Skip to content
Anne Sofie Buur Okkels er blevet udnævnt som ny partner i AART i Danmark.
Anne Sofie Buur Okkels er blevet udnævnt som ny partner i AART i Danmark.

Press release -

AART udvider partnerkredsen

AART udvider partnerkredsen med Anne Sofie Buur Okkels som ny partner i Danmark, og dertil kommer flere nye associerede partnere. Det sker som led i virksomhedens vækst og fortsatte fokus på at etablere sig som Skandinaviens førende rådgiver inden for effektbaseret arkitektur.

"De seneste år har vi oplevet en fantastisk udvikling med fortsat flere samarbejder med ambitiøse bygherre i Danmark og resten af Skandinavien. Det er derfor et naturligt skridt i vores vækst og faglige fundering at udvide partnerkredsen. For på den holder vi fast i den beslutningskraft og den effektbaserede tilgang til arkitektur, vi ser helt afgørende i mødet med kunder og samarbejdspartnere," udtaler Torben Skovbjerg Larsen, stiftende partner og CEO i AART.

Hylder bredden i arkitekturen
”Det er med stor glæde, at vi byder Anne Sofie velkommen som ny partner – og samtidig hylder vores faglige spændvidde med udnævnelsen af flere stærke profiler inden for både arkitekturen og antropologien som nye associerede partnere. Alle er de højt kvalificerede og dybt dedikerede mennesker, der på hver deres felt driver vores effektbaserede arbejde med arkitektur. I partnerkredsen ser vi derfor frem til et endnu tættere samarbejde med dem alle,” tilføjer han.

Anne Sofie Buur Okkels er i dag leder af konceptudvikling på AARTs kontor i Aarhus, og en del af ledergruppen, hvor hun sammen med den øvrige ledelse i Danmark sikrer et højt fagligt niveau.

”Det er med stor glæde, at jeg med denne titel knyttes endnu tættere til AART – en virksomhed, som jeg med stolthed repræsenterer. Jeg er for tiden på barsel med mit tredje barn, og efter sommerferien glæder jeg mig til at komme tilbage til mine dygtige kollegaer og fortsætte samarbejdet med dem og vores kunder om at skabe effektbåren arkitektur i verdensklasse,” udtaler Anne Sofie Buur Okkels, nyudnævnt partner i AART.

Ud over partnerudnævnelsen bliver Johanne Mose Entwistle (effektchef og antropolog), Rasmus Højkjær Larsen (faglig leder AART Plan) og Nicolaj Østergaard Thunbo (arkitekt) udnævnt til associerede partnere i Danmark.

Stiller sig endnu stærkere i mødet med kunderne
”Med udnævnelserne styrker vi vores organisation. Det gør vi ved at fordele ansvaret bredere blandt flere faglige profiler, der – sammen med den øvrige partnerkreds – skal gå forrest i forhold til at udvikle vores forretning, bære vores kultur og repræsentere AART i eksterne sammenhænge,” udtaler Torben Skovbjerg Larsen.

I tillæg til udnævnelserne til partner og associerede partnere udnævnes en række teamledere og faglige ledere til associerede. Det gælder Michael Hedegaard Andersen, Kasper Corfitsen Guldbrandt, Jens Byriel Kinch, Thomas Lindhardt Sørensen, Stephanie Carr, Kristoffer Rye Rasmussen, Anette Bjerring Gammelgård og Christian Holtegaard.

AARTs partnerkreds i Danmark
Med udnævnelserne består AARTs partnerkreds i Danmark fremover af stiftende partnere Anders Strange, Anders Tyrrestrup og Torben Skovbjerg Larsen, group partnere Nanna Flintholm og Mads Nygaard samt landepartnere Kathrine Hegner Stærmose, Karsten Sinning og Anne Sofie Buur Okkels. Dertil kommer associerede partnere Martin Gertsen, Mikkel Seier Christoffersen, Johanne Mose Entwistle, Rasmus Højkjær Larsen og Nicolaj Østergaard Thunbo. AART opkøbte tidligere på året Mangor & Nagel, som frem med den fulde integration i 2023 hedder ’Mangor & Nagel - en del af AART’, og hvor partnerkredsen består af Bente Andersen, Jakob Andersen, Søren Stoustrup og Claus Smed Søndergaard.

Topics

Categories


AART architects A/S er en af Skandinaviens førende, uafhængige arkitektvirksomheder med mere end 300 ansatte på kontorer i Aarhus, København, Frederikssund, Roskilde, Oslo og Stockholm. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator. Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end to millioner kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks nye koldkrigsmuseum, REGAN Vest, i Rold Skov.

Contacts

Anne Aksglæde Stahl

Anne Aksglæde Stahl

Press contact CMO Kommunikation og marketing +45 21 65 64 55
Katrine Hjorth-Hess

Katrine Hjorth-Hess

Press contact PR og kommunikationskonsulent +45 22 60 91 88
Oline Liv Stoustrup

Oline Liv Stoustrup

Press contact Kommunikationsmedarbejder +45 22 13 97 35

Udvikler organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator

AART architects A/S er en af Skandinaviens førende, uafhængige arkitektvirksomheder med 300 ansatte på kontorer i Aarhus, København, Roskilde, Frederikssund, Oslo og Stockholm. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator. Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end to millioner kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks nye koldkrigsmuseum, REGAN Vest, i Rold Skov.

AART architects A/S
Mariane Thomsens Gade 1c
8000 Aarhus
Danmark
Visit our other newsrooms