Skip to main content

Ny international ep og musikvideo fra MØ

Nyhed   •   Jun 11, 2013 15:09 CEST

MØ, der giver koncert i Store VEGA til november, er på vej med en ny ep, som udkommer internationalt. Se også MØs helt nye musikvideo til "Waste of Time". 

Første internationale udgivelse fra MØ

Den 24-årige electropop-sangerinde  alias Karen Marie Ørsted har allerede hittet med "Pilgrim" og "Glass". Nu offentliggør hun, at en ny ep er på vej. Sangerinden og sangskriveren arbejder på ep'en i studiet netop nu, og den udkommer internationalt på pladeselskabet RCA samt Sony Music til efteråret. 

MØ løftede tidligere sløret for den nye single "Waste of Time", og nu er hun også klar med en flot video til singlen, der officielt udkommer den 7. juli. Det er den første single, MØ udgiver på RCA. Om sangen fortæller hun: "'Waste of Time' er en sang om et teenage break-up. Det er en aggressiv og følsom fortælling, der leger med ironien og seriøsiteten omkring en forlist 'young-love' romance."

Udsolgt Lille VEGA - nu i Store VEGA
I maj måned gav MØ en energisk koncert i Lille VEGA. Koncerten blev hurtigt udsolgt, og derfor er der offentliggjort endnu en koncert med MØ. Denne gang betræder hun den store scene i Store VEGA, hvor hun giver koncert med den nye ep i bagagen torsdag den 28. november.

MØ / 28. november i Store VEGA - Læs mere og køb billet

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar