Skip to content
Brødrene Torben Nagel (nr. 2 fra venstre) og Karsten Nagel (øverst til højre) sammen med AARTs stiftende partnere Anders Tyrrestrup (yderst til venstre), Torben Skovbjerg Larsen (i midten) og Anders Strange (nederst til højre). Foto: Kontraframe
Brødrene Torben Nagel (nr. 2 fra venstre) og Karsten Nagel (øverst til højre) sammen med AARTs stiftende partnere Anders Tyrrestrup (yderst til venstre), Torben Skovbjerg Larsen (i midten) og Anders Strange (nederst til højre). Foto: Kontraframe

Press release -

Mangor & Nagel skifter navn til AART

I april 2022 blev den danske arkitektvirksomhed Mangor & Nagel en del af AART. Handlen var den største mellem to danske arkitektvirksomheder og blev beskrevet som historisk. I 75 år har Mangor & Nagel sat et tydeligt præg på dansk arkitektur, og i dag skifter virksomheden navn til AART – et skifte som markerer den fulde integration med AART.

Navneskiftet har været planen siden opkøbet, og tidspunktet er rigtig nu. Det seneste halvandet år har vi brugt på at integrere vores to virksomheder og etablere relationer og samarbejder på tværs af vores kontorer – både internt, til kunder og til samarbejdspartnere. Vi har hurtigt oplevet de positive synergier ved at blive én virksomhed, og det er meningsfuldt for begge parter, at vi nu samler kræfterne under ét fælles navn,” siger Torben Skovbjerg, CEO og medstifter i AART.

Navneskiftet markeres med en reception for kunder og samarbejdspartnere d. 16. november i AARTs nye arkitektkontor på Nordre Fasanvej. Udover navneskiftet og housewarming i de nye lokaler fejres også udgivelsen af en helt ny jubilæumsbog; ’Boliger til tiden’, der genbesøger en række Mangor & Nagel boligprojekter gennem 75 år. Bogen markerer dermed afslutningen på en æra – og begyndelsen på en ny.

I 75 år har Mangor & Nagel bidraget til samfundet med smuk og holdbar arkitektur og skabt rammen om et arbejdsliv for mange hundrede mennesker – og for nogens vedkommende i årtier. Nu skifter vi navn, men vi bygger videre på vores stærke fundament og DNA og viderefører arven og de stolte traditioner sammen med alle de gode kræfter i AART,” siger Jakob Andersen, tidligere administrerende direktør i Mangor & Nagel og nu Partner og Regionsdirektør i AART.

En af Skandinaviens førende
Med mere end 300 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm, Roskilde og Frederikssund og en lang række prisvindende og højtprofilerede projekter, er AART i dag en af Skandinaviens førende arkitektvirksomheder og står bl.a. bag Udviklingsplanen for Universitetsbyen i Aarhus, Nicolinehus på Aarhus Ø, koldkrigsmuseet REGAN Vest, det nye neurorehabiliteringscenter i Glostrup ’Bodil Eskesen Centeret’ og Norges kulturelle flagskibsprojekt Vikingtidsmuseet i Oslo.

”Siden opkøbet er vi blevet bekræftet i, at vi supplerer hinanden godt – både kulturelt, forretningsmæssigt og fagligt. Vi har gensidigt lært meget af hinanden allerede og med Mangor & Nagel fuldt integreret i AART, har vi skabt et stærkt udgangspunkt for udviklingen af vores virksomhed, hvor vi er endnu bedre rustet til at udvikle vores eksisterende ydelser og også se ind i nye markeder og forretningsområder på tværs af hele Danmark og hele Skandinavien,” siger Torben Skovbjerg.

Navneskiftet er gældende fra d. 28. september 2023.

Billedtekster

Nicolinehus

På en unik placering mellem Aarhus Lystbådehavn og byens havnebad ligger AARTs bolig- og erhvervsprojektet Nicolinehus som den sidste brik i udviklingen af Aarhus Ø’s første etape.
Foto: Niels Nygaard

REGAN Vest

Koldkrigsbunkeren REGAN Vest befinder sig 60 meter under jorden i Rold Skov i Nordjylland og var i årtier en statslig hemmelig. Nu er bunkeren åbnet for offentligheden og er blevet til et nyt koldkrigsmuseum, der er skabt som fire sorte bokse og tegnet af AART.

Vikingtidsmuseet i Oslo

Med verdens mest værdifulde samling fra vikingetiden, heriblandt verdens ældste og bedst bevarede vikingeskibe, er Vikingtidsmuseet i Oslo et af verdens mest betydningsfulde museer. Vikingtidsmuseet i Oslo er tegnet af AART.

Related links


AART architects A/S er en af Skandinaviens førende, uafhængige arkitektvirksomheder med mere end 300 ansatte på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm, Roskilde og Frederikssund. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien på tværs af skala og sektor – altid med ambitionen om at skabe arkitektur, som gør en målbar, positiv forskel for bygherrer, brugere og samfundet som helhed.

Contacts

Katrine Hjorth-Hess

Katrine Hjorth-Hess

Press contact PR og kommunikationskonsulent +45 22 60 91 88
Oline Liv Stoustrup

Oline Liv Stoustrup

Press contact Kommunikationsmedarbejder +45 22 13 97 35
Anne Aksglæde Stahl

Anne Aksglæde Stahl

Press contact CMO Kommunikation og marketing +45 21 65 64 55

Udvikler organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator

AART architects A/S er en af Skandinaviens førende, uafhængige arkitektvirksomheder med 300 ansatte på kontorer i Aarhus, København, Roskilde, Frederikssund, Oslo og Stockholm. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator. Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end to millioner kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks nye koldkrigsmuseum, REGAN Vest, i Rold Skov.

AART architects A/S
Mariane Thomsens Gade 1c
8000 Aarhus
Danmark
Visit our other newsrooms