Pressemeddelelse -

Janko van der Baan fejrer 25-års Scania-jubilæum

Adm. direktør i Scania Danmark A/S, Janko van der Baan (47), kan i dag fejre 25-års jubilæum i den internationale Scania-organisation. Janko van der Baan blev ansat i Scania Holland i 1988, og hans karriere har siden bragt ham fra Holland via Iran og Sverige til Danmark. Her tiltrådte han 1. marts 2012 som adm. direktør for Scania Danmark A/S, der importerer og markedsfører de velkendte svenske Scania lastbiler og busser med tilhørende serviceydelser her i landet.

Af positioner gennem årene kan nævnes flådechef, regionsdirektør samt landechef for Scania i Iran. Som adm. direktør for Scania Danmark A/S har Janko van der Baan bl.a. været med til udrulning af ”Ecolution by Scania”-konceptet med miljø som dagsorden, og hvor Scania Danmark i foråret bl.a. har introduceret verdens første Euro 6-lastbil til gas-drift.

Et stort netværk i Europa opbygget gennem 25 år bidrager til Janko van der Baans platform som bindeled mellem Scania Danmark og hovedkontoret i Södertälje ved Stockholm.

- Det er et rigtigt spændende job at stå i spidsen for udviklingen af Scania i Danmark. Det danske lastbil- og busmarked er præget af intensiv konkurrence, så det gælder om at have fokus både på alle de muligheder, som markedet giver, og på alle de trusler, som konkurrencen udgør, siger Janko van der Baan og fortsætter:

- Udviklingen går stærkt på det danske marked, og det er en glæde at være med til at fortsætte og videreudvikle de gode løsninger, som har givet Scania en førende position på markedet.

Privat bor Janko van der Baan med sin kone og en søn på 15 år i Hellerup, og han har desuden to ældre døtre på 19 og 22 år, som færdiggør deres studier og arbejder i Holland. 25-års jubilæet i den internationale Scania-organisation fejrer Janko van der Baan internt med sine medarbejdere.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • lastbiler
  • scania
  • busser

Scania Danmark A/S indgår i den globale Scania-koncern, der er en af verdens førende leverandører af tunge lastbiler, busser samt industri- og marinemotorer med tilhørende serviceydelser. Den danske Scania-organisation beskæftiger ca. 900 medarbejdere på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.
Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal uptime. Scanias forsknings- og udviklingsaktiviteter er koncentreret i Sverige, mens produktionen foregår på flere anlæg i Europa og Sydamerika med mulighed for global udveksling af produktionsteknologi, komponenter og komplette køretøjer. Scania tilbyder også finansielle tjenesteydelser og beskæftiger ca. 38.500 medarbejdere fordelt på ca. 100 markeder verden over. I 2012 omsatte Scania CV AB for SEK 79,6 mia. og opnåede et driftsresultat på SEK 6,6 mia. Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk.

 

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale