​Mere skov forvaltes nu bæredygtigt

Skovene er stadig under massivt pres fra skovrydning, men ikke al menneskelig aktivitet er dårligt nyt for skovene. En stor FN rapport viser, at mere skov end nogensinde før er kommet under bæredygtig skovforvaltning. Og det kan faktisk gøre en stor forskel.

Af Jonas Schmidt Hansen

Verdens befolkning bliver ved med at vokse, og skovene bliver ryddet, ikke mindst for at gøre plads til mere landbrug og ressourcer. Men i dag foregår afskovningen kun halvt så hurtigt som for 25 år sider. Det sker især fordi meget mere skov er kommet under bæredygtig skovforvaltning og mere skov er blevet fredet. Det er konklusionen i rapporten ”Global Forest Resources Assessment 2015”, udarbejdet af FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO. Dog er der ikke bred enighed om, hvordan skov egentlig bør defineres, og derfor er der også uenighed om, hvorvidt skovene ryddes langsommere. Samtidigt påpeger rapporten, at det stadig går hårdt ud over de tropiske skove, der er de mest biologisk mangfoldige, og flere lande ser gennem fingrene med eller ligefrem tilskynder skovrydning for kortsigtet profit.

Det er dog meget positivt, at mere og mere skov forvaltes bæredygtigt, fortæller André Mildam, landekoordinator for Verdens Skove.

”Selvom vi har skåret dybt i den gren, vi selv sidder på, så er det mange steder lykkedes at komme igennem med budskabet om, at man godt kan forvalte skovene bæredygtigt. Der er kommet en øget bevidsthed om, at der skal gøres noget. Samtidig er det gået op for mange, at de kan leve af og tjene penge på bæredygtig skovforvaltning,” siger han.

Dog mener han, at det er et problem, at FAOs rapport skærer menneskeskabte beplantninger og urørte skove over en kam. For kvaliteten af skoven medregnes ikke. For eksempel ses palmeolieplantager og plantede nåleskove, hvor træerne står i snorlige rækker, som skovdække på lige fod med tæt, tropisk regnskov. Plantageskove og palmeolieplantager lagrer også CO2, men slet ikke i samme målestok som naturlige tropiske skove. Desuden er plantager ofte sprøjtet til med pesticider, der ødelægger levegrundlaget for mange dyr.

Man kan faktisk hjælpe skoven med en motorsav

Det lyder måske underligt, men flere steder er bæredygtig skovbrug og skovforvaltning med til at bevare skovene. Ikke mindst, hvis skovforvaltningen bruges i bufferzoner omkring de fredede, urørte områder. Her handler det om at skabe en balance mellem menneskers sociale og økonomiske behov og skoven og arternes levegrundlag. Det betyder også, at man i visse områder godt kan fælde træer, men ikke flere end skoven kan regenerere. Ifølge André Mildam er det afgørende, at man forankrer den bæredygtige skovforvaltning lokalt.

”Det er især et vigtigt redskab i områder, hvor fattige mennesker kan få en indkomst fra bæredygtig skovbrug i stedet for at rydde skoven til andre formål. Samtidigt er det med til at sikre, at de mennesker, der lever i og af skoven, er med til at bevare den og beskytte den mod andre indtrængende,” forklarer han.

Regnskovene og de omkringliggende områder er hjem for millioner af mennesker, der for de flestes vedkommende er afhængige af skoven og dens ressourcer, nedbør og klimastabiliserende effekt, både lokalt og globalt. Derfor har mange mennesker langvarig glæde af, at skovene bliver stående og ikke bliver fældet for en hurtig profit.

En vigtig del af bæredygtighed i skovene er også, at der hele tiden kommer bedre måder at måle og kontrollere afskovningen, så man ved hvor og hvor meget skoven ryddes, så man kan gøre en indsats de rigtige steder. Satellitmålinger kan for eksempel vise, hvor der foregår ulovlig skovhugst. En anden grund til, at der er kommet mere bæredygtig skovforvaltning er ifølge André Mildam, at man flere steder har adresseret dem, der har været med til at ødelægge skovene.

”Det er ikke kun vigtigt at samarbejde med dem, der beskytter skoven. Man kan gå ind og se på, hvem der ødelægger skoven og hvorfor. Man kan nogle gange nå langt ved at være pragmatisk og samarbejde med dem om at gøre tingene mere bæredygtigt, frem for kun at kritisere dem,” oplyser han.

Et positivt fremskridt er, at flere og flere træproducenter bliver FSC-certificerede. Det vil sige, at producenterne af skovprodukterne er godkendte og arbejder med bæredygtige metoder der sikrer skovene langsigtet. Der er kommet større efterspørgsel på bæredygtigt træ både fra myndigheder og forbrugere, og det giver en økonomisk grund til at blive certificeret og bevare skovene langsigtet.

(FAKTABOKS) Hvad er bæredygtig skovforvaltning?

Verdens Skove mener, at certificeringsordningen FSC har det bedste bud på, hvordan skove kan bruges på en bæredygtig måde. I FSC-skove gælder disse miljøkrav:

Der fældes ikke mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

Truede arter og udsatte områder beskyttes mod fældning.

Der fastsættes et antal træer per hektar, der aldrig må fældes – eller fjernes når de er døde. Dette skaber bedre vilkår for dyre- og planteliv.

Desuden tages der i produktionen hensyn til arbejdernes vilkår og oprindelige folks rettigheder.

• FSC-skovdrift foregår på markedsvilkår og er afhængigt af efterspørgsel, så skovforvalterne har et incitament til at drive skovene bæredygtigt.

jsh@verdensskove.org