Gå til indhold
Ny koncertoptagelse med elektroniske legender

Nyhed -

Ny koncertoptagelse med elektroniske legender

Den britiske electronica-duo Orbital var op gennem 90'erne pionerer inden for elektronisk musik. Den 14.11 gæster de VEGA med nyt album, og nu kan du varme op med en ny liveoptagelse.

Opvarmning til VEGA-koncert
Den 14. november spiller den elektroniske duo Orbital i VEGA. Koncerten kommer i kølvandet på deres længe ventede album Wonky, som udkom i april og fik gode anmeldelser både herhjemme og i udlandet.

I sommeren har gruppen turneret flittigt, og det bragte dem bl.a. i juli til Polen, hvor de spillede en koncert, som nu kan ses i fuld længde på YouTube. Videoen må siges at være den perfekte forsmag på, hvilken elektronisk fest man kan forvente, når gruppen indtager VEGA til september.

Se koncertoptagelsen med Orbital HER

Elektroniske pionerer
Orbital er et af de største elektroniske navne gennem tiderne i Storbritannien, og sammen med kunstnere som Moby og Aphex Twin var de med til at bringe den elektroniske musik ind i mainstream-kulturen.

Gruppen, der blev dannet i 1989, brød igennem i løbet af 1990’erne, hvor de udgav en række skelsættende, elektroniske albums. Orbitals store gennembrud kom i 1994, hvor de udgav albummet Snivilisation, som bl.a. indeholdt sangene ”Kein Trink Wasser” og ”Are We Here?”.

Orbital / 14. november i Store VEGA - Læs mere og køb billet

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Relateret materiale

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark