​Verdens Skove lander nyt projekt: Et mere værdigt liv for de oprindelige folk i Honduras i en tid med klimaforandringer.

Verdens Skove har søgt og fået midler af EU til et nyt projekt, der skal styrke de oprindelige Tolupan og Miskitu-folks rettigheder, bekæmpe klimaforandringerne og beskytte biodiversiteten. Samt forbedre fødevaresikkerhed, forvaltning af naturressourcer og klimatilpasning. Verdens Skove er stolte over, at have fået projektet og glæder sig til at komme igang.

Af Nikolai Lang

Verdens Skove har brugt det meste af et år på at søge midler fra EU til et nyt projekt i Honduras. Verdens Skove er derfor begejstrede for, at at projektet nu er godkendt.

Rådgiver i Verdens Skoves internationale afdeling Jakob Ryding siger

"Det kan godt være hårdt at få nye projekter op og stå. Men heldigvis var den her proces rimelig smidig"

Ryding fortæller, at projektet har en meget stærk lokal forankring hos partnerne:

“Projektet er udviklet sammen med de oprindelige folk og fokuserer på at forbedre levevilkårene for lokalbefolkningerne i de to oprindelige folks territorier. Det er de oprindelige folk selv, som skal være forandrings aktørerne i gennemførelsen af projektet”

Tre fokusområder

Projektet er fireårigt. Det handler overordnet set om at støtte de oprindelige Miskitu og Tolupán-folk. Projektet har tre forskellige fokusområder. For det første at styrke Tolupan og Miskitu-folkenes ret til selvstyre i deres territorier samt til at forvalte sine egne naturressourcer.

Dernæst fokuserer projektet på bekæmpelsen af klimaforandringer og beskyttelse af biodiversitet, gennem beskyttelse af intakte skove og dyreliv i de oprindelige folks territorier.

For det tredje vil projektet forbedre fødevaresikkerheden i Tolupan og Miskitu-territorierne, samt styrke de lokale familiers økonomi gennem forbedret forvaltning af naturressourcer og tilpasning til klimaforandringer.

Konceptet bag projektet baserer sig på det faktum, at overudnyttelse af naturressourcer er grundlaget for mange af de globale udfordringer, vi står overfor i dag. Det gælder lige fra klimaforandringer og tabet af biodiversitet globalt set til fattigdommen i landområder.

Skovrydning er nemlig ikke blot en af hovedårsagerne til klimaforandringerne. Det er også en årsag til tabet af biodiversitet da mange levesteder går tabt når skoven forsvinder. På samme tid udgør den mistede adgang til vigtige skovressourcer, såsom rent vand, brænde, mad, medicin og byggematerialer en alvorlig trussel mod befolkningerne på landet.

De oprindelige folk - Miskitu og Tolupán

Men de oprindelige folk er ikke bare ofre. De er vigtige forandringsaktører hvis vi gerne vil løse disse globale udfordringer.

Jakob Ryding forklarer: “Mange af de intakte regnskove vi idag har tilbage på Jorden ligger i oprindelige folks territorier, da de ganske enkelt har været bedre til at passe på dem. De oprindelige folks territorier er derfor vigtige fokusområder, i kampen mod de globale klimaforandringer og tabet af biodiversitet. Miskitu og Tolupan-folkene har nogle unge befolkninger med stort gåpåmod til at arbejde aktivt for at forbedre deres socioøkonomiske situation og bevare deres naturressourcer, hvis de blot får mulighederne for det. Hvis vi styrker de oprindelige folk får vi med andre ord stærke allierede i kampen for at løse vores globale udfordringer”

Et af projektets fokusområder er La Mosqutia i det østlige Honduras, nærmere bestemt de to Miskituterritorier Wamakklisinasta og Truktsinasta. Et område på godt 185.000 hektar.

Indsatsen vil støtte samfundene i de to territorier i at identificere og teste alternative afgrøder til de traditionelle ris. Ris-afgrøden er de sidste 10 år er blevet hårdt angrebet af sygdomme og skadedyr, hvilket har gjort lokalbefolkningerne underernærede.

Projektet vil også beskytte skovene mod overudnyttelse og skovbrand, fordi skovene er en vigtig kilde til byggematerialer og penge for de lokale familier. De fælder ofte et træ og sælger det på gaden i byen, hvis de har akut brug for penge for eksempel til medicin.

Projektet andet fokusområder er Yoro, i det nordlige Honduras - mere præcist i tre af i alt 31 tolupan-territorier. Her vil projektet især fokusere på at styrke, de lokale organisationer og forbedre tolupanernes muligheder for at få anerkendt retten til deres traditionelle territorier, retten til selvstyre i disse territorier samt til at forvalte sine egne naturressourcer.

Jakob Kronik, der leder Verdens Skoves internationale arbejde, fortæller om projektet:

"Tolupanerne står over for alvorlige problemer i forhold til at få anerkendt og respekteret retten til deres territorier, da den honduranske stat kun i begrænset omfang anerkender de oprindelige folks ret til sine traditionelle territorier. Dermed hjælper staten heller ikke tolupanerne i kampen mod de mennesker som illegalt bosætter sig i deres territorier."

At bryde den onde cirkel 

Kronik forklarer, at dette efterlader tolupanerne ekskluderet fra områder, som de har været bosat i gennem mange generationer. Projektet vil desuden hjælpe tolupanerne med at forvalte og beskytte sine skove bedre. Samt med at finde dyrkningsmetoder og afgrøder, som er bedre tilpassede klimaforandringerne og dermed kan sikre de lokale familiers økonomi og fødevaresikkerhed.

Jakob Kronik ser overordnet EU-projektet som en mulighed for at bryde en ond cirkel:

”Overudnyttelse af naturressourcer fratager lokale befolkninger livsvigtige ressourcer og efterlader dem derfor ekstremt sårbare overfor klimaforandringerne og uden muligheder for et anstændigt liv. Dette tvinger dem til kortsigtede løsninger, såsom at fælde skov for at kunne brødføde sine familier. Fremfor en langsigtet, bæredygtig forvaltning af naturressourcerne. Men denne onde cirkel kan brydes, hvis vi bremser overudnyttelsen ved at fremme den gode forvaltning og genopretning af naturressourcerne og integrerer træer i traditionelle landbrugssystemer. Derved kan vi effektivt afbøde virkningerne af klimaforandringerne i stedet for at styrke dem.”

Partnere og samarbejdeMålgrupperne i projektet er de to oprindelige folks organisationer MASTA (Mosquitia Asla Takanka), som repræsenterer 12 Miskitu-territorier på samlet set mere end 1.6 millioner hektar, samt FETRIXY (la Federación de Tribus Xicaques de Yoro) som repræsenterer i alt 31 tolupanterritorier på mere end 150.000 hektar jord. Dette vil styrke samarbejdet mellem de to organisationer samt styrke de oprindelige folks organisationer generelt i Honduras.

Med-ansøgeren på projektet er Miskitu-organisationen MOPAWI (Mosquitia Pawisa), en ikke-statslig organisation, der blev grundlagt i 1985. MOPAWI bidrager til den økonomiske, sociale, åndelige og kulturelle udvikling af de oprindelige folk i La Mosquitia.