Skip to main content

Gamle skove binder mest CO2, viser ny forskning

Nyhed   •   Jul 16, 2019 08:00 CEST

Hvis al skovrydning standes, vurderer forskerne at verdens skove kan binde op til120 gigatons CO2 frem til år 2100. Foto: Verdens Skove

Gamle skove binder mere CO2 end nye, viser ny forskning. Det er både billigere, mere effektivt og hurtigtvirkende at bevare gamle skove, frem for kun at satse på genetablering og nyetablering af skov. Forskningen betoner vigtigheden af skovbevaring i kampen om at nå Parisaftalens mål.

Af Linea Breinholt Schou

Klimaforandringer og tab af biodiversitet udgør de mest alvorlige miljømæssige udfordringer i vores tid. Skove er helt essentielle når det kommer til at fjerne CO2 fra atmosfæren,og det skal fjernes i langt højere grad, og hurtigere end nu, hvis vi skal holde os inden for den halvanden graders temperaturstigning Parisaftalen fastsætter. En ny artikel, udgivet i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Forests and Global Change, beskriver hvordan vi kan reducere udledningen af CO2 betydeligt gennem vores eksisterende skove.

Lad de eksisterende skove vokse og binde CO2

FN’s klimapanel udgav sidste år deres 1,5 graders rapport, der fremlagde reetablering (reforestation) og nyetablering (afforestation) af skov som vigtige strategier til at reducere nettoudledningen af CO2 – men der er betydelige udfordringer. Nyetablering af skov kræver enorme landarealer, og ingen af de to strategier kan fjerne tilstrækkeligt CO2 gennem ny skov, i løbet af de næste kritiske årtier. Der findes en langt mere effektiv, hurtigtvirkende og billig løsning: at lade de eksisterende skove gro urørt til de når deres såkaldte økologiske potentiale. Artiklens forfattere kalder tilgangen for proforestation, og det kan på dansk oversættes til bevaring af urørt skov, eller skovbevaring.

“Måden at gå til (den dobbelte krise) er skovbevaring – at lade de vigtigste eksisterende, kulstoftætte og urørte skove fortsætte med at vokse, og beskytte store, urørte skove der lagrer så meget kulstof for os i dag. Det er dem der vil fordoble, tredoble, eller i nogle tilfælde firdoble, mængden af kulstof per hektar i de kommende årtier,” udtalte William Moomaw, professor emeritus og artiklens førsteforfatter, til Climate Action Network ved FN’s klimamøde i Bonn sidste måned.

Gammel, urørt skov binder CO2 i mange årtier

Urørte skove er de mest kulstoftætte og artsrige økosystemer på land, og de gavner både samfund og økonomi, skrives der i artiklen. Urørt skov er skov, der overvejende er fri for menneskelig indgriben, udover for eksempel stier og fjernelse af træer, der er til fare eller gene for mennesker. I dag er mindre end 20 procent af verdens skove urørte, og størstedelen findes i tropernes regnskov, samt i Canada og Ruslands nordlige skove. Ældre, urørte skove udgør også vigtige levesteder for dyr, svampe og planter, der ofte mangler i nyere skove.

Træer bruger energi fra sollys til at omdanne atmosfærens CO2 til en form, de kan bruge til at vokse. Man har længe været overbevist om at træer, som de bliver ældre, når et mætningspunkt, hvor de ikke binder mere CO2. Men faktisk binder gamle skove - altså urørte skove der har vokset i over 200 år - yderligere CO2 i mange årtier eller endda århundreder. Det skrives der i artiklen, og det tilføjes at gamle skove binder betydeligt mere CO2 end nyere skove samt skove med høj grad af menneskelig påvirkning.

