Gå til indhold
En gruppe forskere fandt tilfældigvis en stub uden løv, som fik vand og andre ressourcer fra de omkringstående træer. De dannede derved en form for superorganisme.
En gruppe forskere fandt tilfældigvis en stub uden løv, som fik vand og andre ressourcer fra de omkringstående træer. De dannede derved en form for superorganisme.

Nyhed -

Mød et dødt træ, som bliver holdt i live af yngre træer

En gruppe forskere fandt, under en skovvandring, tilfældigvis bevis for, at træer kan holde hinanden i live. De fandt en stub uden løv, som fik vand og andre ressourcer fra de omkringstående træer. Derved dannede de en form for superorganisme, der holder det enkelte træ-individ i live. Det skriver Science Alert.

Det foregik på den her måde: Økologerne Sebastian Leuzinger og Martin Bader faldt over en tilsyneladende død fyrretræsstub. Men der er var noget mærkeligt ved den: Der løb stadig harpiks igennem den.

De to økologer begyndte at måle vandgennemstrømningen i stubben og i de omkringliggende træer og de fandt ud af, at de hang tæt sammen og at træerne omkring holdt den døde stub i live.

Det rejste et andet spørgsmål: Hvorfor egentlig?

Sebastian Leuzinger forklarer til Science Alert: ”For stubben er fordelene indlysende: Den har ikke noget grønt væv tilbage selv, så den ville være uddød uden.”

Sebastian Leuzinger søgte derfor svar på spørgsmålet: ”Hvorfor?”

"Men hvorfor skulle de grønne træer holde deres bedstefar levende på skovbunden uden det ser ud som om, at stubben giver noget tilbage til de levende træer?”

Leuzinger og hans kollegaer mener, at træstubbens rødder er blevet podet sammen med dele af rødder fra de omkringstående træer. Når dette sker, så får træerne en form for signal om, at de kan dele ressourcerne

Derved danner træerne en form for superorganisme i skoven, som sikrer deres kollektive stabilitet.

Men det er meget lidt set, at det sker i døende stubbe, og forskerne har en idé om, at stubben fortsat vil være en form for i live. En noget ældre forskning viser dog, at der er grund til at være skeptisk: I træer kommer vand typisk op gennem rødderne og fordamper gennem bladene. Det er en stub ikke i stand til, men alligevel flyder vandet. Dog flyder det i langsommere hastighed end de omkringliggende træer.

”Dette er meget anderledes end hvordan normale træer fungerer, hvor den lokale atmosfære definere vandgennemstrømningen” forklarer Leuzinger.

”I dette tilfælde følger stubben bare hvad resten af træerne gør. Den kan jo ikke selv opretholde transpirationsstrømmen uden blade”.

Det er endnu ikke helt klart, hvad de omkringliggende træer får ud af dette samarbejde.

Forskerne foreslår, at forbindelserne måske blev dannet, da stubben stadig var et sundt træ og at de andre træer bare ikke har givet slip endnu.

Eller måske får de omkringliggende træer en gevinst ved at udvide deres egne rodnetværk og kan derved samle mere vand og næringsstoffer ved at holde forbindelsen til stubben?

Her er mere forskning nødvendig. Men forskningen viser allerede, at træer er mere sammenkoblede, end vi måske troede - og deres samarbejde også strækker sig til at passe pensionisterne i træsamfundet.

I en tid med et hurtigt skiftende klima kan den type forskning være afgørende for at finde ud af, hvordan skove vil tilpasse sig i de kommende år.

"Vi mener, at dette har vidtrækkende konsekvenser for vores opfattelse af træer. Vi skal måske ikke beskæftige os med træer som enkeltindivider, men med skoven som en superorganisme," slutter Leuzinger.

Forskningen er blevet offentliggjort i iScience.

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark