Skibet vil tirsdag den 3. maj 2016 blive døbt M/F Berlin.

Skibet har de seneste måneder gennemgået et omfattende testprogram (Harbour Acceptance Tests), der nu er vel overstået. M/F Berlin kunne derfor onsdag den 20. april 2016 tage hul på sin prøvesejlads (Sea Acceptance Tests), hvor skibets manøvredygtighed skal testes under både sædvanlige og mere usædvanlige betingelser.

Efter prøvesejladsen forventes M/F Berlin at ankomme til sit fremtidige leje i Rostock. Efter tilpasning af ramperne i lejet er skibet klar til at gå i drift.

Inden skibet overtager M/F Prins Joachims plads i sejlplanen, vil det blive døbt ved en ceremoni, der finder sted tirsdag den 3. maj 2016 med deltagelse af inviterede danske og tyske politikere, journalister og samarbejdspartnere.

Med plads til 460 personbiler eller 96 lastbiler mere end fordobles kapaciteten på ruten Gedser-Rostock. Scandlines forenkler og udvider samtidig sejlplanen, så der er afgang hver anden time fra både Gedser og Rostock på ulige timetal (klokken 07:00, 09:00, 11:00 osv.).

I færgens passagerområder er design og interiør inspireret af natur og landskaber, og i de store, lyse rum venter der kunden en fantastisk udsigt ud over havet. I Scandlines Buffet forrest i skibet er der over 300 siddepladser, det samme er tillfældet i FoodXpress cafeteria, der ligger midt i skibet og har direkte adgang til den store og moderne Onboardshop. På øverste dæk ligger Berlin Xpresso, der er indrettet i strandens farver og har direkte udgang til det åbne dæk.

Læs mere om den nye færge til Gedser-Rostock her:

www.scandlines.dk/nyfaerge

Aktuelle billeder i høj opløsning kan downloades her:

http://scandlines.mynewsdesk.com/latest_media/tag/nye-faerger-gedser-rostock

Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre korte færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden. Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2014 i alt 14,8 millioner passagerer, 3,2 millioner personbiler, 900.000 fragtenheder og 60.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Vedhæftede filer

PDF-dokument