Skip to content
Selskabsledelsen i Mangor & Nagel - en del af AART. Foto: Kontraframe.
Selskabsledelsen i Mangor & Nagel - en del af AART. Foto: Kontraframe.

Press release -

Mangor & Nagel – en del af AART leverer stabilt resultat i et omskifteligt år

Fokus på kerneydelser og langvarige kunderelationer giver arkitektrådgiveren Mangor & Nagel – en del af AART moderat vækst og et fornuftigt resultat i et år præget af forandringer og et usikkert marked. Det nye år byder på en fortsat integration med AART samt fokus på faglig udvikling og synergier på tværs af lokationer i hele Skandinavien.

Arkitektrådgiveren Mangor & Nagel – en del af AART har haft et godt og stabilt 2022 med en bruttofortjeneste på 67 mio. kr. og et resultat efter skat på 4,5 mio. kr. Regnskabet dækker en periode på ni måneder fra 1. januar 2022 til 30. september 2022 idet Mangor & Nagel har ændret regnskabsår, så det matcher AART, der i foråret 2022 opkøbte virksomheden.

Resultatet er et udtryk for, at Mangor & Nagel – en del af AART er lykkedes med at indfri forventningerne til 2022 med moderat vækst på trods af en usikker markedssituation i byggeriet.

”Generelt klarer vi os godt og stabilt gennem en mere udfordrende periode, hvor vi har været gode til at omstille os til situationen. Vi har værnet om vores kerneydelser - særligt hos offentlige og almene kunder, hvor vi gennem mange år har opbygget en forståelse for både processerne, kompleksiteten og økonomien i projekterne, som sikrer at de bliver gennemført,” siger Jakob Andersen, administrerende direktør hos Mangor & Nagel – en del af AART. Han tilføjer:

”Vi glæder os over at mærke, at vi gennem mange år har opbygget stærke relationer til vores kunder, som vi står side om side med - også når skyerne trækker sammen. Det gør, at vi står stærkere og formår at holde momentum i en tid med sværere vilkår.”

Fremdrift i integrationen med AART
En af årets største begivenheder var AARTs opkøb af Mangor & Nagel i april 2022. Nyheden blev positivt modtaget af både medarbejdere og kunder, og siden foråret har integrationsprocessen taget fart med en række aktiviteter, som er gået bedre end forventningen og hurtigere end planlagt.

”Vi er landet solidt i den nye konstellation med AART. Vi har formået at holde momentum i vores aktiviteter med fuldt fokus på kunder og projekter samtidig med, at vi har haft travlt med integrationen mellem de to virksomheder. Vi oplever, at medarbejderoptimismen stiger i takt med integrationen, og vi er så småt begyndt at opleve fordelene ved at dele kompetencer og viden på tværs kontorerne i hele Skandinavien,” siger Jakob Andersen og afslutter:

”Vi har en ambition om at blive den mest eftertragtede og meningsfulde arkitektoniske arbejdsplads i Skandinavien, og derfor vil vi i de kommende år investere yderligere i faglig udvikling af vores medarbejdere til glæde for både dem og vores kunder.”

Skandinaviens førende arkitektrådgiver
I 2023 ser Mangor og Nagel – en del af AART ind i et år med fokus på en fortsat integration med AART og på at bevare en sund økonomi i forretningen.

”Vi glæder os over et stabilt resultat, og at vi med Mangor & Nagel ombord står solidt på Sjælland. Med årets resultat og den løbende integration har vi de bedste forudsætninger for en god og sund udvikling af vores fælles forretning i 2023, hvor vi holder fast i vores selvstændige position i branchen som den førende skandinaviske rådgiver inden for effektbaseret arkitektur,” siger Torben Skovbjerg, CEO og partner i AART.

Billedtekster
1. Selskabsledelsen i Mangor & Nagel - en del af AART. Fra venstre ses kreativ chef, partner og teamleder Claus Smed Søndergård, administrerende direktør og partner Jakob Andersen samt tilbuds- og markedschef, partner og teamleder Søren Stoustrup.
Foto: Kontraframe

2. Mangor & Nagel – en del af AART er arkitekter på transformationen af den forladte lagerbygning på Rovsingsgade 68 på Nørrebro i København til en moderne, industrielt præget erhvervsejendom på 7.200 kvm. Foto: Niels Nygaard

3. I udviklingen af den nye bydel Søndre Havn ved Køge Kyst er Mangor & Nagel – en del af AART arkitekter på tre boligkarréer for Pensiondanmark. Her ses karrébebyggelsen Gyldenløve, der med sin yderste placering opføres midt på områdets strandeng.
Visualiseringen er udarbejdet af nood. for PensionDenmark © 2022

4. Mangor & Nagel – en del af AART har tegnet de nyopførte almene boliger på Falkoner Allé 128. Projektet fik i 2021 tildelt Frederiksberg Kommunes bygningspræmiering. Foto: Niels Nygaard

Topics

Categories


Mangor & Nagel blev grundlagt i 1948 og er i dag – som en del af AART – en af Skandinaviens førende, uafhængige arkitektvirksomheder med kontorer i København, Frederikssund, Roskilde, Aarhus, Oslo og Stockholm. Herfra rådgiver vores teams på samlet mere end 300 arkitekter, landskabsarkitekter, bygningskonstruktører, bæredygtighedsspecialister, antropologer m.fl. kunder i hele Skandinavien om at skabe arkitektur med målbar og mærkbar effekt for mennesker, miljø og samfund - arkitektur, der bygger på en inspirerende samskabelse, da vi tror på, at det er essentielt at udvikle byrum og bygninger sammen med kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.

Contacts

Anne Aksglæde Stahl

Anne Aksglæde Stahl

Press contact CMO Kommunikation og marketing +45 21 65 64 55

Udvikler organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator

AART architects A/S er en af Skandinaviens førende, uafhængige arkitektvirksomheder med 300 ansatte på kontorer i Aarhus, København, Roskilde, Frederikssund, Oslo og Stockholm. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator. Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end to millioner kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks nye koldkrigsmuseum, REGAN Vest, i Rold Skov.

AART architects A/S
Mariane Thomsens Gade 1c
8000 Aarhus
Danmark
Visit our other newsrooms