Gå til indhold
XC40 Recharge Glacier Silver
XC40 Recharge Glacier Silver

Pressemeddelelse -

Volvo Cars leverer det stærkeste resultat nogensinde i andet halvår af 2020

Volvo Cars har netop offentliggjort sit årsregnskab for 2020, der viser det bedste resultat nogensinde i andet halvår. Årsregnskabet illustrerer virksomhedens succes med at afbøde effekten af den globale pandemi og rejse sig igen i den sidste halvdel af 2020.

Virksomheden havde en omsætning på 151 mia. SEK og et driftsresultat på 9,5 mia. SEK i andet halvår af 2020. Fortjenesten steg med 8,2 procent i perioden, mens omsætningen steg med 4,9 procent. Profitmarginen blev på 6,3 procent.

Resultatet afspejler virksomhedens bedste andet halvår nogensinde i forhold til salg, drevet af en stærk efterspørgsel efter Volvo Cars' Recharge-modelserie af genopladelige biler. Volvo Cars solgte 391.751 biler i andet halvår af 2020, en stigning på 7,4 % sammenlignet med samme periode i 2019, og tog markedsandele på de fleste markeder.

For helåret 2020 rapporterer virksomheden om en omsætning på 263 milliarder SEK og et driftsresultat på 8,5 milliarder SEK. Det lykkedes virksomheden at reducere faste omkostninger i kombination med vækst, som havde en positiv indflydelse på pengestrømmen og likviditeten.

"Vi handlede beslutsomt for at begrænse pandemiens indvirkning," udtaler Håkan Samuelsson, CEO for Volvo Cars. ”Efter en sikker genstart af vores aktiviteter, genoprettede vi salgsaktiviteten og kan rapportere om den bedste anden halvdel i virksomhedens historie. Det er også lovende, at se den hastigt voksende efterspørgsel efter vores Recharge-serie af genopladelige biler, som vi forventer fortsætter i 2021. ”

Andelen af Recharge-biler målt i procent af det samlede salg blev mere end fordoblet i 2020 sammenlignet med 2019. I Europa udgjorde salget af plug-in-hybrider 30 procent af den samlede volumen.

I Kina og USA, Volvos to største enkeltmarkeder, melder virksomheden om et voksende salg for året som helhed, da det i andet halvår lykkedes at genoprette en pandemirelateret salgsnedgang i første halvdel af året. I Europa rapporteres et mindre fald i 2. halvår på grund af et trægt samlet marked.

Online salg og nye produkter

I 2021 forventer virksomheden fortsat vækst i salgsmængde og omsætning, da den vil drage fordel af en række stærke produkter og yderligere stigninger i online salg. Under forudsætning af, at markedsforholdene fortsætter med at normalisere sig, forventes denne vækst at forbedre rentabiliteten til niveauet før corona.

I løbet af 2020 oplevede Volvo Cars også et stigende online salg som følge af pandemien - en udvikling som virksomheden forventer vil fortsætte i 2021. I 2020 mere end fordoblede Volvo Cars antallet af solgte abonnementer online i forhold til 2019. Erobringsraterne via denne kanal fortsatte på højt niveau og understøttede stigningen i markedsandele.

Med de igangværende investeringer i nye teknologier og nye produkter forventer virksomheden et lignende omkostningsniveau som i 2020. Pengestrømmene forventes at forblive stærke. Virksomheden forventer desuden en fortsat reduktion af det samlede CO2-udledning pr. bil, i tråd med virksomhedens ambition om at reducere denne med 40 procent inden 2025.

Virksomhedens finansielle resultat vil blive drøftet yderligere på en pressekonference, der starter kl. 10.00 CET og som kan følges her: https://live.volvocars.com/

Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars i 2022
Volvo Car Group registrerede et driftsresultat på 23,3 milliarder SEK. Omsætningen i 2022 beløb sig til 330,1 milliarder SEK, mens det globale salg nåede op på 615.121 biler.

Om Volvo Car Group

Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på børsen Nasdaq Stockholm, hvor det bliver handlet under “VOLCAR B”. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

Volvo Cars har til formål at give kunderne en premium-oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Dette afspejles i ambitionen om at blive en fuldt elektrisk bilproducent inden 2030. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.


I december 2022 beskæftigede Volvo Cars cirka 43.200 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Shanghai (Kina). Volvo Cars’ R&D og design foregår i Göteborg (Sverige), Camarillo (USA) og Shanghai (Kina).


Kontakt

Rikke Aagaard Petersen

Rikke Aagaard Petersen

Pressekontakt Communications & Event Manager +45 28101200
Laura Finnemann

Laura Finnemann

Pressekontakt PR & Marketing Student Assistant

Relateret materiale

Relaterede events

Freedom to move in a personal, sustainable and safe way

Volvo Car Denmark A/S blev grundlagt i 1929, og vi er i dag det nationale salgsselskab og den officielle importør af Volvo personbiler i Danmark. Volvo Car Denmark A/S har 18 autoriserede salgslokationer og 32 servicelokationer.
Vores brand promise er omdrejningspunktet i hele vores forretning: "We understand you. We protect what is important to you. We make you feel special". Vores biler er ”Designed around you”, hvad end det gælder bilernes funktionalitet og design, kreative tilgange til service, eller nye banebrydende innovationer, der gør hverdagens kørsel lettere. Vi har en lang og stolt tradition for skandinavisk design og et stort fokus på komfort og sikkerhed, hvilket har placeret os som et af de førende Premium bilbrands i Danmark.

Volvo Car Denmark A/S
Vandtårnsvej 62
2860 Søborg
Danmark