Skip to main content

Transportgigant sænker energispild i lagerfaciliteter

Pressemeddelelse   •   Sep 01, 2014 11:49 CEST

Danske Fragtmænd har sparet 1.8 mio. kr. på energiregningen efter et partnerskab med energispecialisten Schneider Electric, der har gennemgået en energirenovering af et stort transitlager i Høje Taastrup.

Der kan være store besparelser at hente ved at energirenovere lagerfaciliteter. Det ved transportgiganten Danske Fragtmænd, der har optimeret energiforbruget på et stort transitlager i Høje Taastrup, hvor firmaets godstransport mellem Hovedstaden og Jylland, Fyn og Sjælland går igennem. Energiprojektet er lavet i et partnerskab med Schneider Electric, og på tre år er der skåret i alt 1,8 mio. kr. af energiregningen. Samtidig spares miljøet for 580 tons CO2 via en række energitiltag med varig effekt. Projektet viser, at der ligger et stort besparelsespotentiale i lagerfaciliteter.

- Vi oplever tit, at lagerfaciliteter med stor fordel kan energirenoveres og udløse store varige besparelser. - Alligevel overses lagerhaller ofte til fordel for andre bygninger, hvor kravene til indeklima og komfort er mere udtalte, siger projektleder Toni Jönsson fra Buildings Business i Schneider Electric Danmark.

Danske Fragtmænd råder over 1.600 lastbiler, som hvert år distribuerer mere end 9 mio. forsendelser til kunder i hele Danmark. Det stiller store krav til lagerkapacitet, og Danske Fragtmænd valgte at fokusere energiindsatsen i deres store lagerfaciliteter. Nu høster fragtfirmaet nu energifrugterne.

- Vi har frem for alt opnået markante el besparelser på belysning og ventilation og derigennem finansieret en teknisk ajourføring af vores faciliteter i Høje Taastrup, der udgør et vigtigt knudepunkt for vores godstransport, siger teknisk chef John Steinmejer, Danske Fragtmænd.

Energiprojektet omfatter renovering af belysning, ventilation, CTS- anlæg samt online driftsstyring med alarmfunktioner via et webhotel, som bl.a. begrænser udgiften til egne servere og service.

- Formålet med energirenoveringen er at opdatere den tekniske standard i vores transitanlæg i Høje Taastrup og udnytte ressourcerne optimalt. Når vi tilmed kan lade driftsbesparelserne finansiere projektet, bidrager det effektivt til gøre Danske Fragtmænd endnu mere konkurrencedygtige i forhold til vores ca. 40.000 erhvervskunder, uddyber John Steinmejer.

Totalrenovering af lys
Det faldende elforbrug skyldes en totalrenovering af en række udendørs lysanlæg samt ikke mindst belysning i en hal på i alt 15.000 kvadratmeter. Her er der bl.a. er monteret spændingsdæmpning og automatisk tænding af armaturer via lysfølere og CTS-anlæg.

- Renoveringen sikrer, at lyset - udendørs og indendørs - individuelt tilpasses de meget skiftende behov døgnet rundt i løbet af året frem for automatisk at oplyse de store arealer, selv om der ikke er aktiviteter, forklarer Toni Jønsson, der har været tæt knyttet til projektet i Høje Taastrup. 

Samtidig overvåges ventilations- og varmeanlæg i administrationsbygningen fra en samlet platform, så nedkøling og opvarmning i langt højere grad går i spænd og er med til at sikre, at man opfylder kravet til afkøling af fjernvarme og dermed undgår strafgebyrer.

Fakta:
Besparelser for Danske Fragtmænd 2011-2014

- 18 % på el-forbruget

- 580 tons CO2

- 1,8 mio. kr. - 26 % mere end den lovede besparelse


Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2012 opnåede de over 140.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy