Pressemeddelelse -

De danske boligejere har fundet den store pengepung frem

Rekordmange danskere realiserer i år deres byggedrømme. Nye tal fra 3byggetilbud.dk viser, at landets boligejere igangsætter markant flere renoveringsprojekter end tidligere. I årets første måneder har håndværkerne fået 83 procent flere af de opgaver, som de afgiver tilbud på i ordrebogen.

Der er travlhed og byggerod hos landets boligejere, der i stigende grad bygger og renoverer deres bolig. Nye vinduer, opsætning af varmepumper, isolering, malerprojekter og badeværelsesrenoveringer er et udpluk af de typiske opgaver, danskerne kaster sig over. I årets første måneder har de danske håndværkere fået 83 procent flere opgaver i ordrebogen end de gjorde i samme periode sidste år. Det viser dugfriske tal fra 3byggetilbud.dk, der formidler boligejernes byggeopgaver.

Byggelysten blomstrer

Boligejernes renoveringsiver kan mærkes hos 3byggetilbud.dk. Portalen modtager årligt mere end 30.000 henvendelser fra danskere, der ønsker tilbud på bygge- og renoveringsopgaver. Samtidig modtager tilbudsportalen også evalueringer fra bygherrerne på om arbejdet er udført - og det er på dette parameter, at væksten for alvor kan spores.

”Vores data viser os, at der i år er 83 procent flere af vores bygherrer, der takker ja til at få en opgave udført, efter de får tilbud fra en håndværker. Det er altså rekordmange, der lige nu igangsætter deres bygge- og renoveringsprojekter,” siger kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk Maria Carlsen.

Byggelysten begyndte for alvor at tage fart i 2016, hvor 3byggetilbud.dk oplevede en vækst på 53 procent i antallet af opgaver, som firmaets håndværkere fik i ordrebogen.

Flere penge til renovering i de danske husholdninger

De mange projekter, der bliver igangsat vidner om, at Hr og Fru Danmark har fået mere overskud i økonomien. En kombination af historisk lave renter og muligheden for både tilskud og fradrag, når der renoveres er nogle af de faktorer, der har været med til at sætte skub i renoveringsopgaverne.

Opgaverne, der bliver igangsat er af varierende størrelse og omfang, forklarer Maria Carlsen: ”I år er gennemsnitsprisen på en vunden opgave lige nu på 25.797 kroner. Det er hele paletten af håndværkeropgaver, der bliver igangsat. Alt fra slibning af gulv til store facade- og tagprojekter i boligforeninger.”



Fakta:

- Sammenligner man årets første måneder med samme periode sidste år, så har firmaet fået 83 procent flere tilbagemeldinger på, at et bygge- eller renoveringsprojekt er udført.

- I 2017 er gennemsnitsprisen på en vunden opgave på 25.797 kroner.

- 3byggetilbud.dk formidlede i 2016 31.126 bygge- og renoveringsopgaver i Danmark. 

Emner

  • Bygning, ejendom

Kategorier

  • 3byggetilbud.dk
  • håndværkerfradrag
  • renovering
  • håndværker
  • prissætning

AB Gruppen A/S driver portalerne 3byggetilbud.dkEnergihjem.dkAndelsportal.dk og Ejerportal.dk,

Herigennem har AB Gruppen A/S år 2000 formidlet over 250.000 byggeopgaver til et landsdækkende netværk af håndværkere fra private, virksomheder og boligforeninger.

Har du brug for en god historie, en case eller en ekspert på boligmarkedet vil vi gerne hjælpe.

Relateret materiale

  • Byggeopgaverne vælter ind

    Danskernes efterspørgsel på håndværkere skruer derudaf – og især murerarbejde, nybyg og tilbygninger er i høj kurs. 3byggetilbud.dk har aldrig modtaget flere opgaver.

  • Påsken giver ægstraordinær travlhed i byggebranchen

    Mange danskere bruger påskedagene på at puste æg og spise frokoster – men stadigt flere helliger også påskedagene til renovering og vedligeholdelse af boligen. 3byggetilbud.dk, der formidler bygge- og renoveringsopgaver mellem landets boligejere og håndværkere, oplever en vækst på 39 procent i strømmen af opgaver.

  • Boligen får endnu engang hovedrollen i danskernes påskeferie

    ​Påskefrokoster og æggejagt forhindrer ikke danskerne i også at få tid til at igangsætte bygge- og renoveringsprojekter. Tværtimod helliger flere og flere påskedagene til renovering og vedligeholdelse af boligen. 3byggetilbud.dk, der formidler opgaver mellem landets boligejere og håndværkere, oplever lige nu et stigende antal forespørgsler fra danskere, der vil renovere boligen.

  • Kvinder og mænd håndterer renovering af hjemmet vidt forskelligt

    Der er forskel på kvinder og mænd. Også når en renoveringsopgave skal igangsættes. Hele 63 procent af de opgaver, som 3byggetilbud.dk har modtaget i 2017, er indsendt af mænd. Til gengæld er kvinderne langt mere beslutsomme, når en håndværker skal bestilles. Kvinder er nemlig mere tilbøjelige til at bestille en håndværker, når de først besøger sitet.