Skip to content
Alcatraz - mysteriet om 'The Rock'

News -

Alcatraz - mysteriet om 'The Rock'

For over 50 år siden flygtede tre mænd fra verdens mest berygtede fængsel, og nu kan HISTORY afsløre helt nye detaljer om den gådefulde flugt. Alcatraz: Search for the Truth har premiere d. 19. marts, og d. 20. marts vises Inside Alcatraz: Legends of the Rock. 

Frank Morris og brødrene John og Clarence Anglins spektakulære flugt fra fængselsøen Alcatraz i 1962 er fortsat et mysterium. I de fem årtier siden begivenheden, som bl.a. blev udødeliggjort i Clint Eastwood-filmen Flugten fra Alcatraz, har den mest udbredte opfattelse været, at de tre vovefulde forbrydere ikke overlevede den farefulde færd over San Francisco Bay. 

Men med helt nye beviser og et enestående samarbejde med familiemedlemmer til de flygtede fanger, genåbner HISTORY nu den opsigtsvækkende og hidtil uopklarede sag. Det sker i en eksklusiv to-timers dokumentar, Alcatraz: Search for the Truth, lørdag d. 19. marts kl. 21.00.

Slægtninge til to af flugtfangerne har indvilget i at arbejde sammen med efterforskere og dele bevismateriale, bl.a. hidtil ukendte lydoptagelser, fotos og velbevarede familiehemmeligheder, som de mener peger på, at mændene ikke bare overlevede - men måske stadig er i live!

Dokumentaren følger John og Clarence Anglins nevøer, Ken og David Widner, som sammen med den pensionerede U.S. Marshall Art Roderick - tidligere chef for efterforskningen af Alcatraz-sagen - forsøger at løse mysteriet om den kontroversielle flugt én gang for alle.

Søndag d. 20. marts kl. 21.00 fortsætter fortællingen om 'The Rock' i premieren på Inside Alcatraz: Legends of the Rock. Dokumentaren ser nærmere på fængslets historie og bringer afslørende interviews med nogle af de mennesker, der kender sandheden om Alcatraz.

Vi udforsker myterne omkring det verdensberømte fængsel, og vi undersøger hvorfor det blev regnet for at være det sikreste af alle topsikrede fængsler. Vi fortsætter desuden granskningen af den kontroversielle fangeflugt i 1962, som fortsat er et af USA's største uopklarede mysterier.

Lørdag d. 19. marts kl. 21.00
Alcatraz: Search for the Truth

Søndag d. 20. marts kl. 21.00
Inside Alcatraz: Legends of the Rock

Topics

Categories

Bringing human stories to life!

A+E Networks UK er et programselskab med en portefølje af banebrydende faktuelle underholdningskanaler af høj kvalitet, som i Norden omfatter The HISTORY Channel, The HISTORY Channel HD, HISTORY2 og HISTORY2 HD. Kanalerne sender døgnet rundt, og alle programmer har danske undertekster. Selskabet, som er et joint-venture mellem amerikanske A+E Networks og britiske Sky, har kanaler i næsten 100 lande på tværs af Storbritannien, Skandinavien, Benelux, Øst- og Mellemeuropa, Afrika og Mellemøsten.

A+E Networks
1 Queen Caroline Street
W6 9DZ London
United Kingdom
Visit our other newsrooms