Nyhed -

De første tre nye Scania til J. Nørgaard Petersen

Scania Driver Academy i Ishøj leverede forleden de første tre ud af 11 nye distributionsbiler til J. Nørgaard Petersen i Tåstrup (levering af de sidste 8, vil ske inden nytår).

Ved leveringen deltog direktør Jesper Nørgaard og de tre chauffører Jesper Lose, Patrick Rasmussen og Tobias Ström samt salgschef hos Scania i Ishøj, John Schultz.

Alle lastbiler er udstyret med den brændstoføkonomiske og miljøvenlige 410 hk motor med ren SCR-teknologi, som har opnået imponerende lave forbrugstal i diverse pressetests.

De tre lastbiler blev leveret med service- og reparationsaftaler, overfaldsalarmer, køleskabe og oliefyr. Og ja, så er de naturligvis udstyret med Scania Driver Support, Scania Communicator og abonnement på Scanias Oversigtsrapport, som er værktøjer, der både hjælper vognmænd og chauffører, til at fokusere på brændstoføkonomien med henblik på at reducere udgiften til diesel og CO2 udledningen.

J. Nørgaard Petersen er specialister i transport- og logistikløsninger. Gennem deres medejerskab af Danske Fragtmænd er de en del af et stærkt distributionssystem.

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • communicator
  • co2
  • p 410
  • miljø
  • lastbiler

Regions

  • Hovedstaden

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale