Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Tage Reinert ny økonomidirektør i Scandlines

Tage Reinert tiltræder i dag som økonomidirektør for Scandlines.

Tage Reinert er 51 år og har de seneste tre år boet i Bayern, hvor han har været økonomidirektør for MAN Diesel SE. Tage har i MAN Diesel SE haft til opgave at integrere de danske og de tyske aktiviteter. Tage er uddannet statsautoriseret revisor.

Direktionen i Scandlines vil fremover bestå af tre personer, Michael Hassing som koncernchef, John Steen- Mikkelsen som operativ direktør og Tage Reinert som økonomidirektør.

- Jeg ser frem til, at Tage kan bidrage til værdivæksten i Scandlines. Jeg er sikker på, at han med sine erfaringer, indsigt og energi vil være en dygtig 'change agent' og lede de nødvendige ændringer, der skal til, for at vi kan opnå de forbedringer, der kræves i det utrolig krævende marked, vi i befinder os i, udtaler koncernchef Michael F. Hassing.


Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines
Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2011 transporterede vi 11,5 millioner passagerer, 2,6 millioner personbiler og 640.000 lastbiler på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.