Pressemeddelelse -

Social Media Week kommer til København

København den 8. januar 2013 - SMW er et globalt event, som finder sted to gange om året, og i februar vil dette foregå i København, Paris, Lagos, Hamborg, Miami, New York, Milano, Singapore, Washington DC og Tokyo. København vil for første gang være værtsby for et event af dette format, og dermed muligheden for at være med til at præge den internationale dagsorden inden for den digitale udvikling.

”Det er en sand fornøjelse at Social Media Week overhovedet kommer til Skandinavien, og endnu bedre er det, at København er blevet udvalgt som værtsby. Det er jo ikke længere nogen hemmelighed, at vi danskere er rigtig godt med når det kommer til at anvende mulighederne på nettet. Vi har hos Copenhagen Concept lagt et stort stykke arbejde i at overbevise Social Media Week HQ i New York om, at København er den ideelle by til at facilitere sådanne store events.” Siger Mads Ehrhardt, CEO Copenhagen Concept

SMW foregår i uge 8 og er åbent for alle virksomheder, offentlige institutioner og frivillige, som gerne vil bidrage med events i løbet af ugen. Temaet for denne udgave af SMW er ”Open & Connected: Principles for a Collaborative World”, og fokus vil være på, hvordan disse begreber influerer på vores hverdag.

Social Media Week er gratis og åbent for alle. Yderligere er det muligt for alle at bidrage med input, events, workshops mm. Hvis man som virksomhed, forening, frivillig eller offentlig institution gerne vil afholde et event i løbet af ugen, så er der næsten ingen grænser for formatet, så længe det er knyttet til digitale og sociale medier. Deadline for at indsende sit forslag til et event er den 11. januar.

Wonderful Copenhagen, som deltager ved SMW: "Turismeindustrien er globalt set under massiv forandring, og det skyldes i høj grad sociale- og digitale mediers udbredelse og konstante udvikling og innovation. Vi glæder os til at være en del af en global begivenhed i København, hvor vi samtidig kan diskutere fremtidige digitale muligheder og forretningsmodeller indenfor turismen, og bringe vores egne idéer og erfaringer i spil"  Udtaler Emil Spangenberg, Head of market communication, Wonderful Copenhagen.

”Jeg forventer at niveauet til SMW CPH kommer til at ligge ret højt i forhold til, hvordan virksomheder og privatpersoner bruger og interagerer omkring sociale medier. Da danskerne er nogle af de mest ’connected’ mennesker i verden, både mobilt og i hjemmet, har vi i lang tid været med fremme og derfor bliver det ganske interessant for os at deltage og vise omverdenen, hvad vi rent faktisk kan inden for det digitale.” Siger Mads Ehrhardt, CEO Copenhagen Concept.
 
Du kan læse mere om Social Media Week her

For yderlige information kontakt venligst:
Mads Ehrhardt, CEO
Copenhagen Concept & Social Media Week Copenhagen
me@copenhagenconcept.com
Tlf.: 25 63 94 00

Emner

  • Arrangement

Social Media Week is a worldwide event exploring the social, cultural and economic impact of social media. The mission is to help people and organizations connect through collaboration and the sharing of ideas and information.

Social Media Week will be in Copenhagen for the first time ever in February 2013 and will take place over the course of five days from the 18th to the 22nd of February.

Kontakt

Mads Ehrhardt

Pressekontakt New Media Director, Partner, CopenhagenConcept 25 63 94 00

Relateret materiale