Gå til indhold
The Balcony kommer til Tinderbox
The Balcony kommer til Tinderbox

Pressemeddelelse -

The Balcony skal stå for gastronomiske VIP-oplevelser på Tinderbox

Årets Tinderbox byder på en gastronomisk nyhed. I år bliver det nemlig den odenseanske toprestaurant The Balcony, som skal kræse om gæsterne i VIP-området, som i øvrigt får en kraftig opgradering.

The Balcony har siden åbningen i 2016 taget både odenseanerne og anmelderne med storm. Trods sin unge alder har restauranten allerede vundet to internationale toppriser ved ’World Luxury Restaurant Awards’ og White Guide kalder The Balcony for byens bedste restaurant.

Nu er restauranten klar til at flytte ud i Tusindårsskoven, når Tinderbox løber af stablen d. 27.-29. juni.

”Allerede da vi åbnede restauranten satte vi os som mål, at vi skulle være med på Tinderbox. Vi vil gerne støtte alt, hvad der har med Odense at gøre, og Tinderbox er uden sidestykke den fedeste begivenhed. Derfor er det fantastisk, at vi får lov til at være med i år, og så endda på den helt store scene madmæssigt” fortæller køkkenchef Peter Steen Hansen, og hans partner, køkkenchef Anders Jensen, uddyber; ”Konceptet og går i al sin enkelhed ud på at servere gourmet-mad af høj klasse, mens man samtidig sørger for, at gæsterne får rigeligt at spise. På Tinderbox møder man Balcony helt nede på jorden. Det er mad alle forstår og i den samme høje kvalitet som altid, dog med et mere simpelt menukort”.

Menuen består bl.a. af en hovedret bestående af kød eller fisk, samt en stor og en lille menu. Den lille menu består af 5 tapas og den store menu af 5 tapas og en hovedret. Alt er næsten 100% økologisk.

Kraftig opgradering af VIP-området
I januar kom odenseanske Eva Pasgaard ombord på holdet ved Down the Drain Group som Sales and Partner Manager. Eva skal være med til at styrke den lokale forankring af Tinderbox og styrke båndene til erhvervslivet.

”Jeg ønsker, at endnu flere erhvervsflok skal bruge festivalen til at snakke forretninger. Vi har derfor givet VIP-området en seriøs opgradering, og The Balcony passer perfekt ind i denne satsning. Tinderbox har de optimale betingelser for at danne rammerne for netværk. Her kan man hygge sig, møde nye forretningsforbindelser og snakke forretninger til langt ud på natten, mens musikken spiller” fortæller Eva Pasgaard.

I år kommer VIP billetterne ikke til salg på nettet. De skal købes direkte igennem Tinderbox. ”VIP området bliver noget helt særligt i år, og vi ønsker en større dialog med virksomhederne, om de mange muligheder der er, så de får den helt rette oplevelse og en skræddersyet løsning. Derfor kommer billetterne ikke til salg på nettet. Vi vil gerne have dialogen i stedet for at sælge billetterne online” fortæller Eva Pasgaard.

Med VIP-armbånd får man adgang til en skøn oase med siddepladser, barer og et lækkert menukort hos The Balcony. Der vil være et ekstraordinært program til at sætte stemningen i løbet af dagen og en unik mulighed for at besøge øverste etage på restauranten, hvor man finder en stor og meget rummelig terrasse med storslået udsigt over festivalpladsen og de to store scener. VIP-området får flere barer med udvalg, der ikke findes på pladsen, og som noget nyt i år kan virksomheder bl.a. købe deres egen Skybox.

VIP-området er eftertragtet, og det samme er The Balconys indbydende køkken, så det er en rigtig god idé at reservere bord allerede nu, hvis man kommer med et selskab på 10 eller flere gæster. Køb af VIP-billetter og bordreservation kan ske ved at kontakte Eva Pasgaard på eva@downthedrain.dk.

Related links

Emner

Kategorier


Tinderbox 2019 afvikles i Tusindårsskoven i Odense i dagene 27.-29. juni 2019, og billetter kan købes via Tinderbox.dk.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Tinderbox

Pressekontakt

Relateret materiale

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense

I juni 2015 lagde Tusindårsskoven i Odense for allerførste gang jord til hele Fyns nye festival, Tinderbox.

Tinderbox 2016 blev et brag af en festival, hvor op i mod 40.000 mennesker festede igennem i Tusindårsskoven til tonerne af bl.a. Lukas Graham, Suede, Rammstein, Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, David Guetta og mange flere, og dermed havde Tinderbox slået sig fast som en af landets største festivaler.

Siden da har man kunnet opleve verdensstjerner som Depeche Mode, Billie Eilish, Swedish House Mafia, Billie Eilish, Iggy Pop, Alanis Morissette, Travis Scott, Kings of Leon og Jack White i Tusindårsskoven sammen med stand-up comedy, vinderne af Tinderbox Band Battle og festlige områder som Moonshine og Groovebox.

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense.

Tinderbox
Studsgade 35B
8000 Aarhus C
Danmark