Skip to content
Med transformationen af den eksisterende udstillingsbygning ’Skibshallerne’ åbnes der op til omgivelserne, mens en læringstrappe bliver centrum for museet som dannelses- og reflektionssted.
Med transformationen af den eksisterende udstillingsbygning ’Skibshallerne’ åbnes der op til omgivelserne, mens en læringstrappe bliver centrum for museet som dannelses- og reflektionssted.

Press release -

Nyt nordkystmuseum i Gilleleje tager form

Med nyt skitseprojekt fra arkitektvirksomheden AART er drømmen om nordkystmuseet, ’Livet ved havet’, rykket tættere på. Visionen er et transformeret og udvidet museum, der med skånsom tilpasning i Gillelejes kulturhistoriske miljø kan tilbyde en helhedsoplevelse til glæde for både besøgende og lokale borgere.


Museum Nordsjælland har i samarbejde med Gribskov Kommune og Gilleleje Museumsforening gennem mange år arbejdet på at skabe et nyt museum i Gilleleje. Med et nyt skitseprojekt, der i tæt samarbejde med styregruppen for museet er tegnet af AART, er realiseringen af museet rykket et vigtigt skridt nærmere.

Lokale såvel som turister kan således glæde sig til nye udstillinger om menneskets samspil med havet ved Sjællands nordkyst fra oldtiden og helt frem til i dag - bl.a. kulturmødet mellem fiskere og sommergæsterne på Nordkysten og den gribende lokale fortælling om de danske jøders flugt til Sverige i oktober 1943.

Med skiftende særudstillinger, involverende aktiviteter og med en åben have med offentlig adgang er det vores ambition, at det nye museum skal være et kulturelt samlingspunkt for borgere i hele Gribskov Kommune, for sommerhusgæster og for turister”, siger direktør for Museum Nordsjælland, Julie Bouchet.


Fokus på bevaring og bæredygtighed

Det nye nordkystmuseum ’Livet ved havet’ skal ligge på grunden, der forbinder Østergade 20A med Gilleleje Hovedgade 49 i det centrale Gilleleje. Det er dermed placeret midt i Gillelejes gamle fiskerleje, hvor det eksisterende museum ligger i dag.

Med AARTs skitseprojekt er der kommet et stort fokus på konvertering af det eksisterende. Bæredygtige løsninger som genbrug og bevaring samt en skånsom indpasning i det fine kulturhistoriske miljø er således blevet helt centrale elementer i planerne for det nye museum.

” Vores projekt tager afsæt i, hvordan arkitektur kan hjælpe os i den grønne omstilling ved at transformere de bygninger, der allerede findes. Samtidig ønsker vi at skabe et signifikant byggeri, der både indskriver sig harmonisk i sin kontekst og skaber rammerne om en ny samlet museumsoplevelse – til glæde for både turister og lokale,” fortæller Helene Anker Kure, der er arkitekt hos AART, og tilføjer:

Vi er stolte over, at vi har fået muligheden for at tegne et skitseprojekt til et nyt museum i det gamle fiskerleje i Gilleleje. Et museum som både bliver en attraktion og et nyt samlingspunkt for byen”.


En gevinst for hele lokalområdet

For at skabe en større helhed på grunden og skabe sammenhæng mellem udstillingerne skal den nuværende udstillingsbygning ’Skibshallerne’ transformeres, mens et utidssvarende øldepot fra 1969 nedrives for at skabe plads til en nyopført udvidelse, der blandt andet rummer reception, café og udstillinger.

Som en del af museet etableres også en museumshave, der som en levende, grøn ramme for besøget tilbyder nye pladser og udendørs opholdsrum med offentlig passage til glæde for lokalmiljøet.

Også klimamæssigt vil projektet være en gevinst, idet udvidelsens CO2-udgift som minimum medfører et tilsvarende lavere energiforbrug i forhold til det gamle museum.

For os har det været utrolig vigtigt, at der er tænkt bæredygtighed ind i museumsprojektet, og vi er glade for at være så langt på vej med et nyt museum, som kan være med til at skabe trivsel og fællesskaber for lokalmiljøer”, siger Pia Foght, der er formand for Kultur- Idræt og Fritidsforbundet i Gribskov kommune.

50 mio. kr. fra fonde skal realisere visionerne

Også Gilleleje Museumsforening, der tirsdag d. 14. maj har stemt ja til hensigtserklæringen om at overdrage grunden til projektet, ser frem til at realisere visionerne for nordkystmuseet.

Men selv om stregerne er tegnet, er det endnu uklart, hvornår museet kan slå dørene op for publikum, da selve finansieringen, der forventes at løbe op i ca. 50 mio. kr. først skal på plads.

Skitseprojektet kan ses på Museum Nordsjællands hjemmeside: https://museumns.dk/det-sker/museums-projekter/

For yderligere oplysninger, kontakt Museumsdirektør Julie Bouchet på mail jub@museumns.dk eller tlf. 20701756.

Billedtekster:

01: Med transformationen af den eksisterende udstillingsbygning ’Skibshallerne’ åbnes der op til omgivelserne, mens en læringstrappe bliver centrum for museet som dannelses- og reflektionssted.

02: Museet udvides med en nyopførelse, der blandt andet rummer reception, café og udstillinger.

03: Det nye museum kommer bl.a. til at formidle fortællingen om de danske jøders flugt til Sverige i oktober 1943.

04: Museets besøgende kan se frem til et nyt og indbydende velkomstområde med café og museumsshop.

05: Den eksisterende udstillingsbygning før og efter transformationen.

06: For at skabe en større helhed på grunden og skabe sammenhæng mellem udstillingerne erstattes det gamle øldepot med en nyopførelse, der knytter sig til den eksisterende udstillingsbygning ’Skibshallerne

  • 06A: Museumsgrunden som den ser ud nu.
  • 06B: Museumsgrunden efter udvidelsen.


07: Situationsplanen viser bl.a. museumshaven som en grøn ramme om hele museumsoplevelsen.

Kreditering: AART

Topics

Categories


AART architects A/S er en af Skandinaviens førende, uafhængige arkitektvirksomheder med 300 ansatte på kontorer i Aarhus, København, Roskilde, Frederikssund, Oslo og Stockholm. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator. Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end to millioner kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks nye koldkrigsmuseum, REGAN Vest, i Rold Skov.

Contacts

Anne Aksglæde Stahl

Anne Aksglæde Stahl

Press contact CMO Kommunikation og marketing +45 21 65 64 55
Oline Liv Stoustrup

Oline Liv Stoustrup

Press contact Kommunikationsmedarbejder +45 22 13 97 35

Udvikler organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator

AART architects A/S er en af Skandinaviens førende, uafhængige arkitektvirksomheder med 300 ansatte på kontorer i Aarhus, København, Roskilde, Frederikssund, Oslo og Stockholm. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator. Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end to millioner kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks nye koldkrigsmuseum, REGAN Vest, i Rold Skov.

AART architects A/S
Mariane Thomsens Gade 1c
8000 Aarhus
Danmark
Visit our other newsrooms