Skip to content
Visualisering af AARTs vinderforslag til udviklingen af Strängnäs domkirke.
Visualisering af AARTs vinderforslag til udviklingen af Strängnäs domkirke.

Press release -

Danske arkitekter skal udvikle svensk domkirke

Den danske arkitektvirksomhed AART har vundet den åbne, internationale konkurrence om at restaurere og udvikle Sveriges bedst bevarede middelalderkirke, Strängnäs domkirke vest for Stockholm. Det blev offentliggjort onsdag den 3. juni, hvor det danske forslag blev kåret som vinder foran 97 indsendte forslag fra hele verden.

Domkirken i Strängnäs har i mere end 1000 år været et knudepunkt for religion og kultur, og med svenske Bach Arkitekter som underrådgiver skal danske AART føje nye kvaliteter til det kulturhistoriske miljø i og omkring domkirken. Strängnäs domkirkeforsamling er bygherre på projektet, som har til formål at favne forskellige aktiviteter og fremme miljøet i og omkring domkirken som en vital, kulturbærende del af Strängnäs og regionen i et bredere perspektiv.

Med restaureringen skaber AART derfor rum for nye aktiviteter i domkirken, som for eksempel udstillinger, samtidig med at der udenfor domkirken skabes et samlende ankomsttorv, hvor de historiske rammer komplementeres af tre nye bygninger, der rummer reception, café, samlingssal, mødefaciliteter og informationscentrum for besøgende. Et arkitektonisk greb, som juryen roser i sin bedømmelse.

Jury: Overbevisende og inspirerende
”Vinderforslaget har på overbevisende og inspirerende vis ladet nye og eksisterende bygninger skabe et tæt samspil omkring domkirken, hvilket styrker domkirkebjergets identitet som et samlende mødested. Juryen værdsætter forslagets evne til både at udvikle og vise indlevelse i og hensyn til de eksisterende, kulturhistoriske værdier såvel som højne de skønne værdier, som domkirkebjerget rummer,” fremhæver juryen i sin bedømmelse.

”Med afsæt i byggeprogrammet har vi analyseret og indlevet os i de forskellige målgruppers behov. Ud fra det har vi disponeret vores forslag, så det styrker samspillet, ikke alene mellem de mange aktiviteter, men også mellem det nye og historiske. Det har vi gjort med den klare ambition at skabe en arkitektonisk helhed, så domkirken – indadtil og udadtil – kommer til at stå som et samlet, kulturhistorisk miljø med moderne, tilgængelige faciliteter,” tilføjer Markus Grieser, der er projektansvarlig og leder af AARTs kontor i Stockholm.

Vinder prestigeprojekt blot én uge efter kontoråbning
Offentliggørelsen af AARTs vinderforslag i konkurrencen om Strängnäs domkirke kommer blot én uge efter, at den danske arkitektvirksomhed åbnede kontor i Stockholm. Et kontor, som er led i en langsigtet satsning i Sverige, hvor AART har været engageret i flere år – og hvor virksomheden nu skal stå i spidsen for et af landets kulturelle prestigeprojekter.

Vinderforslaget er samtidig en milepæl i AARTs strategi om at etablere sig som en af Skandinaviens førende arkitektvirksomheder inden for kulturbyggeri. For som arkitekt bag udviklingen af Strängnäs domkirke er den danske arkitektvirksomhed nu engageret i udviklingen af betydningsfulde kulturbyggerier i hele Skandinavien. Kulturbyggerier, som blandt andet tæller det nye Vikingtidsmuseum i Oslo og REGAN VEST – Danskernes Koldkrigsmuseum i Rold Skov i Nordjylland.

Topics

Categories


AART architects A/S er en af Danmarks førende arkitektvirksomheder med 150 ansatte på kontorer i Aarhus, København, Oslo og Stockholm. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator. Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end halvanden million kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks måske mest deleøkonomiske kontorbygning, Pakhusene i Aarhus.

Contacts

Anne Aksglæde Stahl

Anne Aksglæde Stahl

Press contact CMO Kommunikation og marketing +45 21 65 64 55
Katrine Hjorth-Hess

Katrine Hjorth-Hess

Press contact PR og kommunikationskonsulent +45 22 60 91 88
Oline Liv Stoustrup

Oline Liv Stoustrup

Press contact Kommunikationsmedarbejder +45 22 13 97 35

Related content

Udvikler organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator

AART architects A/S er en af Skandinaviens førende, uafhængige arkitektvirksomheder med 300 ansatte på kontorer i Aarhus, København, Roskilde, Frederikssund, Oslo og Stockholm. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator. Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end to millioner kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks nye koldkrigsmuseum, REGAN Vest, i Rold Skov.

AART architects A/S
Mariane Thomsens Gade 1c
8000 Aarhus
Danmark
Visit our other newsrooms