Skip to content
AART og Årstiderne Arkitekter er finalist til MIPIM Awards

Press release -

AART og Årstiderne Arkitekter er finalist til MIPIM Awards

Det nye akutcenter ved Regionshospitalet Viborg tegnet af AART og Årstiderne Arkitekter er finalist til MIPIM Awards 2020, der bliver uddelt i sydfranske Cannes den 12. marts og er ejendomsbranchens svar på De Gyldne Palmer.

Hele 228 byggerier fra 44 lande er i år blevet indstillet til de prestigefyldte MIPIM Awards. Nu er feltet skåret markant ind med offentliggørelsen af årets finalister i de i alt 11 kategorier. Heriblandt kategorien "Best Healthcare Development", hvor AART og Årstiderne Arkitekter med deres design af det nye akutcenter ved Regionshospitalet Viborg er blandt de fire finalister.

Om AART og Årstiderne Arkitekter løber med ejendomsbranchens svar på De Gyldne Palmer bliver offentliggjort torsdag den 12. marts, når MIPIM Awards 2020 bliver uddelt ved en stor prisoverrækkelse i Palais des Festival under årets ejendomsmesse i Cannes.

Styrker bundlinjen - økonomisk og socialt
"Vi er beærede over at være med i opløbet til en af verdens helt store arkitektur- og ejendomspriser. Ikke mindst med et projekt som det nye akutcenter, som vi har skabt i et ambitiøst samarbejde for Region Midtjylland. For projektet har været drevet af en fælles ambition om at styrke hospitalets bundlinje - såvel økonomisk som socialt. En ambition, som vi har forløst arkitektonisk ved at forene et effektivt arbejdsflow med et stærkt, menneskeligt nærvær," fortæller Anders Tyrrestrup, stiftende partner hos AART.

"Det er en kæmpe ære at være indstillet til så stor en arkitekturpris. I designet af et hospital er arbejdsflowet afgørende - for hver unødig meter, som personalet skal løbe, har betydning for patienternes sikkerhed, for arbejdsmiljøet og dermed også for hospitalets økonomi på sigt. Derfor er det nye akutcenter disponeret med særligt fokus på at skabe kort afstand mellem de forskellige funktioner og en gennemgående logik i indretningen med fokus på at skabe optimale forhold for både medarbejdere og den enkelte patient," tilføjer Rasmus Tøgern, kreativ chef hos Årstiderne Arkitekter.

Hædret som et af Danmarks bedste byggerier
Det nye akutcenter ved Regionshospitalet Viborg breder sig over 25.500 kvadratmeter og skal med etablering af en ny akutmodtagelse samt ombygning af en række eksisterende arealer fremtidssikre hospitalet, som i dag modtager patienter fra kommunerne i både Viborg, Silkeborg og Skive.

Akutcentret blev indviet i december af Kronprinsesse Mary og er allerede blevet hædret som et af Danmarks bedste byggerier. Det skete ved uddelingen af Årets Byggeri 2019, hvor det blev hædret som et af i alt 10 opførte projekter i det forgangne år. Her fik det en hædrende omtale for at være "tegnet med patienterne i centrum og fokus på flow, dagslys, materialer, udearealer og udsigt", som det lød i juryens bedømmelse.

Topics

Categories


AART architects A/S er en af Danmarks førende arkitektvirksomheder med 150 ansatte på kontorer i Aarhus, København og Oslo. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator. Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end én million kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks måske mest deleøkonomiske kontorbygning, Pakhusene i Aarhus.

Contacts

Anne Aksglæde Stahl

Anne Aksglæde Stahl

Press contact CMO Kommunikation og marketing +45 21 65 64 55
Katrine Hjorth-Hess

Katrine Hjorth-Hess

Press contact PR og kommunikationskonsulent +45 22 60 91 88
Oline Liv Stoustrup

Oline Liv Stoustrup

Press contact Kommunikationsmedarbejder +45 22 13 97 35

Udvikler organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator

AART architects A/S er en af Skandinaviens førende, uafhængige arkitektvirksomheder med 300 ansatte på kontorer i Aarhus, København, Roskilde, Frederikssund, Oslo og Stockholm. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator. Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end to millioner kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks nye koldkrigsmuseum, REGAN Vest, i Rold Skov.

AART architects A/S
Mariane Thomsens Gade 1c
8000 Aarhus
Danmark
Visit our other newsrooms