Skip to main content

Test din skiform: Cirka en time fra Helsingør kan du med bil og færge nå til Vallåsen Ski Resort

Pressemeddelelse   •   Dec 11, 2012 08:00 CET

Fart på skiene, frisk vind i ansigtet og et sug i maven. Det er topingredienserne i en god
ferie for mange danskere. Desværre ved mange bare ikke, hvor let og billigt det er at komme på mini-skiferie ”hinsidan”. Med Scandlines via Helsingør-Helsingborg er man hurtigt fremme ved Vallåsen Ski Resort i Sverige, som netop har skudt sæsonen i gang.

Det tager kun omkring en time at nå til Vallåsen Ski Resort og så er der endda en pause inkluderet på
Scandlines’ færge mellem Helsingør og Helsingborg. Når man når frem, er man derfor helt klar til at spænde skiene på og suse ned ad løjperne - og Vallåsen Ski Resort, der ligger cirka 60 kilometer fra Helsingborg i Sverige har masser af sne at byde på.

Halvdelen af skigæsterne hos Vallåsen Ski Resort er danskere, men der er stadig mange, der ikke ved, hvor hurtigt de kan være på et skisportssted og prøve kræfter med det knitrende element. I 2011 besøgte 30.000 danskere resortet - enten for at komme på decideret skiferie eller for at teste skiformen til den store skitur.

Overfarten med bil og op til 9 passager hos Scandlines koster kun DKK 168,- kroner per vej (tur retur DKK 335,- kroner) og liftkortet til Vallåsen Ski Resort koster SEK 310,- for en voksen. Skiudstyr kan lejes på stedet, og det er altid en god ide at booke på forhånd.

Vallåsen Ski Resort har i år flere nyheder på programmet - en ny stor sportsbutik, et forbedret bookingsystem, en ny lift for skiskolen og en ny og større varmestue, hvor man kan få varmen tilbage i kroppen inden, man skal drøne ned gennem sneen igen.

I 2011 rejste 8,3 millioner passagerer, 1,7 millioner personbiler, 367.000 lastbiler og 22.000 busser mellem Helsingør og Helsingborg. Færgerne tilbagelagde således sammenlagt mere end 54.000 enkeltture over sundet. Med Scandlines’ AutoBizz-Smart i forruden kører man hurtigt og smidigt om bord gennem den automatiske check-in og AutoBizz-Smart sørger samtidig automatisk for, at man opnår den billigste rejse i forhold til ens rejsemønster.

Læs mere om billetpriser, afgangstider og AutoBizz-Smart på www.scandlines.dk.

Læs mere om Vallåsen Ski Resort på www.vallasen.se

For yderligere information kontakt route director Henrik Rørbæk på telefon +46 42 18 60 55.


Om Scandlines
Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2011 transporterede vi 11,5 millioner passagerer, 2,6 millioner personbiler og 640.000 lastbiler på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Vedhæftede filer

PDF-dokument