Gå direkt till innehåll

Pressmeddelande -

Gør som Bernadotte – kom til Helsingborg!

Den 20. oktober er det nøjagtig 200 år siden, den første Bernadotte gik i land i Helsingborg og i det rige, hvor han skulle være konge. Jubilæumsdagen fejres med pomp og pragt. Dagen byder på festligheder på gader og torve og besøg fra kongehusene fra begge sider af sundet.

Nu nærmer jubilæumsåret i Helsingborg sig sit højdepunkt – selve jubilæumsdagen. Byen klædes i festskrud, og man får mulighed for at opleve skuespil og underholdning på byens gader og torve. Sveriges Kong Carl XVI Gustaf, Dronning Silvia, Kronprinsesse Victoria, Prins Daniel og Prins Carl Philip deltager i festlighederne sammen med H.M.Danmarks Dronning Margrethe II og H.K.H. prinsesse Benedikte.

I Bernadottes kølvand
De kongeliges dag indledes i Helsingør med et besøg på det, der i 1810 var det svenske konsulat. Her får de konglige et historisk tilbageblik på Jean-Baptiste Bernadottes sidste timer, inden hans rejse mod Sverige. Efter en fælles frokost, foretager de kongelige den samme rejse over Øresund, som deres forfader engang gjorde. Når de går i land kl. 13.00, tager Helsingborgs indbyggere imod dem på Hamntorget med en storslået landgangsceremoni. På programmet står der skuespil med Helsingborgs Stadsteater. Stykket er skrevet i dagens anledning og handler om den kommende konge. Jörgen Düberg gestalter Karl Johan Bernadotte. Man byder også på musik med Helsingborgs Konserthuskör og musikere fra Helsingborgs Symfoniorkester, der bl.a. opfører den populære Drottningholmsmusik. I forbindelse med ceremonien afsløres en mindeplade på landgangsmonumentet, og både Hans Majestæt Kongen og amtmand Göran Tunhammar holder tale.

En udstilling om kunsten at blive konge
Efter landgangsceremonien flytter festlighederne til Sundstorget og Dunkers kulturhus. Mens de kongelige indvier udstillingen Kunsten at blive konge – fra Jean-Baptiste Bernadotte til Karl XIV Johan, inviteres offentligheden på underholdning, musik, folkedans, teater m.m. Kl. 16.30 åbner udstillingen for offentligheden. Den fortæller historien om en almindelig mands vej til den svenske trone, og hvordan det lykkedes for ham at blive siddende. Udstillingen er opbygget som en håndbog i kunsten at blive en rigtig konge. I 14 trin lærer man, hvad der kræves, i hvert fald hvis man spørger kong Karl XIV Johan.

Jubilar hylder jubilar
Mariakyrkan fejrer 600-årsjubilæum i år, og denne kirkes menighed var også den første til at byde den nye tronfølger velkommen. Dengang blev gudstjenesten holdt på fransk. I år bliver det på svensk, og den afholdes af biskop Antje Jackelén sammen med sognepræst Gudrun Erlanson.

Koret Die Magnifi-Katze deltager også. De kongelige gæster deltager i gudstjenesten, og ud over de inviterede gæster er de øvrige pladser og billetter reserveret for menigheden.

Lys på historien
Hvis man vil have yderligere et glimt af de kongelige og feststemningen, kan man tage en tur ind til centrum om aftenen. Da tænder man nemlig de såkaldte transparenter – skærme, der fortæller historien om Jean-Baptiste Bernadottes rejse fra soldat i Frankrig til Kronprins i Sverige. Facader lyses op, og skuespillere og folkedansere i tidstypisk tøj går omkring og opfører små sketcher for folk på gaderne. Omkring kl. 19.30 ankommer de kongelige til den historiske Gamlegård, hvor de skal spise middag. Her tilbragte Jean-Baptiste Bernadotte sin første nat i sit nye rige.

Vi vender tilbage den 29. september med yderligere information om de kongeliges program samt en tilmeldingsblanket for pressen.

For yderligere information om programmet på jubilæumsdagen og aktiviteter i løbet af ugen:

www.bernadotte2010.com

 

 

Eller kontakt:

 

Helen von Platen

Projektleder for Helsingborgs Bernadottejubileum

Kommunstyrelsens förvaltning, Helsingborgs stad

Tlf.: +46 (0)42-10 60 69, +46 (0)70-354 60 69

helen.vonplaten@helsingborg.se

 

Regioner

Kontakter

Presstjänsten

Presstjänsten

Presskontakt Helsingborgs stads presstjänst är bemannad vardagar klockan 8 - 17. 042-10 55 55

Relaterat innehåll

Välkommen till Helsingborg

Helsingborg är platsen för skapande och engagemang. Här finns möjligheterna för dig som vill utveckla och utvecklas. Helsingborg är staden för dig som vill något.