Skip to main content

”Danmark Rundt” puster ud på Behandlingscenter Tjele

Pressemeddelelse   •   Aug 04, 2017 06:15 CEST

Behandlingscenter Tjele støtter Børnecancerfondens arbejde.

Tjele er en af top-sponsorerne for det årlige cykelløb til støtte for Børnecancerfonden

Efter løbets længste etape på 104 km får rytterne i det traditionsrige cykelløb ”Danmark Rundt” den 8. august lejlighed til at puste ud og hygge sig ved en festlig sammenkomst på Behandlingscenter Tjeles center Langsødal.

Behandlingscenter Tjele er en af årets såkaldte top-sponsorer for cykelløbet, hvor professionelle og amatører cykler landet rundt til fordel for Børnecancerfondens arbejde for kræftramte børn og deres familier. Sidste år lykkedes det at indsamle i alt 1 mio. kroner til fonden arbejde.

Vi giver håb til børn med kræft og deres familier, så kort formulerer Børnecancerfonden sit overordnede formål. Behandlingscenter Tjele vil gerne medvirke til at give håb til børn og deres familier samt støtte den oplysnings-og forskningsdel, som er en væsentlig del af fondens virke” udtaler Jan Meincke, centerleder på Behandlingscenter Tjele, ”vi er derfor glade for igen i år at støtte Danmark Rundt 2017 – Team Bodenhoff, og vi håber, at der kommer mange mennesker forbi Langsødal den 8. august, når rytterne kommer i mål efter dagens etape.

2. etape af det 9 dage lange cykelløb - Danmark Rundt 2017 - Team Bodenhoff – går fra Grenaa over Randers til Behandlingscenter Tjeles hovedafdeling nær Vammen. Lokale amatører er inviteret til at cykle med på etapen, og hele flokken – kendte sportsfolk, lokale politikere og cykelglade amatører – mødes til festlig sammenkomst i en god sags tjeneste med musik og lidt at spise midt på eftermiddagen den 8. august.

Praktiske oplysninger:

Tidspunktet er: Tirsdag den 8. august 2017.
Pitstop i Randers er Gardin Lis, Neptunvej 16, 8960 Randers SØ. Holdet forventer at cykle herfra kl. 13.
Forventet ankomsttidspunkt for dagens etape bliver mellem 14.30 og 15.00.
Adresse: Tjele Langsødal, Fastrupvej 3, 8830 Tjele.

Behandlingscenter Tjele er vært ved et lille traktement.

Tjele - Dansk Misbrugsbehandling er i dag Danmarks største private center for behandling af misbrug. Centret er landsdækkende og har siden 1990 behandlet alkohol-medicin-og stofmisbrug med afsæt i 12-trins programmet, også kendt som Minnesotabehandling. I København og Aarhus tilbydes gratis behandling af ludomani. I København er der desuden tilbud om behandling af sexafhængighed og købemani.

Der tilbydes både døgn-og ambulant behandling samt et omfattende program for de pårørende.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

By submitting the comment you agree that your personal data will be processed according to Mynewsdesk's <a href="http://www.mynewsdesk.com/dk/about/terms-and-conditions/privacy_policy">Privacy Policy</a>.