Pressemeddelelse -

Dansk hotelkæde udvider salgsafdeling

Hvor 2018 har stået i forberedelsernes tegn for den danske hotelkæde, Zleep Hotels, får hotelkæden i 2019 endelig lov til at vise, hvorledes forberedelserne vil bære frugt. Der står nemlig hele to nye hotelåbninger for døren allerede her i januar. En vigtig forudsætning for succes er naturligvis en dygtig og oprustet medarbejderstab, hvorfor Zleep Hotels starter året ud med en nyansættelse i salgsafdelingen.

Passion for godt købmandskab

Den nye mand i afdelingen er Anders Nørgaad Hoe. Anders har gennem de seneste 12 år arbejdet med salg som Export Manager ved Noridane Foods A/S. Tre af årene blev her brugt som udstationeret i Tyskland. Med passion for godt købmandskab, service og løsningsorienteret salg glæder Anders sig til at kaste sig over det danske hotelmarked som Sales Manager i Zleep Hotels:

”Jeg glæder mig til at komme ud til kunderne og fortælle om Zleep Hotels. Den bedste følelse, man kan have som sælger, er, når man ved, at man kommer ud til kunderne med et enestående og unikt produkt. Jeg mener, at Zleep Hotels er et fantastisk koncept, der med sin gode service, høje standard og meget konkurrencedygtige pris kan tilbyde kunder og gæster en helt unik oplevelse, og dét bliver fedt at få lov til at sælge. Det bliver spændende at prøve mine evner af i en ny branche, og jeg er stolt over at være kommet ombord på den spændende rejse, som Zleep Hotels har begivet sig ud på”, fortæller Anders Nørgaard Hoe om at starte i Zleep Hotels.

Salgsafdeling skal fremme væksten

Salgsafdelingen i Zleep Hotels består i dag af Director of Sales, Lisbeth Simonsen, og tre Sales Managers med Anders Nørgaad Hoe som den tredje i rækken. Salg og vækst går hånd i hånd, og med Zleep Hotels to nye hotelåbninger i januar samt fire yderligere bekræftede hotelprojekter, står salgsafdelingen over for en stor opgave, som Anders nu skal hjælpe med at løfte:

”Med en hotelkæde i massiv vækst er jeg enormt glad for at have fået Anders med på salgsholdet. Nye hoteller kalder naturligvis på flere hænder. Derfor vil Anders nu, foruden at hjælpe med det overordnede salg af Zleep hoteller i både Danmark og Sverige, få Midt- og Nordjylland som ansvarsområde. Anders kommer med stor erfaring, charme og godt humør, og så passer han rigtig godt ind i afdelingen. Sammen vil vi fremme væksten”, udtaler Lisbeth Simonsen, Director of Sales i Zleep Hotels. 

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • hoteller
  • udvikling

Om Zleep Hotels
Zleep Hotels er en innovativ virksomhed, der er i stor fremgang. Det er en virksomhed med noget på hjertet. Visionen er netop at tilbyde et prisvenligt kvalitetsprodukt. Hotelkæden består i dag af 9 hoteller i Danmark. Målet er at operere 40 hoteller i 2025. For at kunne realisere det mål, skal Zleep Hotels kunne bevise sine kompetencer for at fremstå som en attraktiv franchisegiver, samarbejdspartner og investering. Læs mere om Zleep Hotels.

Kontakt

Sofie Engmose

Pressekontakt Social Media Manager 23369555

Relateret materiale