Skip to main content

Ny single fra Raske Penge på dansk film-soundtrack

Nyhed   •   Okt 03, 2012 15:01 CEST

Ny single fra Raske Penge på dansk film-soundtrack

I sidste uge kunne Klumben og Raske Penge annoncere, at deres koncert i Lille VEGA rykker til Store VEGA. I mandags kom så en ny single fra Raske Penge, som er lavet til Hella Joofs nye film.

Det er gået stærkt for Klumben og Raske Penge, der i vinters debuterede med singlen "Rundt" og senere blev uundgåelige med sommerhittet "Faxe Kondi". 

I sidste uge kunne de to kunstnere annoncere, at deres koncert i Lille VEGA den 18. oktober rykker til Store VEGA, og i mandags kom et nyt single-udspil fra Raske Penge.

Ny single med Raske Penge og Topgunn
Selvom Klumben og Raske Penge har hittet sammen og netop nu også turnerer sammen, så har de to artister primært lavet musik hver for sig.  

I mandags kom nyeste udspil fra Raske Penge, og her er det heller ikke Klumben, men derimod dancehall-sangeren Topgunn, som lægger vokal sammen med den storskæggede sanger. Topgunn har også tidligere produceret for både Klumben og Raske Penge og også sunget med begge.  

Den nye single, "Dolly", er lavet til soundtracket for Hella Joofs nye film "Sover Dolly på Ryggen", der har premiere i morgen.  



Klumben og Raske Penge / Torsdag den 18. oktober i Store VEGA
Læs mere og køb billet 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar