Skip to main content

Graham Coxon følger op på gode koncerter fra Blur

Pressemeddelelse   •   Aug 24, 2012 15:34 CEST

Graham Coxon følger op på gode koncerter fra Blur
Efter at det ikoniske, britiske rockband Blur har spillet en række højtroste koncerter på flere europæiske festivaller, bliver danskerne budt en ny chance for at opleve bandets guitarist gennem 24 år live. Det sker, når Graham Coxon spiller i Lille VEGA den 13. september.

Muligt farvel til Blur
Guitaristen Graham Coxon har i år udgivet sit ottende album som solist. Det er med andre ord, ingen nyhed at den anerkendte multi-instrumentalist har sit eget projekt. Nyt er det imidlertid, at Coxons band siden 1989, Blur, sandsynligvis er gået i opløsning efter en imponerende karriere.

Det danske publikums tog formodentlig afsked med Blur ved årets Smukfest i Skanderborg. Her tryllebandt briterne publikum og imponerede anmeldere, der kvitterede med en lang stribe fem og seks-stjernede anmeldelser. Flere anmeldere beskrev, at Coxon som gjorde det godt i rollen som bly, underspillet guitarvirtuos.

Graham Coxon har i år turnéret med både Blur og sit soloprojekt, og på solistsiden er han udkommet med sit nye album A + E. Her improviserer guitaristen sig gennem et eklektisk miks af poppet lo-fi rock, og spiller i øvrigt vanen tro samtlige instrumenter selv. Lyt fx til den første single ”What’ll It Take”.

Plads til det eksperimentale
Graham Coxons solomateriale har altid været en blanding af forskellige musikalske retninger, der som udgangspunkt virker som hinandens modsætninger. Men i hænderne på den talentfulde guitarist kommer forskellige genrer til at gå op i en højere enhed.

Det er ikke udelukkende i forbindelse med sit soloprojekt, at den britiske guitarist kaster sig ud i at eksperimentere med genrer. Senest er det blevet offentliggjort, at Coxon spiller guitar på en del af numrene til electro-rapperen Examples nye album. Dette faldt på plads efter en personlig forespørgsel fra kunstneren selv.

På trods af at Graham Coxon snart indspiller guitar til et electrorap-album, er det overvejende udtryk i guitaristens musik rocket. Dog er der gjort plads til et mere eksperimentalt aspekt, ligesom at superguitaristens solomateriale har mere kant end musikken, man hørte fra Blur.

Flere engelske anmeldere udtrykker, at Graham Coxon, når han spiller live med sit soloprojekt, virker som om, at han har fundet sit rette element. Så mon ikke Lille VEGA 13. september kan tjene som den perfekte intime ramme til at komme tæt på én af vor tids mest indflydelsesrige guitarister.

Fakta om koncerten
Graham Coxon (UK)
Tirsdag den 13. september kl. 21.00
Lille VEGA – Enghavevej 40 1674, Kbh. V
Pris: 180 kr. + gebyr
Forsalg via VEGAs hjemmeside og Billetlugen. 
Læs mere og køb billet til koncerten med Graham Coxon i Lille VEGA.

 

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar