Skip to content
Aarhus Universitet
Aarhus Universitet

Press release -

FEAS udpeger AART til vigtig rammeaftale om totalrådgivning vedrørende bygninger til Aarhus Universitet.

I Aarhus udvikles en byintegreret universitetscampus, og AART er udpeget af FEAS, Forskningsfondens Ejendomsselskab, der bl.a. udvikler bygningsmassen til Aarhus Universitet i en del af Campus Aarhus, til en vigtig rammeaftale om totalrådgivning i forbindelse med transformation og nybyggeri. Rammeaftalen omfatter totalrådgivning på projekter, der skræddersyes til Aarhus Universitet, og er gældende de næste fire år. En ny Food Hall i Universitetsbyen er første delprojekt i rammeaftalen, der vil omfatte flere forskellige projekter i Campus Aarhus delområder. AART har Artelia og LYTT med sig som underrådgivere på rammeaftalen.

I disse år udvikles Aarhus Universitets campus, hvor kombinationen af fakulteter, erhverv, boliger, butikker og offentlige formål skaber et levende og attraktivt universitetsområde. Blandt andet transformeres Universitetsbyen på det tidligere kommunehospital til nye forsknings- og undervisningslokaler, studieboliger samt lokaler til erhverv og iværksætteri med tilknytning til universitetet. FEAS, der ejer arealerne og bygningerne, udvikler med afsæt i områdets bevaringsværdier og arkitektoniske kvaliteter og videreudvikler derigennem dansk bygningskulturarv til gavn for undervisning og forskning.

Den nye totalrådgivningskontrakt er en vigtig strategisk aftale, som løber over de næste fire år, og som berører FEAS’ samlede portefølje til universitetsformål.

”Som bygherre er det afgørende, vi løbende udvikler vores bygningsmasse, så den passer til vores lejeres behov, og vi forventer der de kommende år kommer gang i flere projekter til Aarhus Universitet i både Universitetsbyen og på Katrinebjerg. AART har været involveret i udarbejdelse af udviklingsplanen for begge områder, og vi er glade for at kunne fortsætte det gode samarbejde med dem som totalrådgiver på flere delprojekter”, siger Jørgen Lang, adm. direktør for FEAS.

AART har allerede et indgående kendskab til Aarhus Universitet og har siden 2016 arbejdet med udviklingsplan, lokalplan og designmanualer på byplanniveau og med delprojekter som det nye Aarhus BSS på 37.000 kvadratmeter, transformationen af de gamle sygeplejeboliger til studieboliger og iværksætterhuset The Kitchen 2.0 i Universitetsbyen. Herudover flere projekter på Katrinebjerg, og ikke mindst Incuba Next højhuset til vækstorienterede teknologivirksomheder.

”Vi er stolte af at skulle fortsætte med at bidrage til udviklingen af Aarhus Universitet og dermed Aarhus’ som international Universitetsby. Vi kender allerede udviklingsområderne og den eksisterende bygningsmasse, og derfor betyder det meget for os at kunne fortsætte det gode samarbejde med en ambitiøs bygherre som FEAS, der forstår vigtigheden i at gøre sig umage, når man bevæger sig på kanten af national kulturarv”, siger Torben Skovbjerg, der er stiftende partner og CEO i AART.

Første delprojekt i rammeaftalen er en stor Food Hall, der skal opføres i hjertet af Universitetsbyen. Food Hall’en skal være et stærkt samlingssted med liv og aktivitet 24-7, der forstærker berøringsfladen mellem universitetet og den omkringliggende by.


Faktaboks:

FEAS er ejet af Aarhus Universitets Forskningsfond som har til formål at støtte den videnskabelige forskning ved Aarhus Universitet. FEAS ejer i dag ca. 230.000 kvm. erhvervs- og boligejendomme i Aarhus, heriblandt Nobelparken og en del ejendomme på Katrinebjerg samt Universitetsbyen – det tidligere Aarhus Kommunehospital.

Topics

Categories


AART architects A/S er en af Skandinaviens førende, uafhængige arkitektvirksomheder med 300 ansatte på kontorer i Aarhus, København, Roskilde, Frederikssund, Oslo og Stockholm. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator. Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end to millioner kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks nye koldkrigsmuseum, REGAN Vest, i Rold Skov.

Contacts

Anne Aksglæde Stahl

Anne Aksglæde Stahl

Press contact CMO Kommunikation og marketing +45 21 65 64 55
Katrine Hjorth-Hess

Katrine Hjorth-Hess

Press contact PR og kommunikationskonsulent +45 22 60 91 88
Oline Liv Stoustrup

Oline Liv Stoustrup

Press contact Kommunikationsmedarbejder +45 22 13 97 35

Udvikler organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator

AART architects A/S er en af Skandinaviens førende, uafhængige arkitektvirksomheder med 300 ansatte på kontorer i Aarhus, København, Roskilde, Frederikssund, Oslo og Stockholm. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator. Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end to millioner kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks nye koldkrigsmuseum, REGAN Vest, i Rold Skov.

AART architects A/S
Mariane Thomsens Gade 1c
8000 Aarhus
Danmark
Visit our other newsrooms