Skip to main content

Ny forskning: Hundredvis af plantearter er uddøde de sidste 250 år

Nyhed   •   Jul 10, 2019 08:00 CEST

Mindst 571 plantearter er uddøde siden år 1753, blandt andet på grund af afskovning. Foto: Shutterstock.

Når planter uddør, hører vi sjældent om det i nyhederne. Men nu har et verdensomspændende studie fundet ud af, at mange flere plantearter er uddøde, end man hidtil troede. Det kan have store konsekvenser også for andre arter, der afhænger af planterne, skriver Mongabay.

Af Linea Breinholt Schou

Siden den svenske botaniker Carl von Linné udgav ”Species Plantarum”, en bog der opstiller alle de plantearter man kendte frem til år 1753, er mindst 571 arter af frøplanter uddøde verden over. Det viser en ny, stor undersøgelse udgivet i det anerkendte, videnskabelige tidsskrift Nature Ecology & Evolution

Tallet er næsten fire gange højere end det sidst kendte estimat, der dømte omkring 150 plantearter uddøde på IUCN’s rødliste over truede arter. Tallet er også mere end dobbelt så højt som det samlede antal af uddøde fugle, pattedyr og padder. En del af forklaringen skal dog findes i, at der helt generelt er flere arter af planter, siger forskere. Men det er sandsynligt at antallet af uddøde plantearter er meget højere, tilføjer de, siden listen kun inkluderer de arter man specifikt har kigget efter og har registreret.

Det egentlige tal er uden tvivl højere, og en opfølgende indsats er på vej til at vurdere hver plantearts trusselsniveau,” skriver Rafaël Govaerts, en medforfatter af studiet og botaniker ved Royal Botanic Gardens i Kew, Storbritannien, i et blogindlæg.

Ved at kombinere information fra rødlisten, videnskabelige artikler, feltarbejde og herbarier, har Govaerts fundet ud af, at mindst to planter er uddøde hvert år de sidste 250 år, i gennemsnit. Blandt de uddøde planter er det chilenske sandeltræ (Santalum fernandezianum), et træ der blev udnyttet i stor stil af parfumeindustrien for sine æteriske olier, og sidst blev fotograferet på Robinson Crusoe Ø i år 1908. 

Så er der Thismia (Thismia americana), en plante helt uden blade og kun med blomster, der er synlige ved jordens overflade. Den fandtes oprindeligt i vådområder omkring Lake Calumet i Chicago, USA. Det sted man plejede at kunne finde den, blev inddraget til fordel for industriel udvikling, og planten er aldrig set igen, på trods af at der ihærdigt er blevet ledt efter den.

Mange andre planter kendes kun fra da de først blev indsamlet eller fra historiske eksemplarer. De skal alle ledes efter igen, for at dokumentere overlevende populationer, og beskytte dem fra det fortsatte tab af vilde habitater og ødelæggelsen af økosystemer,” skriver Govaerts.

Det er en helt naturlig proces at plantearter uddør, ligesom dyrearter gør det. Men studiet vurderer, at planter nu uddør næsten 500 gange hurtigere end baggrundsraten, eller den hastighed de forsvandt med inden menneskets påvirkning.

Planter uddør i dag i et geografisk mønster der minder om dyrenes. Størstedelen foregår på øer, i troperne og i områder med middelhavsklima – regioner, der er rige på biodiversitet og som ofte er hjemsted for mange unikke arter. Forskerholdet fandt også ud af, at træer og buske, samt planter med beskeden geografisk udbredelse, især er i farezonen.

Dette studie er første gang vi får et overblik over hvilke planter der allerede er uddøde, hvor de er forsvundet fra, og hvor hurtigt det her sker,” sagde Aelys M. Humphreys, hovedforfatter på studiet og forsker ved Stockholm Universitet, i en officiel udtalelse. ”Vi hører meget om det antal arter der er på kanten af udslettelse, men disse tal er for planter vi allerede har mistet, og dermed giver de et hidtil uset indblik i moderne tiders uddøen af planter. ”

Med helt friske tal i hænde, håber forskere at de nu er bedre i stand til at kunne forudsige og forhindre at planter uddør i fremtiden.

Millioner af andre arter afhænger af planter for deres overlevelse, mennesker inkluderet, så viden om hvilke planter vi mister og hvorfra, vil også hjælpe bevarelsesprojekter målrettet andre organismer,” sagde Eimear Nic Lughadha, en af studiets medforfattere og forsker ved Royal Botanic Gardens i Kew, i udtalelsen.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.