Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Scandlines satser på børnefamilier og miniferier

Et nyt samarbejde mellem rederiet Scandlines og den tyske turistorganisation
Ostsee-Holstein-Tourismus e.V. skal åbne danskernes øjne for de mange ferieoplevelser, som findes på den tyske østersøkyst. Især børnefamilierne og miniferie-entusiasterne skal lokkes med det lave tyske prisniveau, den korte afstand og de mange spændende muligheder.

Nordtyskland har længe udgjort en blind plet på landkortet for rejseivrige børnefamilier og andre danske turister. Det skal et nyt samarbejde mellem Scandlines og Ostsee-Holstein-Tourismus nu råde bod på. Rederiet og den tyske turistorganisation, der markedsfører Slesvig-Holstens østersøkyst, vil nemlig gøre en fælles indsats for at lokke danskerne ud af busken og over Østersøen. Her skal aktiviteter som shopping, forlystelser, wellness, golf, cykelture og god mad tiltrække både små og store besøgende.

Ud over det store udvalg af aktiviteter er det lave tyske prisniveau yderst attraktivt for danske besøgende. Golfspillere og shoppingentusiaster kan eksempelvis ofte dyrke deres lidenskaber under langt billigere vilkår end i Danmark. Børnene kommer heller ikke til at kede sig. Forlystelsesparken Hansa-Park, der befinder sig cirka 45 minutters kørsel fra færgelejet i Puttgarden, egner sig nemlig perfekt til eventyrlystne familier. Blandt parkens mange højdepunkter er en rutsjebane i verdensklasse og en sjov klatrebane for de yngste gæster. Samtidig udgør færgeturen fra Rødby til Puttgarden ofte en kærkommen pause på rejsen.

”Vi oplever, at børnefamilierne er meget glade for at rejse med os, fordi færgeturen giver dem lejlighed til at tage et pusterum fra køreturen og samles om en social aktivitet. Det kan for eksempel være lidt familiehygge med udsigt til bølgerne eller en middag i vores restaurant, hvor børnene spiser til halv pris. Og hvis danskerne først får øjnene op for de mange fantastiske oplevelser, der findes i Nordtyskland, samt den korte rejsetid, så er vi sikre på, at østersøkysten vil blive et hit hos både børn og voksne”, siger Scandlines’ passagerchef, Lindy Kjøller.

Endnu et argument for at tage en smuttur over Østersøen er muligheden for at kombinere ferien med en gang powershopping i Scandlines’ firetagers BorderShop i Puttgarden. Butikken frister med et af Europas største udvalg inden for vin og whisky, mens slik, øl og sodavand også er en del af det enorme sortiment.

Læs mere om Scandlines på www.scandlines.com og om Ostsee-Holstein-Tourismus på www.ostsee-schleswig-holstein.de.

For yderligere information kontakt Lindy Kjøller, Head of Passenger Sales hos Scandlines, på mobil 20 33 50 44 eller e-mail lindy.kjoller@scandlines.com

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines
Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2011 transporterede vi 11,5 millioner passagerer, 2,6 millioner personbiler og 640.000 lastbiler på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.