Pressemeddelelse -

Royal Arena får nyt hotel som nabo

(Read in English)

I 2019 får Ørestad i København et prisvenligt hotel, når Zleep Hotels i samarbejde med ATP Ejendomme åbner et 198-værelses hotel. Hotellet skal ligge på Hannemanns Allé som nabo til Royal Arena, hvor der også skal bygges lejligheder, en Burger King og et parkeringshus. Med Field's og Ørestad metrostation lige om hjørnet er hotellet også trafikalt tætknyttet til Københavns centrum, Bella Center og Kastrup lufthavn. De store vækstforventninger til Ørestaden og København generelt giver større behov for hotelkapacitet, så Zleep Hotels' indtræden bliver aldeles værdifuldt.

Moderne og prisvenligt hotel til Ørestaden

Zleep Hotel Copenhagen Arena, som hotellet navngives, åbner i sommeren 2019 med 198 værelser. Med Zleep Hotels som brand og operatør tilbydes et konkurrencedygtigt produkt i et område, hvor efterspørgslen stiger støt. På hotellet åbner en bar i forbindelse med receptionen, så koncertgængere og alle andre gæster kan få sig en tår at drikke i de hyggelige loungefaciliteter. Desuden bygges et parkeringshus ved hotellet og arenaen, som gør det nemt at komme til og fra med bil.

Ideel beliggenhed for hotel

Det går stærkt i Ørestad, og det især i Arenakvarteret ved Royal Arena. Området omkring det kommende hotel er spændende for hotelbranchen, da der konstant udvikles nye kontorbygninger, privatboliger, turistattraktioner og shoppingmuligheder. I Ørestadens helhedsplan er der bl.a. højt fokus på god infrastruktur, hvilket sikrer gode forhold for fremtidige gæster på hotellet. I nærheden af hotellet ligger metrostation, indfaldsveje til motorvej, Københavns Lufthavn og parkeringshus.

Et realiserbart mål

Samarbejdet med pensionsselskabet ATP vidner om Zleep Hotels' store potentiale for investorer, hvad enten der søges en hoteloperatør eller en franchiseaftale. Den danske hotelkæde består i dag af 9 hoteller i Danmark. Foruden offentliggørelsen af hotellet i Ørestad, har Zleep Hotels yderligere offentliggjort åbninger i AalborgHillerød og nær Stockholm i 2019. Med Zleep Hotel Copenhagen Arena tager hotelkæden skridtet nærmere sit mål om at drive 20 hoteller i 2020.

"Det nye hotel i Ørestaden er en fantastisk mulighed for Zleep Hotels og en stærk tilføjelse til vores portefølje af hoteller. Vi har et stort ønske om at få yderligere kapacitet i det storkøbenhavnske marked, som længe har været inde i en sund vækst i efterspørgslen og ikke mindst i pris, og pris er lige præcis dér, hvor vi kan gøre en forskel for forbrugeren. Vi tilbyder altid attraktive priser og forventer derfor, at kunne tage vores del af markedet relativt hurtigt. Med de 198 værelser bliver Zleep Hotel Copenhagen Arena vores største hotel i kæden og bringer vores samlede antal værelser op på over 1.500 inkl. de øvrigt offentliggjorte hoteller", fortæller Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels.

Zleep Hotels fakta

  • Etableret i 2003 og opererer i dag 9 hoteller (802 værelser)
  • 5 sikrede hotelprojekter i pipelinen til 2019, inkl. Danmarks første Moxy Hotel
  • Nettoomsætning på over 110 mio. i 2016 og flere end 100 medarbejdere
  • Value-for-money koncept, der har fokus på at skabe rammerne om en god nats søvn
  • Fællesområder på hotellerne er stemningsfyldte med en hyggelig atmosfære
  • Branchens mest effektive forretningsmodel gør det muligt at tilbyde god kvalitet og samtidig holde priserne lave
  • Priserne hos Zleep Hotels starter fra DKK 499

Related links

Emner

  • Økonomi, finans

Kategorier

  • udvikling
  • hoteller
  • zleep hotel copenhagen arena
  • danmark

Regions

  • Hovedstaden

Om Zleep Hotels
Zleep Hotels er en innovativ virksomhed, der er i stor fremgang. Det er en virksomhed med noget på hjertet. Visionen er netop at tilbyde et prisvenligt kvalitetsprodukt. Hotelkæden består i dag af 9 hoteller i Danmark. Yderligere 4 hotelprojekter er allerede offentliggjort i alt. Målet er at operere 20 hoteller i 2020. For at kunne realisere det mål, skal Zleep Hotels kunne bevise sine kompetencer for at fremstå som en attraktiv franchisegiver, samarbejdspartner og investering. Læs mere om Zleep Hotels.

Kontakt

Sofie Engmose

Pressekontakt Social Media Manager 23369555

Relateret materiale