Pressemeddelelse -

3 vil hjælpe virksomheder med at omsætte data til indsigter

3insights er navnet på 3’s nye rådgivningsenhed under erhvervsdivisionen 3Business, som skal hjælpe virksomheder med at få fuldt udbytte af data fra Internet of Things og mobilitetsdata fra 3’s netværk. 3insights henvender sig særligt til virksomheder i detail-, transport-, turisme- og byggesektoren.

Teleselskabet 3’s erhvervsdivision, 3Business, har i denne uge lanceret en ny rådgivningsenhed med navnet 3insights. 3insights har allerede seks løsninger på hylden og et team af rådgivere klar, som skal hjælpe virksomheder med at udnytte det potentiale, som gemmer sig i data genereret fra Internet of Things og 3’s netværk.

Data fra Internet of Things gør det muligt for danske virksomheder at optimere deres forretningen på baggrund af indsigter fra virksomhedernes egne IoT-enheder, mens mobilitetsdata fra 3’s netværk kan give et realtidsbillede af, hvor potentielle kunder befinder sig, og hvordan deres bevægelsesmønstre ændrer sig over tid.

”Fremtiden er kompleks og svømmer i data. Vi vil hjælpe de danske virksomheder med at gøre den enkel og overskuelig, så de kommer på forkant. I takt med at flere enheder kommer på nettet, vil mange sidde på en guldgrube af data, som, hvis det bliver struktureret og analyseret, kan gavne forretningen. Her er 3insights særlig, fordi vi både favner Internet of Things, som netop er funderet i kundernes egen forretning, samtidig med at vi kan levere unikke dataindsigter fra 3’s netværk,” forklarer Sigurd Leth, direktør for 3Business.

En konkurrencemæssig fordel

Med seks konkrete løsninger klar; Connectivity Platform, Asset Management, Facility Intelligence, Mobility Tracking, Location Analysis og Tourism Management, kan 3insights servicere virksomheder i detail-, transport-, turisme- og byggesektoren. 3 er inde over hele processen, fra den indledende rådgivning til udarbejdelse af en skræddersyet løsning, implementering og løbende support.

”Virkeligheden lige nu er, at mange virksomheder ofte må støtte sig til data genereret af fx kundernes adfærd online. Skal man hente data ude fra ’virkeligheden’, kræver det metoder såsom spørgeskemaer, der kan være både omkostningstunge og med risiko for unøjagtigheder. Men den fysiske og digitale verden er ved at smelte sammen, og det betyder, at fx en fysisk butik kan få adgang til værktøjer, der tidligere har været forbeholdt kollegaerne i webshoppen. Den type objektive data, som giver en indgående og øjeblikkelig forståelse af forretningen, kan hjælpe virksomheder til at træffe de rigtige beslutninger og opnå en klar konkurrencemæssig fordel,” siger Sigurd Leth.

Læs mere om 3insights her.

Fakta om 3insights

  • 3insights er en rådgivningsenhed under 3’s erhvervsdivision, 3Business.
  • 3insights tilbyder lige nu seks løsninger:
    • Connectivity Platform: Et IoT-værktøj, som forbinder virksomhedens enheder til hinanden og til nettet. 3Insights leverer de simkort, der forbinder enhederne, og rådgiver om den optimale platformsløsning, der giver virksomheden indblik i lige præcis de dataindsigter fra enhederne, som er relevante for forretningen.
    • Asset Management: Et IoT-baseret værktøj, som giver virksomheden mulighed for løbende at overskue, spore og kontrollere deres aktiver over hele verden. Værktøjet kan dermed anvendes til at optimere alt fra ruteplanlægning til ressourceforbrug. 3insights leverer desuden simkort.
    • Facility Intelligence: Et værktøj, som samler alle ejendoms- og bygningsdata i ét system, så bygningerne bliver mere intelligente, kontrollerbare og forbundne, og den daglige administration, kontrol og rapportering bliver mere overskuelig og pålidelig.
    • Mobility Tracking: Et bredt værktøj, som gør det muligt at få indblik i såvel historisk som real-time data på, hvordan mennesker bevæger sig ved hjælp af anonymiseret og aggregeret mobilitetsdata fra 3’s netværk.
    • Location Analytics: Et værktøj, som kan give et dybt indblik i de bevægelsesmønstre, som foregår på helt bestemte lokationer. Det kan bl.a. være butikslokaler, bycentre eller togstationer. Location Analytics giver dermed fysiske forretninger adgang til de kundeindsigter og data, som indtil nu har været forbeholdt webbaserede virksomheder.
    • Tourism Management: Et analyseværktøj, som giver mulighed for at sammenholde statistisk data med mobilitetsdata, så man kan opnå en større forståelse for, hvordan en given målgruppe bevæger sig omkring, hvor de kommer fra, og hvor de tager hen.

Fakta om mobilitetsdata fra 3’s netværk

  • Anonymiseret aggregeret netværksdata fra 3’s mobilnetværk gør det muligt at analysere på brugernes bevægelsesmønstre. Dataet indeholder ingen oplysninger, som hverken direkte eller indirekte kan identificere et konkret individ og dennes aktiviteter.
  • Dataet er baseret på målinger af antallet af brugere på 3’s netværk i udvalgte områder, og på den baggrund kan 3 efterfølgende regne sig frem til et estimat på den samlede mængde mennesker. Da 3’s kundegruppe og andelen af udenlandske gæster på 3’s netværk ikke er repræsentativ for den samlede befolkning, bruger 3 en stratificeret ekstrapoleringsmetode til at nå frem til det endelige tal. Dette er en gængs teknik inden for bl.a. markedsundersøgelser.
  • Analysemetoden lever op til gældende regler for persondatabehandling og følger guidelines for anonymisering fra EU-databeskyttelsesmyndighedernes arbejdsgruppe (tidligere kendt som Article-29 Working Party)

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • 3business
  • data & analyser
  • internet of things

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 66 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor  AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Kontakt

Relateret materiale

  • 3 indgår IoT-partnerskab med NextM2M

    Teleselskabet 3 har lavet en partneraftale med NextM2M, som leverer løsninger inden for Internet of Things på globalt plan. NextM2M skal benytte 3’s netværk og europæiske roamingaftaler til sine løsninger, samtidig med at 3 vil supplere sin IoT-produktrække med løsninger fra NextM2M.

  • Sådan påvirker corona danskernes bevægelsesmønstre

    Andelen af 3’s kunder, som bevæger sig mere end 10 km fra deres hjem, er faldet med over 10 %, og knap 50 % af kunderne i København holder sig inden for en radius af 2 km fra hjemmet. Det viser en ny analyse fra teleselskabet 3 baseret på anonymiseret aggregeret data fra 3’s netværk. 3 er nu i dialog med myndighederne om, hvordan data’ene kan bruges til at måle effekten af COVID-19-tiltagene.

  • 3Business lancerer flådestyringsløsning i samarbejde med r2pTracking

    Teleselskabet 3’s erhvervsdivision, 3Business, lancerer i dag en IoT-baseret løsning til bl.a. flådestyring og sporing af aktiver. Løsningen, der har fået navnet Asset Management, udbydes i samarbejde med danske r2pTracking og er en del af 3Business’ nye forretningsområde, 3insights.