Skip to main content

Start vinterferien med genvej og gratis morgenbuffet

Pressemeddelelse   •   Feb 10, 2010 08:00 CET

Passagerer, der benytter sig af Scandlines nye vinterbillet mellem Rødby og Puttgarden,
behøver ikke frygte at rejse på tom mave. Med den nye billet tilbyder rederiet nemlig to gratis måltider pr. bil hver vej til passagerer, der rejser ud senest søndag den 7. marts og hjem senest lørdag den 20. marts. Om formiddagen omfatter tilbuddet morgenbuffet, mens det om eftermiddagen og aftenen omfatter schnitzel eller hamburger steak.

Foruden de cirka 160 kilometer, som passagererne på Rødby-Puttgarden sparer ved at vælge færgen frem for Storebæltsbroen på deres rejse sydpå, kan de nu også se frem til gratis måltider om bord. Med Scandlines nye vinterbillet, som gælder for udrejser senest 7. marts og hjemrejser senest 20. marts, er hver bil nemlig garanteret to stk. gratis morgenbuffet hver vej mellem klokken 7.00 og 11.00 og to stk. gratis schnitzel eller hamburger steak mellem klokken 11.00 og 23.00. De i alt fire gratis måltider pr. bil giver en besparelse på op til 327,- kroner, hvilket betyder, at Scandlines-kunder nu både kan starte og slutte ferien med et afslappende måltid mad uden at belaste feriebudgettet.

”Vores kunder har længe efterspurgt en billet, der kombinerer færgeturen med et måltid mad til en overkommelig pris. Og med vinterbilletten får de nu muligheden for både at starte og slutte vinterferien med at samles omkring middagsbordet. Ved at tage færgen slipper de samtidig for at skulle jage henover Fyn og Jylland gennem stress og sne på motorvejen”, siger passagerchef i Scandlines, Lindy Kjøller.

Der er afgang hver halve time fra både Rødby og Puttgarden, og den 45 minutters færgerejse kan kombineres med en shoppingtur i Bordershop Puttgarden, hvor du finder et af Europas største udvalg inden for vin, whisky, øl og slik. Også på færgen frister tax free shoppen med fornuftige priser på blandt andet slik og parfume.

Eneste betingelse for at kunne købe vinterbilletten er, at der ligger en søndag mellem udog hjemrejsen. Billetten findes i et begrænset antal og kan købes på www.scandlines.dk eller telefon 33 15 15 15. Læs mere om vinterbilletten på www.scandlines.dk

For yderligere information kontakt passagerchef, Lindy Kjøller, på mobil 20 33 50 44 eller e-mail lindy.kjoller@scandlines.com


Om Scandlines
Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2011 transporterede vi 11,5 millioner passagerer, 2,6 millioner personbiler og 640.000 lastbiler på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Vedhæftede filer

PDF-dokument