Gå til indhold
Illustration: AART
Illustration: AART

Pressemeddelelse -

Den moderne landsby er et parkfællesskab i Kokkedal

AART vinder boligprojekt, der giver hengemt park nyt liv med fællesskabsbaserede boliger

Antallet af alternative boformer med fællesskaber som omdrejningspunkt er stigende. Seniorer vil ikke længere bo bag ligusterhække i små parcelhuse, de vil ud og mødes med andre, de er aktive og de vil gerne bo grønt, men uden en afgrænset have, der skal passes. Ifølge tal fra Realdania er der 80.000 ældre, som overvejer at flytte i seniorbofællesskab inden for de næste fem år. Det er denne tendens som AARTs vinderprojekt tager udgangspunkt i, når det nænsomt omdanner Ullerødgaard og parken omkring den historiske gård til senior- og familieboliger med fokus på grønne fællesskaber.

”Vi har allerede opført Havtorn seniorbofællesskab i Ringkøbing, vi er ved at bygge et moderne seniorbofællesskab i Søhøjlandet ved Ry, og vi har tegnet fællesskabsbaserede rækkehuse i Nye ved Aarhus – det er denne sammenhæng, som omdannelse af Ullerødgaard i Kokkedal indskriver sig i,” forklarer Karsten Sinning, partner hos AART.

Projekterne følger alle samme tendens, hvor boligerne ikke længere ses som isolerede enheder, men indtænkes i fællesskabsbårne sammenhænge, hvor grønne omgivelser spiller en afgørende rolle. I Kokkedal sker det med landsbyen som forbillede, og ved at nytænke boligen som en del af et pulserende parkfællesskab.

Et moderne parkfællesskab
Parken omkring den eksisterende Ullerødgaard rummer en række landskabelige kvaliteter, der lige nu har et uforløst potentiale. Med omdannelse vil området tilføres endnu mere værdi som et levende og imødekommende sted, hvor beboere og borgere fra Kokkedal kan mødes i store fællesskaber rundt omkring i parken. Her bliver grønne uderum og de omgivende høje træer identitetsskabende for projektet, der sikres som en attraktiv, grøn destination ved at begrænse kørende trafik med en ensrettet vej, der som et cirkelslag, skaber forbindelse rundt i parken.

Derudover vil en række mindre stisystemer udgøre hyggelige forbindelser, der binder parken sammen på kryds og tværs, og hvor små lommer og udposninger giver rum for attraktive ophold under de store, eksisterende træer. Samtidig bliver søen og det grønne område i midten af parken et samlingspunkt, hvor drivhuse, legeplads, fælleshus og andre fællesskabsbaserede funktioner kan blive en realitet.

Boliger med landsbyen som forbillede
Visionen er, at boligklynger med forskellige boligkvaliteter forskyder sig rundt i parken. Herved opstår intime uderum med grønne kvaliteter, der kan anvendes til mindre fællesskaber som kontrast til det store fællesskab i resten af parken.

Boligerne understøtter fortællingen om den moderne landsby, når de nyfortolker det velkendte saddeltagsmotiv og åbner sig mod de grønne omgivelser via store vinduespartier. Udover de nye boliger transformeres den eksisterende Ullerødgaard, hvor det smukke stuehus bevares og transformeres til fællesfunktioner for private såvel som offentlige arrangementer. Gårdens nord- og vestvendte længer omdannes til mindre boliger.

Fakta
Beliggenhed: Kokkedal, Nordsjælland
Omfang: 10.200 m2
Bygherre: Cordsen Ejendomme
Arkitekt: AART
Landskabsarkitekt: AART

Emner

Kategorier


AART architects A/S er en af Danmarks førende arkitektvirksomheder med 150 ansatte på kontorer i Aarhus, København, Oslo og Stockholm. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator. Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end halvanden million kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks koldkrigsmuseum, REGAN-Vest i Rold Skov.

Kontakt

  • Laura Sofie Toftdahl Olsen

    Laura Sofie Toftdahl Olsen

    Pressekontakt Senior kommunikationspartner Presse og kommunikation +3024 0400

Relateret materiale

  • Det nye seniorbofællesskab ligger direkte ud til sø og golfbane.

    Nyt seniorbofællesskab favner fællesskabet og miljøet

    Det sociale og miljømæssige er tænkt ind fra start i udviklingen af 60 nye seniorboliger smukt beliggende i det midtjyske Søhøjland og direkte ud til Ry Golfklub. Bag projektet står SØM Ejendomme A/S i samarbejde med AART architects A/S og Kaj Ove Madsen A/S Aarhus.
    ”Det er enormt givende at se, at visionen fra tegnebordet nu bliver realiseret i virkeligheden. Den største glæde bliver dog at se

  • Ny undersøgelse: Det betaler sig at bygge fællesskaber - både socialt og samfundsøkonomisk

    Ny undersøgelse: Det betaler sig at bygge fællesskaber - både socialt og samfundsøkonomisk

    ​123 millioner kroner. Så meget vil den årlige værditilvækst i Danmark potentielt vokse, hvis alle kollegier ligesom Bikuben Kollegiet i København designes med fællesskabet i fokus. Det viser en ny undersøgelse udarbejdet af AART med det formål at kaste nyt lys på arkitekturens sociale og samfundsøkonomiske effekt.
    "For os handler arkitektur om mere og andet end form. Det handler først og fremm