Kun halvdelen af skovenes CO2-bindende potentiale udnyttes

At lade skove vokse urørt gavner både biodiversiteten og kampen mod klimaforandringer, mens det stabiliserer skovens økosystemer og på sikker vis binder og lagrer mere CO2 end produktionsskove og træplantager kan. Da eksisterende træer allerede vokser og binder CO2 i dag, og lagrer CO2 hurtigere end unge træer, er skovbevaring en tilgang der vil virke allerede i den nærmeste fremtid til at binde yderligere CO2, skriver artiklens forfattere.

Hvis den nuværende trend i skovforvaltning fortsætter, vil verdens skove kun opnå halvdelen af deres CO2-bindende potentiale, hævder artiklen. Hvis skovbruget derimod intensiveres, vil mængden af CO2 bundet i levende biomasse bare falde. Skove i tempereret klima, som for eksempel Danmarks skove, har en særligt høj og uudnyttet kapacitet for CO2-lagring, på grund af høj vækst og langsom nedbrydning. Hvis der helt standes for skovrydning, og verdens skove får lov at vokse, vurderes de til at binde 120 gigatons CO2 frem til år 2100.

”Skove og græsarealer absorberer halvdelen af den kulstof de er i stand til… der er halvt så mange træer på planeten, som inden landbruget tog fat for titusind år siden. Forestil dig, at du skulle fungere med kun halvdelen af dine organer,” sagde William Moomaw til Climate Action Network.

Lovgivning skal skelne mellem ung og ældre skov

Nuværende klimapolitik mangler videnskabeligt begrundede definitioner til at skelne mellem skovtilstande – inklusive de store forskelle mellem unge og ældre skove. For eksempel grupperer FN’s klimakonvention træplantager, produktionsskove og gammel, urørt skov ligeligt under det generelle begreb ”skov”. Derudover betyder ”skovbevarelse” blot at vedligeholde ”skovdække”, og adresserer ikke alder, artsrighed eller udbredelse, eller i hvilken grad skovøkosystemet er urørt og velfungerende.

Artiklens forfattere efterspørger lovgivning, der tilskynder mere bevarelse af ældre og urørt skov på både offentlige og private arealer. De skriver i artiklen, at skovbevaring udgør en sikker, effektiv og umiddelbar naturlig løsning til den dobbelte globale krise – klimaforandringer og tab af biodiversitet.

“Vi skal handle hurtigt… når vi udleder CO2 til atmosfæren, så vil en betydelig del af det, måske det kvarte, stadig være der tusind år fra nu og temperaturerne vil også forblive høje i den samme tidsperiode. Hvilken toptemperatur vi end rammer, hvis vi ikke aktivt fjerner CO2 fra atmosfæren, så vil den temperatur være gældende i tusind år eller mere”, udtalte William Moomaw til Climate Action Network.

Verdens Skove støtter urørt skov

Gry Bossen, der er politisk koordinator for Verdens Skove, udtaler: ”denne forskning understreger, at urørte skove optager og lagrer langt mere CO2 end plantager og nyplantede skove. Det er vigtigt at få klarlagt, hvor stort et potentiale der er i eksisterende og urørte skove. Og det er endnu vigtigere at få understreget, at det haster med at frede og bevare endnu flere af vores oprindelige skove. Dette er et meget vigtigt greb i forhold til at bekæmpe de klimaforandringer vi lige nu står overfor". 

Verdens Skove har konkrete projekter, der bevarer regnskov i fire latinamerikanske lande samt i Etiopien og i Uganda. I Danmark arbejder Verdens Skove for mere vild skovnatur, og har senest været med til at sende et fælles notat fra Det Grønne Kontaktudvalg til Naturstyrelsen, der blandt andet indeholder den opfordring. 

"Det store potentiale i urørte skove bør tages alvorligt, såvel her i Danmark, som ude i verden. Det vil sige at alle verdens lande skal gøre endnu mere for at stoppe afskovningen og tabet af skove, både nationalt og internationalt. Det er den vigtigste naturlige indsats lige nu”, udtaler Gry Bossen. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.