Nyhed -
Ane Trolles solodebut udkommer til stjerner
Den ellers erfarne sangerinde Ane Trolle udgiver i dag, den 22. oktober, sin solodebut, The Honest Wall. Albummet er blevet taget rigtig godt imod af den danske anmelderstand, der har uddelt masser af stjerner.
Den danske sangerinde, der tidligere har været aktiv i roste konstellationer som JaConfetti, Trolle/Siebenhaar og Balstyrko, har skabt et album, der kombinerer udtrykket fra mange af de musikalske projekter, hun har deltaget i. Og resultatet er yderst vellykket. Gaffas anmelder, der giver 5/6 stjerner, skriver om Ane Trolles debut:
"...er lykkedes hende at begå et værk, der tager kampen med sin vidtforgrenede præmis op og fremstår smukt sammensmeltet, selvom det altså besidder så rig en diversitet."
De anmeldelser, der foreløbig er kommet, tegner samlet set et positivt billede af The Honest Wall:
Gaffa
Soundvenue
Berlingske
Trolle har netop offentliggjort en video til titelnummeret. Tag på en rejse ind i Ane Trolles surrealistiske univers her:
Man kunne i øvrigt høre den 33-årige sangerinde spille nummeret live, da hun i går, søndag den 21. oktober, medvirkede i Go' Morgen Danmark på TV2. Her fortalte hun samtidig om at debutere som soloartist og om sit nye album.
Se indslaget fra Go' Morgen Danmark.
Ane Trolle / 16. november i Lille VEGA
Læs mere og køb billet til koncerten med Ane Trolle i Lille VEGA
Tilmeld dig eventen på Facebook og få løbende opdateringer.