Døgnrytmelys hjælper sygeplejersker godt gennem nattevagter

Det er efterhånden almindeligt kendt, at nattevagter kan være skadelige for helbredet og det sociale liv. Døgnrytmen kommer ud af takt, man er træt, har svært ved at sove og hormonbalancen bliver forstyrret. I værste fald kan det føre til hjertekarsygdomme, diabetes, Alzheimers sygdom og demens. En af de udsatte grupper er natsygeplejersker.

- Studier viser, at der normalt skal mindst fire døgn til at vende døgnrytmen efter nattevagter, fortæller Leanne Langhorn, klinisk sygeplejespecialist, ph.d. ved Aarhus Universitetshospital.

På de fleste hospitaler er både lys- og støjniveauet konstant døgnet rundt. Selv om natten, hvor kroppen har brug for mørke og hvile. Forskning viser, at forkert belysning om natten kan øge stressniveauet og mindske trivslen. Derfor har Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet Glostrup indledt et samarbejde med lysvirksomheden Chromaviso for at undersøge, om et særligt døgnrytmelys, der følger døgnets gang, kan hjælpe sygeplejerskerne godt gennem nattevagter.

- Den samme belysning i alle døgnets 24 timer, kan have negative konsekvenser for personalet som arbejder i skiftende vagter. De oplever udfordringer med at fastholde en normal døgnrytme, vågenhed, kognitive evner, humør og deres opmærksomhed svækkes, siger Leanne Langhorn.

Døgnrytmebelysning øger trivslen

Effekten af døgnrytmelyset er undersøgt i et pilotstudie med 26 sygeplejersker fordelt på en intensivafdeling og en rehabiliteringsafdeling med døgnrytmelys, på henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet Glostrup, samt en kontrolafdeling med almindeligt lys. Personalet har ført dagbog og udfyldt spørgeskemaer vedrørende deres søvnmønster, arbejde og trivsel. Og resultaterne er positive.

- Tendensen er, at sygeplejersker, som har været eksponeret for døgnrytmelys, generelt oplever en bedre søvn, idet de falder lettere i søvn og sover mere roligt. De har generelt lettere ved at vågne om morgenen og føler sig bedre udhvilet efter tre dage i døgnrytmelyset sammenlignet med kontrolgruppen, fortæller Leanne Langhorn.

Døgnrytmelyset har også haft en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet og adfærden blandt personalet.

- I afdelingen med døgnrytmelys er man bevidste om at fastholde en naturlig og regelmæssig døgnrytme med lys og aktivitet om dagen og mørke, ro og hvile om natten. På intensiv har døgnrytmelyset givet den tydeligste positive respons, hvilket kan forklares med, at man her tidligere havde lyset tændt og aktivitet døgnet rundt. På rehabiliteringsafsnittet er lyset normalt slukket om natten, siger Leanne Langhorn.

Balance mellem behov for mørke og lys til arbejde

Døgnrytmelyset er baseret på en klinisk dokumenteret lysprotokol, som genskaber den naturlige og faste rytme i lyset i løbet af døgnet. Lyset starter langsomt op som solen om morgenen, er kraftigst midt på dagen og toner om aftenen over i et varmt natlys uden blå farver, som kører hele natten på gange og kontorer, mens der er mørkt på sengestuerne. Lyset forener dermed kroppens behov for mørke om natten med behovet for lys til at færdes sikkert og løse forskellige opgaver.

Hver sengeplads er som del af pilottesten blevet udstyret med aktivitetsbaserede lysindstillinger, som personalet kan anvende, når situationer kræver det. Fx et beroligende lys eller et minimalt forstyrrende, afgrænset hvidt lys til en specifik arbejdsopgave om natten.

- Døgnrytmelyset sikrer en balance mellem hensynet til kroppens døgnrytme og personalets behov for godt lys til arbejdet. Det er en helhedsorienteret løsning, som bidrager til personalet arbejdsmiljø, trivsel og sundhed. Yderligere studier med et større antal sygeplejersker og over en længere periode, bør udføres, så vi får større styrke og flere perspektiver undersøgt, siger Leanne Langhorn.

Fakta om pilotprojektet

Neurointensiv og Neurokirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital og Apopleksienheden, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Glostrup gik i 2013 sammen med den danske sundhedsteknologiske virksomhed Chromaviso om at udvikle og dokumentere et evidensbaseret døgnrytmelys. Det er et tværfagligt, offentligt-privat samarbejde med støtte fra Markedsmodningsfonden.

Læs også Døgnrytmelys til demens undersøges i nyt studie

Chromaviso er medlem af Welfare Tech.

Foto: Chromaviso.