Pressemeddelelse -

3 klar med eSIM til Samsungs smartwatches

Som det første danske teleselskab er 3 nu klar med eSIM til smartwatches fra Samsung, som aktiverer den indbyggede mobilforbindelse i de populære ure. Dermed kan brugerne ringe, tjekke sms’er og være online direkte fra håndleddet – uden at have en mobiltelefon i nærheden. eSIM kan bl.a. bruges til det helt nye Samsung Galaxy Watch Active2 alu, som fra i dag kan købes hos 3.

I 2018 kunne kunder hos teleselskabet 3 som de første herhjemme aktivere eSIM på Apple Watch, Apples iPhones og iPad. Nu er 3 endnu engang først med eSIM, denne gang til Samsungs smartwatches. Dermed kan de mange Samsung-fans blandt 3’s kunder fremover også nyde godt af fordelene ved det indbyggede simkort, som også virker med den helt nye model, Samsung Galaxy Watch Active2 alu, der fra i dag kan købes hos 3.

”Udsigten til nye features får det til at krible i fingrene hos vores kunder, der ofte er ’early adopters’, når det gælder om at tage ny teknologi til sig. Vi har længe mærket en stor interesse for eSIM til Samsungs smartwatches, og vi har arbejdet benhårdt på at få det tekniske set-up på plads til i dag. Derfor er det også en særlig stor fornøjelse for os som de første herhjemme at kunne lancere en løsning, som kunderne i dén grad har efterspurgt og ventet på,” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked.

Fremtidens simkort

Siden den første lancering af eSIM hos 3 er efterspørgslen på det indbyggede simkort steget markant. Så markant, at antallet af eSIM-opkoblinger på 3’s netværk er tredoblet i løbet af 2019 blandt selskabets privatkunder.

I smartphones gør eSIM ofte brugeren i stand til at have to telefonnumre, fx arbejds- og privatnummer, tilknyttet samme telefon, mens det i smartwatches betyder, at uret får sin egen 4G-forbindelse og er forbundet med brugerens telefon. Dermed kan man ringe, tjekke sms’er og være online direkte fra sit håndled, også selv om telefonen ligger hjemme i skuffen.

Om eSIM hos 3

3 understøtter eSIM til alle eSIM-kompatible telefoner og tablets på markedet, samt eSIM-kompatible Apple Watches og Samsung smartwatches og alle øvrige smartwatches, som kan aktiveres med eSIM via QR-kode. Dog er 3 kun i stand til at garantere fuld support og funktionalitet på modeller, der forhandles hos 3.

Om eSIM til Samsungs smartwatches hos 3

  • eSIM er kompatibelt med Samsung Galaxy Watch Active2 alu, Samsung Galaxy Watch Active2 stainless steel, samt Samsung Galaxy Watch. Samsung Galaxy Watch Active er ikke eSIM-kombatibelt.
  • Kunder hos 3 kan tilkøbe eSIM til et Samsung Watch i Samsung Watch-app’en som et tillægsabonnement til 30 kr. pr. måned.
  • eSIM til Samsung Galaxy Watch er kompatibelt med alle nyere smartphones fra Samsung.

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • samsung
  • tjenester, løsninger & samarbejder

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 65 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor  AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Kontakt

3's pressetelefon

Pressekontakt 31 200 202

Kundeservice

Pressekontakt 70 313 313

Relateret materiale